De erfarne it-bosser Michael Ørnø fra Statens It og Henrik Zangenberg fra Zangenberg Analytics er taget til it-konferencen Info-Tech Live. De kommende dage deler de deres indtryk på Computerworld. Dette er anden del. Første del finder du her.
Henrik Zangenberg: Dag to på Info-Tech Live. Det er måske lige tid til at give en vurdering af selve konferencen.
Jeg synes, at det er et flot arrangement. Langt færre mennesker end til Gartners kæmpe-symposier, men med professionelle indlæg i op til fem parallelle spor. Teknikken spiller med top-professionel AV.
Man har set på Gartner og taget det bedste. Og jeg synes maden er bedre. Nå, men til indholdet. Hvordan er din dag gået, Michael?
Er it-afdelingen stedet, hvor AI lægger sig til at dø?
Michael Ørnø: For mig startede dagen med det glade budskab: ”The IT department: Where AI goes to die”. En catchy overskrift til en session, der var en form for Oxford-møde for it-chefer.
(Note til vores yngre læsere: Oxfordmøder er knyttet til Oxforbevægelsen fra 1920'erne, hvor medlemmerne åbent bekender egne fejl, deler personlige erfaringer og søger moralsk eller guddommelig vejledning)
Det store spørgsmål er: Hvordan opfatter omgivelserne en?
Er man eksponent for noget ustabilt, er man en brandmand, elelr måske en betroet driftsleverandør, en forretningspartner eller en innovator?
Min selvevaluering viste, at jeg i perioder selv har prøvet alle roller. Info-Techs analyse viste at alle ønskede at være strategisk innovator, men i praksis var de fleste brandmænd – eller bliver oplevet som sådan.
Hvad skal man gøre ved det?
Svaret er man skal arbejde lidt mere systematisk med de mange facetter. som rollen har og bygge sig nogle KPI’er, som beskriver den oplevede virkelighed – set udefra. Der er mange KPI’er, som man måske traditionelt har brugt i it, men som ikke altid siger kunderne noget.
Den korte udgave er: Byg et ordentligt datagrundlag og styr og prioriter efter det. Måske ikke raketvidenskab, men meget fornuftigt at genbesøge.
It-folket på psykologens briks
Henrik Zangenberg: Jeg fortsatte lidt ned af gårsdagens mere psykologiske spor.
I går hørte jeg kort om "decision fatigue" - i dag handlede det om ledelse i tider med stor usikkerhed, hvor mange føler sig utrygge. It-ledere skal skabe et arbejdsmiljø, hvor man ikke er angst for at fejle. ”Psycological Safety” hedder det.
Det er ikke nemt i en organisation, hvor fejl er noget, som vi måler på og meget gerne vil undgå i mange situationer.
Problemet er, at angsten for at fejle, angsten for at sige, hvad man mener, angsten for at blive udsat, er meget kontraproduktiv. Det gælder navnlig i en tid, hvor der ikke er klare svar, og hvor vi skal eksperimentere mere end nogensinde for at finde løsningerne.
Start med at undersøge, om jeres kultur skaber utryghed for at fejle og stol ikke på din egen fornemmelse i den forbindelse. Undersøg det. Og tag fat i noget reelt kultur-arbejde.
Her var gode konkrete anvisninger fra analytiker Amanda Mathieson, som alle kan bruge.
AI: Start med jer selv i it
Michael Ørnø: Agentic AI lå i toppen på tema-high-score listen. LLM’er og den slags var lidt gamle nyheder.
Hvis nu it-aafdelingen ikke skal være det sted, hvor AI dør, så anbefalede Info-Tech at man begyndte hos sig selv. Se at få implementeret nogle agenter i it-afdelingen og tag dermed teknologiens børnesygdomme i teknologi-afdelingen (hvis man vil være det).
Det er en dobbelt Whopper. Dels får man en positiv effekt selv, men dels vil man virkelig kunne skabe glæde i ens kerneforretning og lande, i den for it-chefer ønskværdige rolle som strategisk innovatør.
