Nørgaard: Jeg håber, at Topsy kigger ned på os fra himlen: Hun døde unødvendigt, men fornuften sejrede dog

Klumme: Det har fra starten af AI været hipt og sikkert at være bange og bekymret for AI, hvilket som altid er komplet nonsens uden støttende data eller facts. Det er en gratis omgang, og det gavner ingen.

Artikel top billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Det blev sørme fredag igen! Hurra!

Vejret er komplet fantastisk, årstiden taget i betragtning. Sonja hørte musvitten synge her til morgen. Måske er livet ikke så ringe endda, og kaffen er nok også klar lige om lidt.

Denne klumme ender med et PS, der er virkeligt morsomt - spring gerne derned med det samme - og handler ellers om, at vi ikke skal være bange, heller ikke for AI.

Men først skal vi lige have nakket de russiske bots på sociale medier, der i disse dage giver den fuld gas.

Mere skal vi ikke nå, før I kan holde weekend.

Til sagen - som I alle ved skal vi redde Danmark, og det er HELT vildt lige nu, hvor mange bots russerne har sluppet løs på de sociale medier, ligesom de gjorde omkring det det pjank med Ceuta (den virkede - højrefløjsfjolserne hoppede på den alle mulige steder).

Russerne giver den fuld gas for tiden for at påvirke vores vilje til at støtte Ukraine.

Der var halvanden million aktive bots i gang under Ceuta-pjattet, og det er endnu vildere nu.

GRU og FSB har totalt gang i den, mest fordi de er pressede og ikke rigtigt aner, hvad de ellers skal gøre. Forvent nogle flere brande rundt omkring, og lidt drone-hejs hist og pist.

I kan ret nemt spotte russer-bots på for eksempel Twitter ved, at de kun har lavet tre eller fire (bindegale) posts i al deres “levetid”, at alle fire posts er hjernedøde og at de støtter et narrativ, der ikke er skørt for tosser a la AfD, konspirationsteoretikere og så videre.

Indskudt bemærkning: Jeg ser Mette Frederiksen som den rigtige statsminister i denne tid, fordi hun helt korrekt støtter Ukraine så meget som muligt, men jeg FATTER ikke, at man i Danmark er så bange for at fortælle os om de aktive ting, som russerne laver , når de andre lande heroppe i det kølige nord mener, at deres befolkninger da godt kan tåle sandheden, for eksempel om togafsporingerne i Nord-norge og -Sverige.

Skriv for eksempel. “du er en russisk bot - forsvind” i kommentarerne på Twitter, og så forsvinder de rent faktisk. En slags moderne whack-a-mole.

Jeg tror, at algoritmerne holder øje med den slags, fordi de selv har svært ved at banke dem ned i det tempo, som russerne starter dem op i.

Jeg kan se, at det virker, når jeg skriver det. Ud med dem. Vi gider dem jo ikke. De er også højst upassende.

Det er muligt, at du ikke gider aftjene værnepligt, men så hjælp i det mindste os alle ved at slå de fjolser tilbage til Start 🙂.

Til sagen:

Danskerne tør godt bruge AI!

42 er og bliver svaret på “Life, The Universe and Everything”. Og se nu bare: 42 procent af danske virksomheder med 10 eller flere ansatte brugte AI i 2025, og det er rekord i EU.

Vi danskere er kendte for at kaste os massivt, kollektivt og lynhurtigt over nye ting, når vi først alle sammen er blevet enige om, at det skal prøves.

Hvordan vi bliver enige om det uden at tale om det er et pragtfuldt mysterium, som jeg tit har tænkt på.

Vi anses for det hurtigst adapterende folk i verden (Californien er lige så hurtig, men det er en delstat), hvad angår nye ting, og det er årsagen til, at for eksempel Nokia i deres gode dage havde et udviklingscenter i Sydhavnen i København. Man kunne lynhurtigt teste nye modeller og finde ud af, hvad folk mente om det.

Institut for Fremtidsforskning har tidligere sagt, at vi danskere ikke er et folk, men en stamme.

Når vi først har besluttet os for ét eller andet, så er vi alle med på den. Og hvis noget vrøvl om AI har medført en vandrehistorie, som alle danskere kan huske, så er vi i løbet af 24 timer helt enige om, at det dér AI da også er noget forfærdeligt noget. Sådan er stammer,

Men altså: 42 procent af alle virksomheder har brugt AI i 2025.

Personligt tror jeg, at der er et skyggetal på cirka 58 procent, for alle bruger sguda AI.

Der er jo nok, som så ofte før, to slags danskere: Dem, der indrømmer, at de bruger AI, og dem, der lyver og påstår, at de ikke bruger AI.

Lidt ligesom den gode, gamle tradition med at tisse i håndvasken, når der ikke er et toilet i nærheden: Der er dem, der indrømmer, at de har gjort det, og der er dem, der ikke indrømmer det. Men alle har gjort det.

Nuvel - nu leger vi bare for sjov, at 42 procent af danske fedtbikse har brugt AI. Det giver mig så anledning til lige at repetere de fem faser for indførelse af AI i en virksomhed:

Mød AI-FAR og den sikre vej til god AI

Jeg brugte for nogen tid siden lidt tid med ChatGPT for at finde et passende akronym, der kunne bruges til at kigge på, hvor langt en virksomhed er nået (hvor “moden” den er) ift. anvendelse af AI.

Valget faldt på forkortelsen AI-FAR, som står for:

A: Anskaffelse - er der overhovedet anskaffet noget AI?

I: Ibrugtaget - er det taget i brug?

F: Færdigheder - har medarbejderne de færdigheder, de skal bruge ift. AI?

A: Arbejdsformer - er de begyndt at arbejde på andre måder på grund af AI?

R: Reorganisering - er de begyndt at reorganisere pga. de ændrede arbejdsformer?

Modellen ser ud til at holde vand.

Jeg ser ændrede arbejdsformer mange steder efterhånden som subject-matter-eksperterne (SME’erne) begynder at få idéer til ting, som man kan bruge AI til.

Det er typisk dér, lige dér, at der kan spares eller indhentes årevis af arbejde (true stories).

Selvfølgelig kan Konsulent-Kaj eller Ib fra Intern IT få nogle gode idéer på andres vegne, men det magiske sker, når folk med den dybe domæneviden får øje på AI’s muligheder.

Indfør AI bottom-up, ikke top-down

Min erfaring er, at hvis man indfører AI uden fra begyndelsen at erklære, at alle nu skal være mere effektive, der skal spares 100.000 årsværk, og at alle skal en tur til Mars næste år, så går det godt.

Lad folk tage det i brug i deres eget tempo, få færdigheder, vænne sig til det, stille spørgsmål, eksperimentere, mislykkes, ja i det hele taget få deres “sjæl” med.

Med andre ord: Indfør det bottom-up, ikke top-down, selvom ledelsen selvfølgelig skal støtte det.

Læg det frem i stedet for at mose det nedad. Lad det gro i stedet for at hælde det over folk.

Hold de smarte, eksterne konsulenter væk, indtil medarbejderne selv foreslår, at de involveres. Det giver større gevinster (Gud, hvor jeg hader det ord!) samlet set.

Der er dog én ting, som jeg vil foreslå, at virksomhedens frygtløse ledelse tager sig af fra start: I stedet for at “være nervøse” og frygte alverdens ting ved AI, så bør den fra starten vælge rollen “mænd” i spillet “Er vi mænd eller mus?”.

Lad for Guds skyld IKKE juristerne være dem, der skal finde ud af, hvordan og om AI skal indføres. Så sker der jo aldrig en skid.

Det har fra starten af (30. september 2022, da ChatGPT kom frem) været hipt og “sikkert” at være “bange” eller “bekymret” for AI, hvilket som altid er komplet nonsens uden støttende data eller facts.

Det er også en gratis omgang, og det gavner ingen.

Og selvfølgelig forsøger de store AI-bosser at fortælle os, hvor magtfuld netop deres AI er - de skal jo på børsen.

Og selvfølgelig tigger og beder de regeringen om at regulere deres område, så de kan lægge en dæmper på konkurrenterne. Men vi andre behøver da ikke høre på deres lange, bange sange.

Ledere, der løber er ikke godt

Det er lidt ligesom det at løbe: I ledelses-sammenhæng er det usundt.

Hvis medarbejdere ser lederne løbe rundt, så tænker de, at der nok er noget galt og begynder at tvivle på biksens fremtid. Den samme negative effekt opstår, hvis lederen er “doomer” på AI-området.

Hvis der opstår problemer, så håndter dem, men at “forestille” sig alle mulige dommedagsscenarier på forhånd, når der reelt ikke er sket en skid, er altid dumt af en ledelse.

Hvis enkelte medarbejdere begynder at klynke over endnu en skør artikel om selvtænkende AI-tingester, der er krøbet ud af et laboratorium, så adressér det med det samme, og kom så videre med livet.

Jævnstrøm, vekselstrøm og hunelefanten Topsy

Det er ligesom dengang Tesla og Edison skændtes om, hvorvidt jævnstrøm eller vekselstrøm var vejen frem (War of the currents). Edison havde tabt, og prøvede nu desperat at vise, at Teslas vekselstrøm var farligt.

Så Edison og hans med-sammensvorne arrangerede demonstrationer alle vegne, hvor de aflivede herreløse hunde, katte og endda heste med vekselstrøm. Udtrykket “at blive Westinghoused” opfandt de også i dagens anledning.

Det kulminerede, da hunelefanten Topsy blev henrettet med 6.600 volt vekselstrøm. Den havde også været noget af en ballademager.

Da en fuld dyrepasser for eksempel forsøgte at fodre den med en tændt cigaret, havde den slået ham ihjel.

Der var vist også røget et par mennesker mere i de forgangne år. Så den fik et rigtigt kraftigt vekselstrøms-stød i et cirkus og døde på få sekunder.

Edison Film Company filmede det og udgav filmen “Electrocuting an elephant”, som dog aldrig fik en Oscar. Det får rædselsvideoer om AI nok heller ikke.

Edison, der stod til at miste virkeligt mange penge på sine patenter vedrørende jævnstrøm, lykkedes heldigvis ikke med sin skræmmekampagne, og nu lever vi stille og roligt med vekselstrøm, selv i vore boliger.

Vær ikke den nye Edison inden for AI. Også denne nye ting vil vi overleve. Husk, at der er MANGE, der ikke køber alt det pladder med den dødelige fare fra AI.

Selvfølgelig er der sådan cirka helt præcist nul procent chance for, at AI’erne “beslutter” sig for at udrydde menneskeheden.

Hvad er det dog for noget plidderpladder. Selv CNN synes, at det er blevet for meget og har skrevet en sober artikel om det, som kan læses her.

Tænk på den fulde dyrepasser med den tændte cigaret og stakkels Topsy næste gang nogen forsøger at gøre jer bange for AI.

Hvis du er elektriker, så send en venlig tanke til Edison og Tesla, der troede på, at elektricitet kunne gøre gode ting for menneskeheden, og lad os sammen i denne weekend alle fejre, at der dengang ikke fandtes DJØF’ere og EU, der kunne lave enorme lovgivninger for at sikre, at strøm blev indført sikkert og forsvarligt alle steder.

De ville have indført lovgivning, der sikrede, at alle stikkontakter var registreret i en central database et sted i Bruxelles.

Hen ad vejen, når behovet opstod, har man lavet lovgivning, standardiseringer og lignende, og det er jo gået godt, selvom nogle har fået stød og andre er døde i årenes løb. Ja, nu skal elektricitet nærmest redde menneskeheden ved at erstatte kul, olie og gas.

Det var dét. Jeg håber, at Topsy kigger på os fra Elefanthimlen og indser, at hun godt nok døde unødvendigt, men at fornuften dog sejrede. Og nej, vi skal HELLER ikke dø af AI. Hvis du er bange, så skriv til mogensxy@gmail.com og modtag en gratis, beroligende mail fra mig.

PS: Den her er sjov.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Annonce

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Nordjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-supporter til Level 3 support på Forsvarets operative C2 systemer

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Fagkoordinator til Netværkssektionen i PET

Københavnsområdet

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job