Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Hvor var du den 11. september 2001?
Jeg var i en bus fra Oxford mod Heathrow, da Miracle-folkene ringede og fortalte, hvad de stod og så på TV. Jeg gik op til buschaufføren og fortalte ham diskret om det og om, at Heathrow måske ville være lukket, fordi otte-ni fly stadig ikke var fundet.
Chaufføren blev så fysisk overrasket, at han slog et slag med bussen lige dér på motorvejen for fuld fart. Det fik nogle amerikanske passagerer på forreste sæde til at spørge, hvad der var i vejen, og det viste sig at de havde venner, der arbejdede i tårnene.
Det var før smartphones, så det hele foregik via opringninger, og deres mobiler virkede ikke i England. Det var måske meget godt, at det hele ikke var realtime video dengang.
Heathrow fungerede og SAS afgik til tiden, men eftervirkningerne har godt nok været kraftige.
Jeg kan stadig lide det forslag, en eller anden kom med om, at bin Laden skulle have været tvunget til resten af sit liv at stå i kø i security, blive grundigt checket hver gang han nåede frem til kontrollen, og derefter beordret til at stille sig bagerst i køen igen.
Men som altid fik det ikke den vestlige verden til at bryde sammen, som terrorister (inkl. de helt store terrorister som Putin) altid tror. I stedet øgede vi fly- og havnesikkerhed, skabte en masse nye jobs og øgede BNP. Det er også den bedste hævn overfor de fjolser.
I dag handler klummen om Facebook-dommen, om hvorfor datacentre er et nødvendigt onde, og om at få gjort ting, fordi overspringshandlinger, også de statslige, koster kassen.
2600 rettsager, 21 år - og en Like-knap
Lad os starte med Facebook-dommen i USA forleden. Næsten 30 staters chefanklagere havde sammen anlagt sagen, og det endte med, at Facebook opgav og accepterede en lille, sød bøde på 18.000 millioner dollars.
Det er et fair gæt, at de har en forsikring mod den slags småtterier. I hvert fald steg deres aktiekurs, da dommen blev offentliggjort. Mit dictum om, at milliarder er de nye millioner, holder.
Det har kun krævet 2.600 retssager over 21 år (true story), og reelt betyder det, at amerikanske teenagere mister en Like-knap og ikke får bimmelim-meddelelser om natten.
Det skal nok gøre en forskel. I disse tider er det jo unges brug af smartphones, der udpeges som hovedårsagen til alle vores problemer, inkl. PISA-undersøgelser, lumbago og nedgroede negle.
Flere forbud for at sikre friheden ER vejen frem. Dixit.
Procrastination - NU skriver jeg om det
"At planlægge er en unaturlig proces; det er meget sjovere bare at gøre noget. Og det dejligste ved ikke at planlægge er, at et nederlag kommer som en fuldstændig overraskelse i stedet for at man har haft en periode med bekymring og depression." - John Harvey Jones
Jeg har udskudt at skrive om dette i lang tid… Nå, spøg til side: På engelsk findes ordet procrastination, og på dansk hedder det selvfølgelig prokrastinering, hvad de færreste nok ved, eller også har de bare udskudt at finde ud af det. Den bedste oversættelse er “at udskyde opgaver/ting” eller “at lave overspringshandlinger”.
"En aktiemægler opfordrede mig til at købe en aktie, der ville tredoble i værdi hvert år. Jeg sagde til ham: 'I min alder køber jeg ikke engang grønne bananer.'" - Claude Pepper
Forskere har lavet en skala for at trille tommelfingre, der går fra 1-5. Ét enkelt skalatrin op eller ned sættes lig med 15.000 dollars mere eller mindre i årsindtægt gennem livet, og betyder en masse ift. depressioner og andre grimme ting.
At sidde dér med sit 1000-meters blik (“the 1000 yard stare”) og vente på, at Skat glemmer hele sagen, eller at koordineringen med ex’en om ungerne ift. sommerferien nok løser sig selv, er noget, der koster.
