Odense: Sådan vil vi få tilladelse til Google Apps

Odense Kommune overgiver sig ikke, selv om Datatilsynet siger blankt nej til kommunens planer om at bruge Google Apps. Læs her, hvordan kommunen vil få tilladelsen til skyen.

Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Læs også:

Odense Kommune får nej til brug af Google Apps

Datatilsyn: Der er løsninger for Odense i Google-sag

Tredje gang var ikke lykkens gang for Odense Kommune.

Og nyheden om, at Odense Kommune for tredje gang har fået afslag af Datatilsynet til at benytte Google Apps i kommunens skoler, får en blandet modtagelse af Odenses it-sikkerhedsleder John Bonnerup.
 
Dels er der naturlig ærgrelse over afgørelsen, dels fortsat kampgejst for at få presset kommunens cloud-ønsker igennem det snævre juridiske nøglehul, hvor persondataloven, cloud-udbydernes one-size-fits-all-tilbud og Odenses interne cloud-forberedelser indtil videre har gjort det umuligt at få låst døren helt op til dataskyerne.
 
"Jeg er helt overbevist om, at vi får tilladelse til brugen af Google Apps på et tidspunkt. Det skyldes, at vi nok skal få sat det rette sikkerhedssystem op omkring vores løsning," forklarer John Bonnerup til Computerworld i kølvandet på Datatilsynets afgørelse. 
 
Tilbage til tegnebrættet
Han fortæller, at kommunen må tilbage til mødelokalet og tegnebrættet for at strikke den rette sikkerhed sammen omkring kommunens ønskede brug af Google Apps.
 
"Hvis vi eksempelvis skal foretage en anden risikovurdering, så må vi jo sætte os rundt om et bord og finde ud af, hvordan vi gør det. Det burde være en overkommelig opgave, som vi kan arbejde videre med," lyder det fra John Bonnerup.
 
Cloududbydere og jura som showstoppere
Samtidig påpeger han, at cloud-udbydere som Google utvivlsomt vil kigge nysgerrigt på afgørelsen og selv overveje, hvordan de kan nærme sig kunderne.
 
Blandt andet fremhæver it-sikkerhedschefen konkret, at Google givetvis vil kigge nærmere på, hvordan selskabets databehandler-aftale er sat sammen.
 
"Vores databehandler-aftale med Google skal jo bare udformes, så den ligner alle andre databehandler-aftale. Det er ikke særligt avanceret, og derfor burde Google også have en interesse i at ændre sin aftale," siger John Bonnerup.
 
Også lovgivningen omkring persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen får et skud for boven.
 
"Man kan sige, at lovgivningen er lidt firkantet i forhold til en cloud-godkendelse, når andre hosting-selskaber i Danmark kan få lov til at opbevare data," mener John Bonnerup.
 
Ønsker ikke at være bannerfører
Odense-sagen har både dansk og europæisk bevågenhed, da sagen er et af de allerførste tilfælde, hvor en offentlig myndighed forsøger at benytte Google Apps.
 
Men det er rent faktisk ikke et ønske-scenario for Odense Kommune.
 
"Det bunder ikke i et ønske om at være bannerfører for cloud computing, at vi fortsætter kampen. Men vi ønsker at benytte teknologien videst og billigst muligt, og så bliver vi nødt til at prøve nogle grænser af," siger John Bonnerup.

Læs også:

Odense Kommune får nej til brug af Google Apps

Datatilsyn: Der er løsninger for Odense i Google-sag

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,