Ulovlig aftale: Derfor beholder kommuner it-firmaer

Interview: Kommuner fortsætter samarbejde med it-firmaer, som man indgik ulovlige aftale med. Læs hvorfor.

Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Odense Kommune har sammen med fire andre kommuner netop måttet indkassere et sviende nederlag i Klagenævn for Udbud.

De fem kommuner har forbrudt sig mod udbudsreglerne, og nævnet beder i en dugfrisk kendelse dem annullere deres "... beslutning om at indgå kontrakt med EG A/S".

Du kan læse hele kendelsen her.

Økonomi- og organisationsdirektør Bente Monsen fra Odense Kommune fortæller her i et interview med Computerworld, hvordan hun ser på sagen.

Aldrig rart

Er I overordnet tilfredse med forløbet?

"Det er selvfølgelig aldrig rart at få sådan en afgørelse. Men vi har handlet i god tro. Så vi har været lige så kloge eller uvidende, som alle andre var på det tidspunkt.

Efterfølgende er der så kommet den anerkendelse, at sådan kan man ikke handle. Og det er så det. Det tager vi selvfølgelig til efterretning. Men vi prøvede at søge uvildig bistand på det, og man må sige, at det var den praksis, der var på daværende tidspunkt.

Her bagefter kan vi godt se, at det var ikke rigtigt. Det løber vi ikke fra. Vi handlede, som så mange andre gjorde dengang. Og sådan er det."

I understreger (i en pressemeddelelse), at der ikke går skattekroner tabt?

"Ja. Det var en beskeden udviklingskontrakt på 1,5 millioner kroner. Det var et system, der blev afleveret i sommer. Så det er et system, der er implemeteret, der kører og har betydet meget for os.

Og der står ikke noget i kendelsen om, at vi skal til at af-installere det system. Vi kan bruge det, som vi nu har fået udarbejdet. Så det er en absurditet at tale om, at der er tab af skattekroner."

Betaler fortsat til EG

Betaler I stadigvæk TrueLink og EG eksempelvis licenskroner for at have systemet kørende?

"Nej. For det er jo en løsning, som vi selv har fået lavet." 

Så i dag betaler I ikke en kroner til TrueLink eller EG i forhold til de her systemer?

"Altså, der er selvfølgelig nogle elementer, der er kontrakt på. Der er lige nu ved at blive indgået en kontrakt med TrueLink på nogle af delene. Så det er lidt mere kompliceret end som så." 

Men I - de fem kommuner - betaler den dag i dag penge til TrueLink og EG for at have systemerne kørende?

"Ja."

Hvor meget?

"Det kan jeg ikke svare på. Faktisk er vi i gang med at få kigget på hele det her grundlag. Vi er i gang med en udbudsproces. Der ser vi også på det her." 

Kontrakter kører videre

Vil det sige, at de kontrakter, der kører nu, og de penge I betaler til TrueLink og EG nu, fortsætter?

"Man kan sige, at det her handler om et rent udviklingsforløb. Det handler om et udviklingsforløb, som nu er afsluttet. Det handler om noget funktionalitet, som vi gerne vil have, som ikke eksisterede på daværende tidspunkt. Den funktionalitet har vi nu fået udviklet. Og det ligger nu i systemet." 

Men ved at lade de løbende kontrakter køre videre, så kører der vel ulovlige kontrakter med TrueLink og EG, der får penge af jer. Selvom klagenævnet har sagt det skal annulleres?

"Hvis du læser kendelsen... Det, vi har fået besked om, er, at vi skulle være gået i udbud. Vi er ikke blevet bedt om at stoppe med at bruge det her system eller afinstallere det." 

Men klagenævnet skriver direkte, at det skal annulleres. Men det er måske ifølge jer ikke de kontrakter, der kører i dag?

"Nej, det er det ikke. For det har ikke noget med det at gøre."  

Er det kun udviklingskontrakten?

"Ja, der var på de 1,5 millioner kroner." 

Sådan som I forstår kendelsen, så er det eneste der skal annulleres, udviklingskontrakten, der er udløbet. Og i øvrigt kan I køre frit videre med resten?

"Ja. Det kan vi. Selvfølgelig respekterer vi de spilleregler, der er for udbud. Og det vil vi gøre. I øvrigt er der også en af kommunerne, der siden har været i udbud," siger Bente Monsen.

Én leverandør og Odense-styring

I skriver, at der kun var én mulig leverandør? Men det fremgår af sagen i klagenævnet, at leverandøren selv skulle udvikle systemet? Var der ikke andre, der kunne det? Efterfølgende tager firmaet jo patent på systemet?

"Det var i hvert fald vores markedsvurdering på daværende tidspunkt. Det havde vi ekstern bistand inde over. Men det er stadigvæk kun en lille del, vi får udviklet. Altså hovedkernen i systemet var på plads." 

Har I fået ekstern bistand, der sagde, at der kun var én leverandør til det her?

"Vi scannede markedet. Vi har været igennem et langt forløb, hvor vi måtte skifte en underleverandør ud, fordi det ikke fungerede. Og det var på baggrund af ekstern rådgivning, at vi gjorde det." 

Hvilken ekstern rådgiver har sagt til jer, at der kun var én leverandør på markedet?

"Altså, det var Rambøll, som vi har haft inde over her." 

Så Rambøll har sagt, at der kun var en leverandør?

"Altså, man kan sige, at vi sammen med Rambøll har scannet det her markedet." 

Hvad siger det dig, at leverandøren tager patent på systemet bagefter. Siger det noget om, at systemet ikke var udviklet?

"Jamen, vi har hele tiden sagt, at det var en udviklingskontrakt. Så kan man sige, at det handler også lidt om, hvad har man tillid til i forhold til samarbejde. Hvad kan lykkes. Og det var så den vurdering. Hvem var nået længst på daværende tidspunkt, og hvem havde vi tillid til kunne løfte den opgave. Hvem havde potentialet til at løfte opgaven." 

Der var så reelt også andre, der kunne løfte opgaven?

"Vi vurderede, at der kun var EG." 

Hvad med i bakspejlet? Konkurrenten Comcare klager til nævnet. Tror du, at de mener, at de ville kunne have udviklet den her opgave?

"Det skal jeg ikke forholde mig til." 

SKI rådgav også

I skiver også, at I har rådgivet jer med SKI. Har Jørgen Clausen (stadsdirektør i Odense Kommune og bestyrelsesformand for SKI) været inde over det her?

"Nej. Det har han ikke. Når der står, at vi har rådført os med SKI, så er det fordi, at sådan er det, når man handler med SKI. Og vi har handlet ligesom alle andre på daværende tidspunkt. Så der har ikke været noget særligt.

SKI har rådgivet os, selvfølgelig har de det, for vi brugte deres kontrakt. Andet ligger der ikke i det." 

Så Jørgen Clausen har hverken direkte eller indirekte været inde over det?

"Nej, det har han ikke. Kompetencer til at lave de her ting, ligger alene i mit regi." 

Odense styrede processen

Der står også, at det er Odense Kommune, der har styret processen.

"Ja, for de andre kommuner." 

Hvorfor skal I så dele sagsomkostninger, som I også skriver. Det er jo jer, der har lavet fejlene?

"Ja, det kan man sige. Men der forestår også en afklaring af det efterfølgende. Om hvordan vi præcis gør det." 

Hvad nu hvis der kommer en sag om erstatning eller lignende. Når det er jer der har styret sagen, så er det vel også jer der skal hæfte for det?

"Det vil jeg slet ikke begynde at spekulere i," svarer økonomi- og organisationsdirektør Bente Monsen fra Odense Kommune.

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,