Læs også:
Skal Danmark klippe forbindelsen til ulovlige sites?
På gårsdagens Folketings-høring om spærring af udenlandske sites, der blandt andet beskæftiger sig med ulovligt salg af kopi-medicin, pirat-musik og design-efterligninger, var der bred enighed om, at den nuværende DNS-spærring ikke er en holdbar løsning.
På høringen var der fra flere sider enighed om, at DNS-spærringer let kan omgås. Dermed giver DNS-spærringerne en form for falsk tryghed, selv om blandt andet det danske børneporno-filter netop er vævet sammen af DNS-spærringer.
Formand for IT-Politisk Forening, Niels Elgaard Larsen, foreslog fra salen at i stedet for at benytte DNS-spærringer, kunne man kigge på at bruge browsernes malware-filter.
"Vi kender jo til, at når Internet Explorer, Firefox eller Chrome besøger en side med virus på, så får vi en advarsel om, at der er virus på sitet. Den slags er ikke filtreret i nettet, men det er jo browserleverandørerne, som vedligeholder en liste over virus-sites, der så ligger i browseren," forklarer Niels Elgaard Larsen efterfølgende til Computerworld.
"Man skal naturligvis være kritisk over for leverandørernes blackliste, men det er meget smartere, at brugerne selv har en liste over forbudte sites i deres browsere, fordi den tilgang både advarer brugerne og samtidig respekterer deres privatliv," fortsætter han.
Møder politisk opbakning
Ideen får positive ord med på vejen fra både Venstre, SF og Socialdemokraterne.
"Jeg er liberal, og tror på frihed under ansvar. Derfor anser jeg censur på nettet af det onde, og DNS-spærring er virkelig en glidebane. Men hvis vi skal spærre, så kan browser-filtreringen udvides i dialog med browserproducenterne," foreslår Venstres it-ordfører, Michael Aastrup-Jensen, om ideen fra IT-Politisk Forening.
Venstre-politikeren mener samtidig, at diskussionen skal hæves op på EU-niveau, og der skal inddgås aftaler med blandt andet USA, før det vil få en slagkraftig effekt.
Det udsagn erklærer it-ordfører Hanne Agersnap fra SF sig enig i.
"I efteråret 2012 har vi formandskabet for EU, og allerede til næste januar er vi med i EU-trojkaen (det nuværende, det afgåede formandskabsland og det kommende formandskabsland, red.), og så skal vi have sat problematikken omkring internet-censur på agendaen," siger hun.
Stop viagra med rottegift
Hanne Agersnap ser dog ikke browser-filtrering som den eneste mulige erstatning for det hullede DNS-filter.
"Hvis vi finder ud af, at der bliver solgt kopi-viagra med rottegift, så skal vi ikke bare spærre, men også helt ud til kilden og stoppe det der. Med DNS-spærring har man bare fundet på en ikke-løsning, og nu må vi tilbage ad den blinde vej og finde en farbar rute til at finde ud af, hvordan censur-problematikken skal angribes," siger Hanne Agersnap.
Hun tilføjer, at det ikke kan være sådan, at online-danskere skal have ringere forbrugerbeskyttelse end offline-danskerne.
"Det er jo noget bagstræberisk vrøvl, hvis man siger, at folk på nettet skal være klogere end dem, der ikke er online. Vi skal finde nogle løsninger, hvor retssikkerheden er på plads," fortsætter hun.
Lær at færdes på nettet
Socialdemokratiets it-ordfører, Yildiz Akdogan, mener, at diskussionen fremover i høj grad også skal handle om andet end den praktiske spærring.
Hvorvidt der overhovedet skal spærres for et site er derfor en vigtig brik af det samlede billede, mener hun ovenpå gårsdagens høring, hvor der blandt andet blev debatteret, om der skal nedsætte et organ, der vurderer fra sag til sag.
"Information og oplysningskampagner på folkeskole-niveau er også væsentligt i debatten. Børn lærer at færdes i trafikken, men hvorfor lærer de ikke at færdes på nettet?" spørger Yildiz Akdogan.
Læs også:
Skal Danmark klippe forbindelsen til ulovlige sites?
