Selv om stress på arbejdspladsen ikke er et forsvundet fænomen, er tingene blevet meget bedre, end de var for kun få år siden.
Computerworld har spurgt tre af Danmarks store it-virksomheder om, hvordan det går med stress-håndteringen i dag, og meldingerne fra Atea, IBM og HP er positive: Tendensen er for nedadgående.
For få år var stress det helt store emne i mange virksomheder, og medierne svømmede nærmest over af historier om mennesker, der fra den ene dag til den anden gik helt og aldeles ned med flaget.
I dag er stress slet ikke et så stort problem, som det var, lyder erklæringen fra Anja Hasselbalch, som er HR-chef for HP Danmarks 500 ansatte.
"Det kan vi se på vores statistikker. Opgørelsen fra det seneste år viser, at halvanden procent af vores 500 ansatte i Danmark har henvendt sig til vores eksterne sundhedsleverandør, Falck Health Care, om stressrelaterede emner for at få hjælp. Og det er heldigvis ikke dem alle sammen, der bliver syge af det," siger hun.
For få år siden kunne man nærmest ikke åbne en avis, uden der var noget om stress og historier om folk, der var blevet syge af stress, fortæller Anja Hasselbalch.
"Jeg tror, at det meget store fokus, der var på det dengang, gjorde, at folk blev bevidste om signalerne. Det fylder ikke så meget nu hos os, som det gjorde dengang."
Bedre at have travlt
Hos it-servicevirksomheden Atea, der beskæftiger over 1.400 ansatte, er HR-organisation klædt godt på til at håndtere det, siger siger Martin Trolle, HR-chef i Atea.
"Hvis folk får brug for coaching i en stresssituation, så får de det. Stress er en almindelig anerkendt sygdom som alt mulig andet," siger han.
Han mener, at der i dag er en almindelig anderkendelse af, hvad der er stress, og hvad der er travlhed, og at folk trives bedre med travlhed, når omgivelserne i lyset af finanskrisen ser lidt usikre ud.
"I denne situation tror jeg, at folk bedre kan acceptere, at de har travlt. De vil hellere have travlt, end ikke have noget arbejde," siger Martin Trolle og understreger, at han ikke taler om Atea specifikt, men om danske arbejdspladser generelt.
Hvis skyld er det?
Virksomhederne ved godt, at det ikke kun er deres skyld, at medarbejderne bliver stressede eller ligefrem syge. Det er som regel kombinationen af ubalance i privatliv og arbejdsliv, der udløser stressreaktioner.
"For de fleste mennesker, der bliver ramt af sygelig stress, er det sjældent på grund af arbejdet eller privatlivet alene. Det er, når man bliver presset på begge fronter, det går galt. Det kan være skilsmisse, sygdom eller dødsfald i familien, kombineret med pres på arbejdet. De mennesker, der har et godt privatliv, er som regel meget svære at ryste. Men hvis du trives godt med dit arbejde, har du også mere overskud til at håndtere det, hvis det går galt i privatlivet," siger Martin Trolle fra Atea.
Selvom det altså ifølge HR-cheferne ikke er arbejdets skyld alene, at folk får stress, er det alligevel langt hed ad vejen virksomhederne, der prøver at løse problemet.
"Vi er blevet spurgt om, hvorfor vi påtager os ansvaret, selv om sygdommen er privatrelateret. Men det gør vi jo, fordi det handler om hele mennesker, og fordi vi gerne vil have, at de har det godt. I sidste ende selvfølgelig, fordi det påvirker deres arbejdsindsats," siger HP's Anja Hasselbalch.
Mennesker kan godt holde til, at det koger lidt på jobbet eller derhjemme, mener hun.
"Problemerne kan opstå, hvis det koger begge steder. Så er det svært at finde ro og have kontrol over tingene. Hvis man føler, man er ude af kontrol på begge de to vigtige livssøjler, så kan det gå galt," siger hun.
Mænd og kvinders stress
Stressbekæmpelse handler meget om at holde øje med hinanden. Kollega skal være opmærksom på kollega, og ledere skal kigge sine folk og i øjnene og prøve at fornemme, hvordan det står til hos den enkelte.
"Vi har klædt vores ledere på til at spotte folk, der kan være ved at få problemer. Hvordan ser de ud i øjnene, og hvad er deres private situation," siger Martin Trolle, Atea.
HR-organisationen i Atea har certificerede stresscoaches, og nogle er NLP-uddannede (Neuro Lingvistisk Programmering) og er kvalificerede til at screene folk og finde ud af, om der er brug for professionel hjælp.
"Men når jeg for eksempel kigger i damebladene, så ser jeg kvinder, der forventes at have store karrierer, være omsorgsfulde mødre, sexede hustruer, gå til sport, interessere sig for musik og kunst og så videre. Det er et enormt pres at leve op til."
Om kvinder oftere rammes af stress end mænd, har HR-organisationen i Atea ikke tal for. Det har de heller ikke i IBM, hvor HR-chef Anne Bornfeld har ansvaret for 4.000 ansattes velbefindende.
Hun oplever i lighed med sine HR-kolleger, at stressproblemet fylder væsentligt mindre i dag, end for få år siden.
Mænd, kvinder, børn og busser
"Kvinder stresser over andre ting end mænd, især når det gælder balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Jeg bliver selv mere stresset over ikke at være der, når vores datter kommer hjem med bussen klokken 16, end min mand gør. Men, altså, barnet bliver jo ikke traumatiseret af engang imellem ikke at blive hentet ved bussen, vel?," siger Anne Bornfeld.
Tendensen for stressramte er for klart nedadgående i IBM.
Virksomheden fik for fem-seks år siden struktureret indsatsen og har i dag uddannet stresscoaches og stressvejledere og har en ekstern leverandør af stresshjælp.
Statistikken herfra vidner om, at færre har brug for hjælp. IBM vil ikke afsløre de konkrete tal for hvor mange, men beskriver det som et fåtal.
"Det er en bestandig, vigtig indsats. De, som har været helt ude over kanten, kommer sjældent tilbage til, hvor de var før," siger Anne Bornfeld.