Er der langt? Ikke nødvendigvis.
Hvis du tog RPA-løsninger ombord til at aflaste med rutineopgaver, så kunne du tage din robot-automatisering til næste niveau gennem AI-agenter.
Jeg syntes, at det er et godt skridt at tage. Kik på hvad du har af RPA i it-afdelingen og opgrader dem til AI-agenter.
Mit gæt er at skridtet ikke er kæmpe stort, og du får taget fat på discipliner, som eksempelvis overvågning, adgangsstyring, sikkerhed og drift af AI-agenterne.
Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal mene om det, men Info-Tech rapporterede, at de fleste it-afdelinger (stadig) kæmper med at få det basale på plads.
Det kan både være en trøst, men også et billede på, at opgaver og kompleksitet hele tiden vokser, men der er meget lidt, der forsvinder og reducerer trykket.
Et eksempel var en session om cloud, hvor data sagde at 29 procent af kundernes forbrug er spild. Det er knapt en tredjedel af ens cloud-omkostning, man optimalt kunne reducere. Til gengæld er den gennemsnitlige budgetoverskridelse 17 procent.
Hovedproblemet: Get shit done
Henrik Zangenberg: Det ligger meget godt i forlængelse af et generelt tema: Problemet: "Get shit done" er blevet større, ikke mindre, med AI – sjovt nok.
Med AI kan vi lave meget hurtigere analyser og få indsigt, men vi er stadig lige langsomme til at konvertere indsigt til forandring.
Vi kan kode systemer meget hurtigere, men vi har stadig de samme problemer med at få systemerne implementeret i vores organisationer og få organisationerne til at bruge dem til at skabe værdi.
Det handler om det gamle mundheld om, at kultur spiser strategi til morgenmad.
Jeg hørte flere tankevækkende indlæg, der rørte ved dette tema.
Et handlede om data. Alle har talt om "dataprodukter" altså arbejdet med at konvertere de rå data til "noget" (typisk struktureret, valideret og dokumenteret data), som mange kan bruge i deres analysearbejde.
Filosofien har været, at hvis data er tilgængelige i et brugbart format, vil de bringe værdi - ofte værdi, som vi ikke engang kan forudse, fordi ny indsigt vil udkrystallisere sig, når forretningsanalytikere og data scientists slippes løs på dem. Nej, siger Info-Tech.
Tilgangen er for dyr, og vi risikerer, at vi ikke løser de vigtigste problemer. Start med målene og problemerne, som du vil løse og arbejd dig tilbage til de data, som du har brug for, for at kunne få den nødvendige indsigt.
Suverænitet starter nu og tager lang tid
Henrik Zangenberg: Og så var det jo dagen for suverænitet.
Vi sluttede førstedagen af med at se Grønlandsaftalen med Trump blive skrevet under i New York, men skaden ER sket. Det europæiske fokus på suverænitet og behovet for kontrol over egen skæbne og infrastruktur, er stadig et hovedfokus.
Info-Tech er fra Canada, og de forstår det. Som de sagde i det afsluttende indlæg: Digital suverænitet er nu et bestyrelsesanliggende.
Vi fik Info-Techs bud på ”Pressure Zones,” der er områder, som man skal se på i forhold til digital suverænitet. Og så skal man vælge, hvor fokus bør være.
Er det på lokalisering af data og infrastruktur? Er det på hvem der har kontrol med systemer og infrastruktur?
Er det på suveræne cloud services eller på lovgivning og compliance? Eller måske på behovet for selv at have personale, der kan sikre fortsat drift for at nævne nogle af dem.
Og så er der spørgsmålet om suveræn AI. Her er der mange muligheder og endnu flere faldgruber.
Info-Tech har et par klare budskaber. Digital suverænitet handler ikke om teknologi, men om magt. Fuld suverænitet kan være et langsigtet mål, men er sjældent muligt på kort sigt. Fokuser på det vigtigste først. ”Minimal Viable Sovereignty” kalder Info-Tech det.
