Derfor er antallet af bank-angreb hamret i bund

Antallet af angreb mod danske netbanker er styrtdykket. Det skyldes, at en enkelt net-bande er blevet chikaneret ud af Danmark.

Artikel top billede

Læs også: Så mange bank-brugere fik rippet kontoen i 2010

Finansrådets 2010-oversigt over antallet af angreb mod danske netbankkunder er opløftende læsning.

I de første seks måneder af 2010 var der ingen registrerede angreb, og samlet set var der kun seks vellykkede forsøg på at lænse danske bankkonti.

Det er en markant nedgang fra sidste år, hvor der var 111 forsøg på digitale indbrud.

Styrtdykket skyldes ifølge en sikkerhedsekspert, at en enkelt it-bande er blevet jaget ud af Danmark.

Et arbejde som finanssektoren og sikkerhedsbranchen har stået sammen om.

"De høje tab i 2009 og 2008 kan hovedsagligt tilskrives den såkaldte Patcher-bande," fortæller Peter Kruse fra sikkerhedsfirmaet CSIS.

Patcher-banden er en gruppe it-kriminelle, der havde udset sig Danmark som mål.

"Banden har udviklet kode, der er målrettet mod danske bankløsninger fra eksempelvis BEC og andre. Danmark har været udvalgt som strategisk mål, og banden har også købt sig til inficerede maskiner, der kunne give adgang til danske konti," fortæller han.

Chikane virker

Sikkerhedsbranchen og Finanssektoren har hånd i hånd arbejdet på at fordrive Patcher-banden.

Det har man blandt andet gjort ved at spærre for drop-data og domæner eller på anden vis chikanere banden.

"Vi har taget en hel stribe metoder i brug, både tekniske og efterforskningsmæssige. Derfor må man formode, at Patcher-banden har fået det for varmt i Danmark og er forsvundet," siger Peter Kruse, der samtidig fortæller, at banden er rykket mod nye mål i blandt andet Tyskland og Spanien, der nu døjer med problemerne.

Finansrådets statistik over netbankangreb kan findes på rådets webside.

Læs også: Så mange bank-brugere fik rippet kontoen i 2010

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job