"Jeg elsker deadlines. Jeg elsker den susende lyd, de laver, når de flyver forbi." - Douglas Adams
Adfærdsøkonomer foreslår at bruge forpligtende kontrakter (som at låse penge væk eller sætte strenge, tidlige deadlines) for at gennemtvinge handling og overvinde vores tendens til at vælge øjeblikkelig komfort frem for langsigtet fremskridt. Det kunne vi måske bruge i det offentlige…
"Uden handling ville verden stadig blot være en idé." - George Doriot
Nationale overspringshandlinger
Jeg har stor sympati for alle de helt normale mennesker, der bare udsætter en masse ting dag efter dag. Her vil jeg i stedet forsøge at vurdere skaden på folkesjælen. Hvad betyder overspringshandlinger på nationalt plan?
“Man er, hvad man gør, ikke hvad man siger.” - Peter fra Oracle
Lad os tage ammunitionsfabrikken uden ammunition, uendelige vejarbejder uden vejarbejdere, ejendomsvurderinger uden vurderinger, SKAT’s dumstædige fastholdelse af ikke at ville gøre noget ved åbenlyse urimeligheder - og den generelle sagsbehandling i det offentlige siden Enevældens tid.
Den slags mangeårige udsættelser og overspringshandlinger må koste samfundet en Facebook-dom i døgnet i tabte indtægter, hvis man turde måle det.
AI er svaret
Løsningen på overspringshandlinger? AI, selvfølgelig! Havde I forventet andet?
Men jo, når man kan bede en AI-assistent om at finde på noget, hvor man ellers sidder og stirrer tomt ud i luften, så kan det faktisk hjælpe gevaldigt. Det fortæller folk mig også rundt omkring. Det er nemlig ofte sjovere at gå i gang med noget kedeligt, når man kan beordre andre til at gøre noget. Det er sjovere bare at bede Claude lave en app til tidsregistrering end at forsøge at finde én på Google.
Det ville måske være en idé at få AI til at håndtere en masse ting i det offentlige og i de store, bureaukratiske privat-bikse, så vi kunne få fjernet vente-delen af den totale tid, der går, og gå direkte til action-delen.
Enough talk! Her er en prompt fra Jacob Bøtter, der kan hjælpe:
“Du skal anvende et framework for beslutningstagning under usikkerhed (f.eks. Decision Matrix, Monte Carlo Simulation, Bayesian Networks) til at evaluere forskellige strategiske valg. Kvantificer usikkerheder og risici, og identificer den mest robuste beslutning baseret på forskellige risikopræferencer. Min første anmodning er: 'Jeg arbejder hos Ørsted, vi ved ikke om vi bør investere mere i solenergi.'”
AI-Kraft Nej Tak
Når I læser dette sker det v.h.a. kraft fra nogle datacentre. Når I skriver mails, bruger I kraft og saft fra datacentre. Når I leger med Excel, trækker I på datacentre. Nogle få af datacentrene er beregnet til AI. Det er så dem, den moderne Atomkraft Nej Tak-bevægelse (AI-kraft Nej Tak) gør til bussemænd. Halleluja.
En prompt koster fem (5) dråber vand. Et minut under bruseren bruger lidt mere. Det er mange prompts, der vælter ned over jeres smukke kroppe, mens I står der i badet og prokrastinerer.
Et rimeligt kraftigt AI-datacenter bruger vand som to golfbaner, og der er MANGE golfbaner rundt omkring. Derudover bruger man re-cirkulation af vandet i de nye centre. Så det var dét.
Strøm skal der til gengæld bruges meget af. Men der skal bruges MEGET mere til industrien, elbiler, husholdningerne og air-condition (det sidste for at redde liv) end til datacentrene.
Og når man får udbygget el-nettet (der burde have været udbygget for mange år siden) hjælper det alle, for hvis vi skal fortsætte med at gøre fremskridt mht. klimakrisen, så skal der uendeligt meget mere billig strøm til. Hvis datacentre får folk til at snakke om det rigtige problem, så er det godt.
“Men vi er jo kun et lille land! Hvorfor skal netop vi gøre noget?” Den melodi har vi jo hørt før, ironisk nok om klimaet, men det er godt nok en sløv idé at vi hellere vil være totalt afhængige af udenlandske datacentre i vores offentlige administration, i virksomhederne, i borgerservice og i militæret.
