Her er IBM's tre storsatsninger på Lotusphere

Reportage: Samarbejdsværktøjer, cloud og mobilitet er hovedtemaerne på IBM's Lotusphere, hvor 5.000 nørder og it-forretningsfolk er samlet. Se her, hvad IBM løfter sløret for.

Artikel top billede

Læs også:
Ny IBM-opdagelse: Kan pakke 100 gange mere data

IBM mister 150.000 Notes-brugere i ét hug

Sådan bliver IBM's fremtid med ny direktør

Orlando, Florida: "Godmorgen nørder."
 
Ordene kommer ud af munden på forsanger Damian Kulash fra det amerikanske rockband OK Go, der sparker den 19. version af IBM's  Lotusphere i gang med sangen 'Here it goes again' klokken 7:50 om morgenen i Orlando, Florida. 
 
Så er alle 5.000 deltagere på Lotusphere-konferencen vist også vågne.
 
Og here we go again med chefen for IBM's Lotus-division, Alistair Rennie, der atter en gang taler om vigtigheden af social software, hvilket IBM har gjort siden 2007, hvor Big Blue lancerede sin sociale strategi
 
Samme år så IBM  Connections-applikationen også lyset for første gang, og nu fem år senere er produktet omdrejningspunktet for nogle af Lotusphere-konferencens største produktlanceringer , hvor sloganet 'Social Business' står helt centralt.  
 
"Sociale platforme er et lidt mere seriøst emne end bare at opdatere sin Facebook-profil. Social business er en helt ny måde at arbejde på, og fremtidens vindere kommer til at ændre deres måde at arbejde på. Derfor skal du helt seriøst genoverveje, hvordan du ønsker at arbejde," lyder salgstalen fra chefen for IBM's Lotus-division, Alistair Rennie.
 
Samarbejde: Facebook til forretningsfolk
Og så går Alistair Rennie ellers i gang med at hive medarbejdere og kunder ind og ud af scenen for at demonstrere et hav af nye produkter i én stor pærevælling.
 
IBM-vicepræsident og ansvarlig for selskabets sociale software, Jeff Schick, storsveder under præsentationen.

Hans stemme er også flere gange ved at knække over, da han med sin Connections Next-klient præsenterer Activity Stream, der er en slags Facebook for forretningsfolk.

Fra Notes-klient til web-oplevelse

Læs også:
Ny IBM-opdagelse: Kan pakke 100 gange mere data

IBM mister 150.000 Notes-brugere i ét hug

Sådan bliver IBM's fremtid med ny direktør

Her er det dog ikke Youtube-videoer, man poster, men derimod SAP-applikationer og deslige, opdateringer på it-projekter og projekt-filer så man med IBM's ord hiver sine arbejds-applikationer ind i en social sammenhæng, hvor man kan dele og samarbejde.
 
Samtidig kan e-mail og kalender fra Connections også hentes direkte via drop-down-menuer i Activity Stream'en, og modsat kan Connections Mail integrere med både IBM's egne Domino-servere og Microsoft Exchange.
 
"En strategi, der vil udkonkurrere Outlook," lyder det med Jeff Schicks hammerdirrende stemme fra den store scene på Lotusphere-konferencen.
 
Cloud: Et simpelt plugin til Notes-oplevelse
Og så er vi som på så mange andre it-konferencer pludselig i skyen.
 
Jeff Schicks begejstring er igen svær at skjule, da han afslører, at denne Activity Stream med delte filer, opdatering og business-applikationer også kan bruges til Lotus' webmail, iNotes, der ved hjælp af et simpelt plugin til Firefox og Internet Explorer kan fungere som en letvægtsudgave af Lotus Notes-klient oven på en Windows-platform.

Med en Notes-klientlicens i hånden giver browserplugin'et blandt andet adgang til applikationer som Team Rooms, Discussion Database og Domino Workflow.   
 
Den danske it-administrator Christian Rasmussen fra den amerikanske medicinalvirksomhed Bio Rad fortæller efter præsentationen til Computerworld, at netop dette browser-plugin var det mest interessante, han så på Lotusphere-konferencens åbningsudspil.
 
"Webklienten er meget interessant, fordi webprogrammer plejer at være langsomme med begrænsede muligheder. Vores videnarbejdere arbejder af samme grund på installerede klienter, men det kan måske ændre sig nu," forklarer han efter åbningstalen.
 
Samtidig nævner Big Blue på Lotusphere-konferencen, at selskabet i anden halvdele af 2012 vil lancere IBM Docs, der skal tage kampen op mod produkter som Google Docs og Microsofts Office 365.

IBM fyrer alt i fælles sky

Denne webbaserede kontorpakke har ikke umiddelbart noget med office-pakken Lotus Symphony at gøre.

Der kommer i stedet en spritny kontorpakke, der skal leve i IBM's fælles cloud-produkt, der skifter navn fra Lotus Live til fællesbetegnelsen IBM Smartcloud, der dækker over alle IBM's cloudprodukter.   
 
Mobilitet: På glatis i argumenterne
Kontorpakken kommer også til fungere på mobile enheder understøttet af blandt andet iOS, Android og Windows Phone.

Det forklarer IBM-topcheferne, som under hele åbningstalen har travlt med at fortælle, at selskabets løsninger også kører eller kommer til at køre på mobile enheder.  
 
Årsagen ligger blandt andet i, at Big Blue kigger på tal fra analysehuset IDC, der fortæller, at den mobile arbejdsstyrke vil runde knap 1,2 milliarder mennesker i 2013, og tal, der fortæller, at 39 procent af verdens smartphone-brugere køber deres produkter over deres smarte mobiltelefon.
 
"Mobil, mobil, mobil," opsummerer en stadig storsvedende Jeff Schick de kommende års it-udvikling på en efterfølgende pressekonference.
 
Han og de andre IBM-topchefer ryger dog på delvist på glatis, da de efterfølgende får stillet spørgsmålet om, hvorvidt IBM selv ligger inde med data, der beviser, at mobilitet giver kunderne nogen som helst økonomiske fordele.
 
"Mobilitet er ikke baseret på tal, men vores mobile udvikling kører på hele consumerization-bølgen, og vi hører fra vores kunder, at de gerne vil have, at vores applikationer skal kunne køre mobile enheder," forklarer tidligere Lotus-boss Mike Rhodin, der i dag sidder som vicepræsident for IBM's Software Solutions Group.

Læs også:
Ny IBM-opdagelse: Kan pakke 100 gange mere data

IBM mister 150.000 Notes-brugere i ét hug

Sådan bliver IBM's fremtid med ny direktør

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger Business Relationship Manager

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Nordjylland

Politiets Efterretningstjeneste

Specialist til IT-kontraktstyring i PET's IT-Afdeling

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos