Dansk it-system toptunes til Microsofts cloud-verden

Danske Umbraco har nu fået indbygget cloud-funktioner, der sender CMS-løsningen direkte i skyen og skalerer computerkraften efter antallet af brugere.

Artikel top billede

Stifter af CMS-firmaet Umbraco, Niels Hartvig, var hovedtaler på Microsofts web-udviklerkonference i Las Vegas.

Læs også:

CMS: Det bruges indholds-systemerne til

Las Vegas: Det danskbyggede content management system med navnet Umbraco har slået pjalterne sammen med Microsofts cloud-teknologi i den kommende version 5 af Umbraco.

Det fortalte Niels Hartvig, der har udviklet systemet, på Microsofts web-udviklerkonference, MIX11, i Las Vegas.

Det samarbejde har gjort ham til hovedtaler på konferencens åbningsarrangement.

Du kan læse et interview med Niels Hartvig her.

Samarbejdet består af to elementer, der er bygget ind i Umbraco.

Niels Hartvigs udviklere har skabt et administrationsmodul i selve CMS'er, der giver direkte adgang til Microsofts sky. Når man har udviklet en løsning, kan den således lægges direkte i Azure.

Samtidig er der blevet skabt et administrationsmodul i Umbraco, hvorfra man kan udnytte Azures muligheder for skalering.

Det betyder i praksis, at man kan tilpasse computerkraften til antallet af brugere således, at når der er mange brugere, tildeles der mange ressourcer fra skyen, mens der drosles ned i de stille perioder.

Det giver mening, fordi man afregner sine betalinger med cloud-leverandøren efter forbrug.

Samtidig brager siden ikke ned, hvis der kommer mange brugere på kort tid. 

Koden kan frit bruges
Umbraco er bygget på Microsofts .NET, men koden frigives under den åbne MIT-licens.

MIT-licensen er oprindeligt udsprunget fra Massachusetts Institute of Technology, og den giver ret til at afvikle, studere, ændre og videredistribuere kode, der er udgivet under licensen

I dag er der knyttet 15 faste udviklere på projektet.

Herudover er der godt 100 personer, der retter småfejl, samt et verdensomspændende community, hvor spørgsmål om Umbraco besvares inden for to timer i gennemsnit.

Læs også:

CMS: Det bruges indholds-systemerne til

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S