Gad vide, hvordan suverænitet tager sig ud i praksis, hvis vi ikke selv har noget?
Godt, at den slags lalle-idéer ikke fik plads, da man indførte elektriciteten og opførte kraftværker i sin tid.
Det er da fantastisk, at nogen overhovedet tænker, at den bedste idé i hele verden er (også) at overlade denne del af fremtiden til kineserne.
Stakkels Tommy
Fremtiden kræver strøm, og Energinet har prokrastineret mere end de fleste, hvilket virkeligt koster os meget nu. Glem Østblokken og dens 5-års planer, i den branche er det 10-års-planer.
Den arme Tommy Ehlers kan intet gøre, fordi der er kæmpe forskel på at arbejde i en privat virksomhed, hvor formålet er at løse kundernes problemer, og så på at arbejde et sted, hvor formålet er at undgå at begå fejl.
Han er allerede blevet forsøgt vingeskud af en tilsyns-dims, der via pressen har meddelt ham, at man jo ikke bare kan tage beslutninger. Man skal først gennem mange kontrolinstanser og mellemled.
Det drejede sig endda kun om en simpel idé: Store batterier anbraft rundt omkring, så man kan samle strøm op, når der er meget, og bruge det, når der er lidt. Simpelt, enkelt, ret billigt, brugt mange andre steder.
Men dét vil bureaukratiet ikke, for det har de altid sagt nej til, og det holder de stædigt fast ved.
Hold øje med Ahlers, og hjælp ham, hvis I kan. Han vil nu lære at tvangs-prokrastinere på den hårde måde, miste en masse penge, fordi han er nødt til at ignorere sine egne bikse OG blive latterliggjort, inden han totalt opgiver, nedkæmpet af DJØF’ere. Ligesom Elon Musk og hans DOGE-halløj, i øvrigt, uden at jeg vil sammenligne de to. Ahlers er et ordentligt menneske.
“Det er vitterligt en frygtelig død at blive trampet ihjel af gæs.” - Mogens Lykketofte
Aarhus kan også prokrastinere
Kan I huske, da Aarhus under stor fanfare ansatte en gut til at stå for et massivt “Aarhus - Danish for progres”-fremstød på AI-fronten? Det er helt i orden, hvis I ikke kan, for…
Efter FIRE år overvejer de nu, om de skal begynde så småt at tænke på, hvordan de måske ville kunne overveje at tage lidt AI i anvendelse, selvfølgelig forsigtigt og efter mange overvejelser og massiv, juridisk prokrastination fra mange embeder i Kongeriget.
NU skal der ske noget… snart. Men de starter lige med en gang-i-den-video med noget af det mærkeligste øjen-gymnastik mod kameraet jeg har set.
I opfordres til at prokrastinere lidt over teksten og måske efter et par timers stirren ud i luften se og nyde videoen her: https://lnkd.in/p/ehMt68ed
Dao! I say daaaooo, del 2
Der er en anden Aarhus-historie, der supplerer den med Københavns Kommune, hvor de jo har fyret dao og derfor meget logisk fortsat bruger dao. Aarhusianerne slår den alligevel: De sender nemlig nu breve som pakker med Postnord, i stedet for dao.
Det er godt nok ikke penge de mangler i København og Aarhus kommuner, og slet ikke nye, innovative idéer til at bruge dem. Jeg forudsagde i en klumme for mange år siden, at vi ville ende med en situation, hvor afsendere og modtagere af breve mødes i hhv. Ringsted og Viborg den sidste torsdag i måneden og udveksler breve.
Jeg troede jeg var sjov. Måske skulle jeg have sat det i værk i stedet for bare at sidde dér og sidde…
Det var dét! Weekenden kalder, jeg skal til Airshow og se på F-35’ere i Aalborg på søndag, og smage drikke god rødvin og god rom hos hhv. Tante Grethe og Kim undervejs. Med hensyn til mine AI-workshops på Computerworlds AI-festival i næste uge, så er onsdag overtegnet og der er 7 pladser tilbage om torsdagen. Tøv ikke! Skriv til mig på mogensxy@gmail.com NU - så vi sammen kan AI-prokrastinere i Ballerup Arena.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
