Artikel top billede

De seneste ledere, som har forladt SAP Danmark, er Henrik Rasmussen på billedet og Thomas Djursø, som havde titel af landechef.

Endnu en chef suser gennem svingdøren hos SAP

Gennem de seneste 12 til 18 måneder har en stribe topchefer forladt SAP Danmark. Se de seneste forhenværende SAP-ledere her.

Såvel SAP i Danmark som SAP i Norden har været ramt af ledelsesflugt det sidste år til halvandet. Senest har SAP Danmarks landechef Thomas Djursø i al stilhed forladt selskabet.
Før Thomas Djursø sagde senior vicepresident Henrik Rasmussen op i marts i år for at skifte til en topstilling i KMD. Henrik Rasmussen har arbejdet for SAP i omkring 20 år og har siden 2009 været senior vicepresident i SAP. I den position var han med i ledelsesteamet for EMEA (Europa, Mellemøsten og Afrika).

For et år siden i januar 2010 sagde Karen Nielsen, SAP's øverste chef i Norden, sin stilling op efter kun godt et år på posten. Hun sagde farvel til posten som chef for de nordiske lande og Baltikum, hvor SAP i alt beskæftiger omkring 500 medarbejdere.

Endnu et chef-farvel

Bare et par uger senere, også i januat 2010, skrev vi artiklen Endnu en dansk SAP-chef går af.

Det var Kenneth Mandrup Hansen, som stod i spidsen for den danske afdeling af SAP i en årrække. Ifølge SAP sagde Mandrup selv op, og årsagen var, at han "søgte nye udfordringer". Ifølge Jørgen Bo Johansen, økonomidirektør i SAP Norden, var opsigelsen fuldstændig frivillig, og SAP er ikke på nogen måde i gang med en reorganisering.

Endelig har også SAP's nordiske partnerdirektør Peter Ditlev med ansvar for selskabets partnerstrategi i Norden og Baltikum forladt den tyske softwareproducent. Præcis hvornår vides ikke. Ditlev blev rekrutteret fra Microsoft tilbage i 2007, hvor han arbejdede som partnerchef.
På trods af, at der var tale om to meget sammenlignelige stillinger, lykkedes det dengang Peter Ditlev at smyge sig uden om enhver form for konkurrrenceklausul.

Goddag til ny chef

Sidste nyt er, at SAP ikke bare siger farvel, men også goddag. Ifølge Computerworlds oplysninger starter Jørn Bo Jacobsen hos SAP Danmark i morgen fredag den 6. maj. Han kommer fra en stilling hos Oracle som senior salgsdirektør og har tidligere slået sine folder hos Bea Systems og CA. Rygter vil vide, at Jørn Bo Jacobsen skal overtage den post som landeansvarlig, som Thomas Djursø bestred.

Via SAP's kommunikationsansvarlige Cathrine Thaning har vi modtaget følgende kommentar fra SAP's nordiske direktør, Jan Thorell:
"Ja det er rigtigt, at Thomas Djursø har forladt SAP Danmark, og at Jørn Bo Jacobsen er tiltrådt som ny Country Sales Manager. Udover det har vi ingen kommentarer."

I øvrigt har SAP gennemført en reorganisering, men det var helt tilbage i 2005, hvor en ny 'matrix-organisation' betød, at SAP's hidtidige administrerende direktører i de nordiske lande fremover skulle arbejde som salgsdirektører.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere