Sådan jager domænehajer

Domænehajer jager på en bestemt facon, fortæller sikkerhedsekspert, der selv har været angrebet.

Artikel top billede

Læs også:
Kinesisk domænehaj nupper danske Google-domæne

Her er Googles reaktion på angreb fra domænehaj

Google kæmper indædt for danske domæner

Domænehajer findes i forskellige arter. En særlig art kaldes typo squatting, hvor nøje udvalgte domæner købes.

"Generelt er formålet med disse domæner at ligge så tæt op af et populært domæne, at folk ved en tastefejl eller ved at stave forkert lander på en sådan side," fortæller sikkerhedsekspert Peter Kruse fra CSIS.

Derved får banditterne trafik til siden, som så indeholder massevis af reklamer - ofte med relevante ord, der matcher, hvad man forsøgte at finde frem til. Og hvis brugeren klikker på disse links, eksempelvis via BING, Yahoo eller Google ads eller bannere, så opnår indehaveren en provision, forklarer han.

"Det er således en god forretning at lave typo squatting, da man med garanti får trafik i butikken," siger Peter Kruse.

Lever i mange lande

I denne kategori finder man også domænehajer, der registrerer danske domæner, som eksempelvis igoogle.dk eller domæner under andre toplevel-domæner.

"Det er ikke kun .dk som er udsat for dette fænomen," fortæller Peter Kruse.

Stort set alle toplevel-domæner, hvor der findes interessante domæner med stor trafik oplever dette, forklarer han.

Ekspert blev angrebet

Også domæner, der er blevet forladt af sin ejer, kan kapres for at score trafikken.

"Jeg oplevede selv, at et domæne, som jeg engang ejede (krusesecurity.dk, red.), blev overtaget af domænehajer. De anvendte mit domæne til at tiltrække sig trafik."

"Igennem tiden havde jeg publiceret massevis af artikler og andet indhold på mit domæne. Søgte du på det indhold ved en simpel Google-søgning, pegede det på websiden, som i mellemtiden var endt i hænderne på disse reklame-banditter," siger Peter Kruse.

Og det er ikke ualmindeligt, at domæner, som ikke fornys, og som tiltrækker en anselig trafik, opkøbes af disse banditter, forklarer Peter Kruse.

På den måde får de en platform, som de kan anvende til at trække gæster ind i reklamebutikken, lyder det fra sikkerhedseksperten.

Færre end tidligere i Danmark

Dog tyder meget på, at domænehajerne om ikke er ved at uddø herhjemme så i hvert fald er blevet færre.

"Herhjemme har DK Hostmaster oppet indsatsen mod domænehajer, og det har tydeligvis båret frugt," fortæller Peter Kruse.

Han vurderer, at der har været en nedgang i typo squatting-domæner i 2011 sammenlignet med både 2009 og 2010.

Læs også:
Kinesisk domænehaj nupper danske Google-domæne

Her er Googles reaktion på angreb fra domænehaj

Google kæmper indædt for danske domæner

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S