Læs også:
Derfor har it-iværksættere svært ved at komme i gang
It-iværksættere smutter fra Danmark i frustration
Sådan ser en typisk dansk it-iværksætter ud
"Finansiering til software-udvikling er nærmest umulig i Danmark."
Sådan lyder den konkrete erfaring fra opstartsvirksomheden, RFID-specialisten.
Det hele begyndte ellers lige efter bogen.
Allerede efter et par måneder blev Rita Westergaards opstartsvirksomhed nemlig tilbudt at deltage i et EU RFID-udviklingsprojekt, hvilket betød, at 50 procent af finansieringen til to medarbejdere blev dækket.
EU's andel var på 750.000 kroner, som virksomheden skulle bruge til at ansætte to programmører til udvikling af RFID-teknologi.
Desuden var den første kunde sat på salgslisten.
Ingen forståelse i bankerne
Det kunne lyde som en perfekt begyndelse for en iværksætter, men efter tovtrækkeri med bankerne kom RFID-specialisten faktisk til at gå glip af et beløb på 400.000 kroner, og Danmark gik glip af arbejdspladserne.
"En af betingelserne i EU-projektet var, at betalingen fra EU først ville falde 18 måneder efter projektets begyndelse," fortæller Rita Westergaard.
"Derfor havde vi behov for en finansiering i den mellemlæggende periode."
Det skulle dog vise sig umuligt at skaffe penge gennem en dansk bank.
"Bankerne spurgte efter sikkerhed i lokaler og andre materielle ting, som ikke var en prioritet i min virksomhed, der udvikler software," fortæller hun.
"Der var ingen forståelse af, at der kan skabes værdi gennem immaterielle produkter som software. Og det på trods af, at vi havde rejst penge gennem EU, hvilket er en krævende proces, hvor man skal være meget grundig i sin dokumentation af forretningsideen og sit projekt."
"Det virkede som om, at bankerne havde besluttet sig for et nej før vores møder. Det virkede som spild af både min og deres tid," fortæller Rita Westergaard.
Gjorde det slet ikke indtryk på bankerne, at du havde kunder og en EU-aftale om finansiering?
"Nej," lyder det tørt fra Rita Westergaard.
Sådan fandt Rita Westergaard en løsning
Efter afslagene på kapital, så Rita Westergaard ikke andre udveje end at betale gildet selv.
Det havde naturligvis konsekvenser. Der blev ikke ansat to programmører, men kun en studentermedhjælper.
Projektet blev således skåret ned til et minimum, hvilket har lagt en dæmper på ambitionerne.
"Vi har udviklet en solid løsning, men den er langt fra så innovativ og fremadskuende, som vi kunne have ønsket, og det er jo fremtiden, vi skal leve af," konstaterer Rita Westergaard.
Da lønudgifterne blev langt lavere end de 750.000 kroner, som EU var villig til at betale, blev støttebeløbet naturligvis også tilsvarende mindre.
"Vi gik glip af omkring 400.000 udviklingskroner fra EU på den konto."
RFID-specialisten havde overskud i både 2009 og 2010, men den har ifølge Rita Westergaard slet ikke udnyttet sit potentiale fuldt ud.
"Vi har en række gode kunder, men vi må desværre sige nej til flere ordrer på grund af kapacitetsproblemer. Det er naturligvis ærgerligt for mig som virksomhedsleder, men jeg synes også, at det er et samfundsproblem, ikke mindst i forhold til de arbejdspladser, som man går glip af i software-branchen," lyder det fra Rita Westergaard.
Læs også:
Derfor har it-iværksættere svært ved at komme i gang
