Derfor slipper du ikke uden om de private skyer

Cloud computing vil være år om at modnes. I mellemtiden kommer løsningen til at hedde private skyer. Se hvorfor.

Artikel top billede

Læs også:
Private skyer: Ren tåge-snak eller reel teknologi?

Sådan vil Microsoft lokke dig over i den private sky

Cloud computing: Sådan fungerer det

Thomas Bittman, vice president og cloud-analytiker hos Gartner, er ikke i tvivl:

Langt de fleste it-organisationer vil i de kommende år stifte bekendtskab med private skyer.

"På verdensplan vil vi i 2014-15 se flere it-organisationer investere penge i private skyer end i offentlige skyer. Først og fremmest fordi det er den naturlige forlængelse af virtualisering," siger han til Computerworld.

En lukket eller privat sky kendetegnes ved at være dedikeret til en enkelt virksomhed. Fysisk kan den være hostet i brugerens eget datacenter eller hos en hosting-partner.

"Jeg tror, at større virksomheder generelt vil se en større værdi i private skyer, men jeg er blevet overrasket over interessen i private skyer hos de mellemstore virksomheder. Det havde jeg ikke forventet," fortæller Thomas Bittman.

Han henviser til en undersøgelse, hvor Gartner spurgte 655 it-ansvarlige, om deres virksomheder vil agere efter en strategi for private skyer i 2014.

Det svarede 66 procent ja til, 24 procent svarede måske, og kun 10 procent sagde nej.

Næste skridt er egentlig cloud

Det er der ifølge Thomas Bittman to gode grunde til. En privat sky er et naturligt næste skridt, når man allerede har virtualiseret datacentret.

Samtidig er det også den rigtige vej at gå, mens de åbne cloud-løsninger modnes. Mange organisationer venter på, at diverse data-regulativer bliver opdateret, så de ikke gør det ulovligt eksempelvis at rykke data uden for landets grænser.

"Jeg mener, at private skyer skal ses som noget midlertidigt. Om 10 år vil CIA stadig have private skyer, og det er ikke noget, de vil stoppe med," forklarer Thomas Bittman.

"Men for typiske virksomheder vil regulativerne have ændret sig, og der vil være cloud-leverandører, der er både gode og sikre nok til, at der vil ske et massivt skift fra private til offentlige skyer."

"Private skyer er et springbræt," siger Gartner-analytikeren.

Læs hele interviewet med Thomas Bittman i magasinet Computerworld, hvor du også kan se, hvordan du kommer igang med at etablere private skyer.

Læs også:
Private skyer: Ren tåge-snak eller reel teknologi?

Sådan vil Microsoft lokke dig over i den private sky

Cloud computing: Sådan fungerer det

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S