Politi-it forsinkes i månedsvis efter CSC-konflikt

Det stormomsuste politi-system Polsag bliver udsat yderligere tre måneder. Det skyldes blandt andet CSC-konflikten.

Artikel top billede

Rigspolitiet har igen udskudt anden fase af gigantprojektet Polsag. Denne gang i tre måneder, så betjente og andre ansatte hos Politiet i Midt- og Vestjyllands politikreds først kommer til at benytte det stormomsuste it-system fra september.
 
Det skyldes blandt andet den fire en halv måned lange konflikt hos leverandøren CSC, som så ud til at eskalere yderligere på det tidspunkt i juni, hvor Rigspolitiet tog beslutningen om udsættelsen.

Det fortæller Linda Strøm, der er programchef for Polsag hos Rigspolitiet.
 
Sender betjente på skolebænk igen
Mere end 800 betjente og ansatte hos Politiet i det Midt- og Vestjyske var ellers tilbage fra kurser i it-systemet allerede inden 1. juni og er derfor klar til at tage Polsag i anvendelse efter planen.   
 
Men en optrapning af konflikten hos leverandøren CSC betød i slutningen af maj, at Rigspolitiet trak i nødbremsen og foreløbigt udskød den vigtige anden fase af udrulningen.
 
Konsekvensen af endnu en udsættelse på denne gang tre måneder bliver ifølge Linda Strøm, at de mange betjente skal på kursus igen.
 
"Vi skal lave en genuddannelsesindsats, som bliver et halvdagsseminar," siger Linda Strøm.   
 
Konflikt, fejl og ferie
Hun understreger, at Politiet ikke oplevede nogen konkrete problemer i forbindelse med udrulningen i Midt- og Vestjylland under konflikten. Men en kundetest af den nye version af Polsag viste imidlertid nogle afledte fejl af udrulningen.
 
Fejlene var ikke større, end at de under normale forhold kunne klares med en lappeløsning. Men med sommerbemanding og udsigten til en fortsat konflikt hos CSC, valgte Rigspolitiet altså at udsætte ibrugtagningen.
 
"Vi var bekymrede for timingen, fordi vi ikke kunne se en ende på konflikten sammenholdt med, at vi gik ind i sommerferieperioden."
 
Økonomiske konsekvenser uklare
Linda Strøm fortæller, at udsættelsen af Polsag på tre måneder foreløbig ikke koster Rigspolitiet noget ekstra økonomisk i form af ekstra betaling til leverandøren. Foreløbig, fordi det afhænger af, om det lykkes at fastholde udrulningsdatoerne for resten af landets politidistrikter, hvilket projektafdelingen er i fuld gang med at undersøge.
 
"Men det påvirker selvfølgelig, hvis man skal genuddanne alt for mange brugere. Og vi sidder og kigger på behovet lige nu," siger hun og forklarer, at pengene til dette er interne omkostninger og ikke har noget at gøre med betalingerne til leverandøren.

Derfor bliver systemet sparket til hjørne

Overordnet set kunne Rigspolitiet ifølge programchef for Polsag godt have ønsket sig et mere modent system.

"Vi synes i situationen ikke, at det lever helt op til de kvalitetskrav, vi havde forventet eller har krav på," siger hun.

"Og at sætte det i produktion i en situation, hvor CSC fortsat strejkede, og vi gik ind i en sommerferie, var simpelthen en for stor forretningsmæssig risiko", siger Linda Strøm om udsættelsen af Polsag.

Politifolk fortrøstningfulde

Hos Midt- og Vestjyllands politikreds fortæller chefpolitiinspektør Knud Stadsgaard, at kredsen trods udsættelsen er fortrøstningsfuld i forhold til at tage Polsag i brug til september. Politikredsen er den første i rækken, der tager det egentlige system i brug efter et pilotprojekt på Bornholm.

"Selvfølgelig vil et nyt system give anledning til nogle udfordringer. Det forsøger vi at klæde os bedst muligt på til med den supplerende uddannelse, der nu kommer," siger han.

Forsinkelsen betyder, at de Midt- og vestjyske politifolk en stund kører videre på det gamle system. Men til september overgår kredsen altså fuldt og helt til Polsag.

"Så skifter vi fuldstændig over og kører udelukkende Polsag," siger chefpolitiinspektøren til Computerworld.

Læses lige nu

    Annonce

    Politiets Efterretningstjeneste

    Sektionsleder til AI-implementering i PET

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Project Manager

    Københavnsområdet

    Event: Computerworld Summit 2027 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    20. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job