Rigsrevisionen roser Vejdirektoratets ny it-system

Vejdirektoratet har udviklet et nyt afregningssystem. Se her, hvad Rigsrevisionen synes om den nye løsning.

Artikel top billede

Risikoen for fejl er mindre med Vejdirektoratets ny it-system.

I en nyligt offentliggjort rapport giver Rigsrevisionen topkarakter til et nyt afregningssystem, som Vejdirektoratet selv har udviklet i forsøget på at forenkle de administrative sagsgange i direktoratet.

Rigsrevisionen skriver, at Vejdirektoratets system fungerer "meget tilfredsstillende," hvilket er den fineste vurdering, revisionens bedømmere uddeler.

Samtidig har repræsentanter fra Vejdirektoratet været inviteret til møde i Rigsrevisionen for at præsentere systemet for en bredere kreds af Rigsrevisionens medarbejdere.

"De sagde til os, at det var første gang, de havde set sådan et system som det, vi har udviklet. De underkastede det en nøje granskning og endte med at give det topkarakter, hvilket vi er utroligt glade for," fortæller ressourcedirektør Karsten Ole Knudsen fra Vejdirektoratet.

Færre fejl i betalinger

Selvfaktureringssystemet er en del af entreprisestyringssystemet JobManager, der håndterer arbejder fra bestilling til betaling. Nu er arbejdsgangen lagt over i det nye selvfaktureringssystem. Løsningen forenkler sagsgangen i faktureringen af de mange entrepriser, som Vejdirektoratet har gang i, betragteligt.

Tidligere sendte leverandører indscannede e-fakturaer til Vejdirektoratets SAP-system, hvorefter de blev fordelt til de ansvarlige for opgaven. Den omstændelige proces medførte risiko for uregelmæssig betaling og beløbsstørrelser, der ikke stemte.

I det nye system er processen blevet markant forenklet, fordi den lange og besværlige korrespondance mellem parterne er skåret væk, og risikoen for forkerte udbetalinger er mindre.

Det nye selvfaktureringssystem er en del af et 22 punkter langt program, som Vejdirektoratet har søsat for at effektivisere og afbureaukratisere sine arbejdsgange. Det er i første omgang blevet rullet ud i Vejdirektoratets driftsdivision, som vedligeholder statsvejene. Planen er, at systemet også skal rulles ud til direktoratets øvrige afdelinger.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network