Den nye supercomputer ved Aarhus Universitets fakultet for naturvidenskab har sat verdensrekord i beregning. Det er lykkedes en forsker at få maskinen til at udføre 20 milliarder ligninger med lige så mange ubekendte. Det er ny verdensrekord.
Maskinen, der er leveret af IBM, er forskellig fra de klyngeinstallationer, der står på universiteterne DTU og SDU. Den primære forskel er, at alle 32 processorer har adgang til den fælles hukommelse. Dermed er maskinen i stand til at udføre beregninger, der ikke ville kunne lade sig gøre på en klyngecomputer.
På de traditionelle klyngemaskiner, der består af et antal almindelige bordcomputere, som er koblet sammen i et netværk, skal beregningerne kunne deles op i flere stykker, som så behandles af hver sin processor. Det giver nogle begrænsninger for, hvilke typer af beregninger disse maskiner kan anvendes til.
Flere fordele
Den nye maskine på Aarhus Universitet består af 32 1.3 GHz processorer, der er koblet sammen til en kraftfuld maskine. Det giver mulighed for at lave beregninger der baserer sig på et enkelt udgangspunkt. Man skal altså ikke dele beregningerne op. Maskinen er den første af sin slags i det danske universitetsmiljø.
En anden fordel er, at alle processorer har adgang til den samlede hukommelse på i alt 64 Gb. Dermed kan maskinen håndtere væsentligt større programmer end en tilsvarende klyngecomputer.
Det giver mulighed for blandt andet at udføre beregninger om aerodynamik til vindmøller, et projekt som en flok forskere fra Risø har fået bevilliget regnetid til. Tilsvarende maskiner benyttes af den engelske vejrtjeneste til at lave vejrprognoser med.
Projekter inden for kvantemekaniske beregninger, kemi og genetik nævnes som andre muligheder for den nye supercomputer.
Godt med
Fakultetet er naturligvis glad for den nye maskine.
- Nu kan vi igen være med i front af forskningen. Efter nogle år, hvor vi har været udsultet på dette område, er det rart at kunne se, at vi kan få skabt nogle resultater. Nu er vi kommet på niveau med dem, vi normalt sammenligner os med, siger driftsleder og cand.scient, Niels Carl Hansen.
Regnekraften oplyses til at være maksimalt 166 gigaflops. Det skyldes primært, at processorerne er i stand til at udføre fire beregninger per clockcycle. Til sammenligning kan en Pentium 4 lave 2 beregninger per clockcycle. Maskinen har, ifølge IBM, den højeste ydeevne per processor for maskiner af denne type.
Men der er ingen grund til at hvile på laurbærrene. Fakultetet forventer at maskinen vil have en levetid på omkring 4 år. Til den tid vil den nemlig være blevet for langsom.
Fakultetet vil ikke oplyse prisen på den nye maskine, men Niels Carl Hansen oplyser, at den er ?væsentligt dyrere? end en klyngemaskine med den samme regnekraft.
Den store nyankaffelse har fået sig et navn af universitetet: Den hedder Fenris.
Relevant link:
