Nokia præsenterer: Her er hovedvåbnet mod iPhone

Nokia har i smartphone-sammenhæng været et ujævnt bekendtskab, men nu er der nye mobiler fra den finske front. Men er det nok til at få dig til at skifte til Nokia? Se modellerne her.

Artikel top billede

Læs også:

Nokia: Vi har ikke nået bunden endnu.

Her er planen, der skal redde Nokia.

Der har været en del stormvejr omkring Nokia på det seneste. Det skyldes ikke mindste annonceringen af samarbejdet med Microsoft, der betyder, at Nokias smartphones i en nær fremtid vil begynde at indeholde Windows Phone 7.

Den tid er dog ikke kommet endnu. Til sommer lancerer Nokia nemlig X7 med den nyeste version af Nokias eget styresystem Symbian.

En smartphone med stor skærm og et N8-agtigt design.

Skabt til underholdning

Nokia X7 sigter efter at være en entertainment-mobil. Derfor kunne det være interessant at høre lidt om processoren. Men det røber Nokia ikke noget om.

Til gengæld kan vi se, at den nye telefon er udstyret med samme type skærm som Nokia N8, nemlig en AMOLED HD-skærm med en lav opløsning på 640 x 360.

Designet med de afskårne hjørner er ikke ukendt i Nokia-sammenhæng, og den bliver lavet af en lovende kombination af rustfrit stål og glas.

Den har en kampvægt på 146 gram og en tykkelse på 11,9 millimeter. Til sammenligning er iPhone 4 9,3 millimeter tyk og vejer 137 gram.

Kameraet er på otte megapixel med en blænde på F2.8 og ansigtsgenkendelse. Og så kan du surfe på nettet med understøttelse af Flash-indhold.

Symbian lever

Interessant er det, at X7 sammen med erhvervsmobilen E6 som den første smartphone kommer med den nye Symbian Anna-software.

Den skal efter sigende give en forbedret brugeroplevelse i kraft af nye, smartere ikoner, bedre tastaturmuligheder, frisk udgave af Ovi Maps samt en forbedret internet-browser.

Symbian Anna vil også i løbet af de næste måneder kunne hentes til Nokia C6-01 og C7 samt Nokia N8 og Nokia E7.

Den nye Nokia X7 og Nokia E6 til forretningsbrug foventes på det danske marked i juni 2011 til priser på henholdsvis 2.850 kroner og 2.550 kroner.

Læs også:

Nokia: Vi har ikke nået bunden endnu.

Her er planen, der skal redde Nokia.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S