Sådan scorer du gratis produktudvikling på nettet

Du kan få massiv hjælp fra hele internettet, når du skal ide- og produkudvikle. Læs her, hvordan du kommer i gang.

Artikel top billede

Læs også:
Sådan lapper kommunen gaderne med din mobil

Sådan bruger Microsoft dig til sin produktudvikling

Mange bække små gør en stor å, hedder et godt, gammelt dansk ordsprog, der kan bruges til at beskrive en af tidens hotteste online-tendenser: crowdsourcing.

Begrebet crowdsourcing går ud på at outsource specifikke opgaver til en mere eller mindre veldefineret målgruppe, der derefter udfører opgaverne eller ligefrem tilfører dit projekt nye ideer og kolde kontanter.

Lidt firkantet sagt kan du med crowdsourcing bruge internettet som din fokusgruppe og udviklingsafdeling, når du skal have søsat nye produkter. 

Ideen kendes bedst fra udviklingen af open source-software, men også en virksomhed som Microsoft benytter sig i stor stil af crowdsourcing i udviklingen af sit Windows-operativsystem.

Offentlige myndigheder surfer også med på crowdsourcing-bølgen, når borgerne eksempelvis hjælper kommunerne med at rapportere om problemer med veje og bygninger via apps, hvorefter borgerne får en besked fra kommunen om, at problemet bliver udbedret snarest muligt.

Det mentale medejerskab

Selvom der på mange måder mangler fasttømrede definitioner på crowdsourcing er det et koncept, der ifølge direktør for netværksorganisationen Innovation Lab, Mads Thimmer, kun lige er begyndt at titte frem som et brugbart udviklingsværktøj for mange virksomheder.

"I udviklingen af produkter eller ideer er det jo smartere at bruge 1.000 mand i én time fremfor at bruge én mand i 1.000 timer," siger Mads Thimmer, der kalder crowdsourcing for et eksempel i struktureret efterspørgsel.

"Med industrialiseringen har vi i dag en udbudsøkonomi med traditionel markedsføring, som er under forandring med digitaliseringens efterspørgselsøkonomi, hvor forbrugerne har en magt som aldrig før. Derfor er det naturligt at tage sine brugere med på råd, når der skal udvikles produkter, så kunderne har et mentalt medejerskab" forklarer Mads Thimmer.

Sådan kommer du i gang

Direktøren for Innovation Lab hævder, at alle virksomheder i princippet kan kaste sig ud i brugen af crowdsourcing med hele verden som sin potentielle fokusgruppe og sparringspartner.

"Det kræver som oftest en helt konkret problemstilling eller særlig anledning, før man kan lokke folk med i et crowdsourcing-projekt, og derefter skal man være villig til at give folk et reelt ansvar, opstille spilleregler og værktøjer, og så ellers forsøge at holde sig ude af den skabende proces," lyder rådene fra Mads Thimmer.

"Brugerne skal føle, at de bliver taget alvorligt. Hvis det er tilfældet, så vil der også altid være nogen, der hopper med på vognen," fortsætter han og understreger, at succeserne oftest kommer, når folk i forvejen har et tilhørsforhold til et produkt eller et brand.

Læs også:
Sådan lapper kommunen gaderne med din mobil

Sådan bruger Microsoft dig til sin produktudvikling

Sådan kommer du i gang

Læs også:
Sådan lapper kommunen gaderne med din mobil

Sådan bruger Microsoft dig til sin produktudvikling

Omvendt er der også masser af eksempler på, at ukendte folk som Alex Tew, manden bag hjemmesiden One Million Dollar Homepage, på grundlag af en god ide kan få sat fut under iværksætterkedlerne.

Folk arbejder ikke gratis

Udover mange muligheder for produktudvikling og -optimering byder crowdsoucing-projekter oftest også på et hav af faldgruber, som virksomhederne bør være opmærksomme på, påpeger Mads Thimmer.

"Crowdsourcing virker sjældent, når en virksomhed bare forventer, at folk vil arbejde gratis eller donere i blinde. Man skal derimod have mobiliseret masserne ved, at både virksomheden og masserne får noget ud af projektet."

Derfor er det heller ikke nok at stille et simpelt debatforum til udviklingen af firmaets næste Columbusæg til rådighed, hvis ikke folk kan se endemålet med at skrive deres forslag.

"Du skal hele tiden nurse og være til stede i feedbacken mellem brugerne og virksomheden," lyder rådet fra Mads Thimmer.

Han erkender, at det naturligvis er en balancegang både at være til stede i udviklingsprocessen med feedbacks og holde sig uden for den kreative proces, så brugerne virkelig kan komme til orde og donere deres viden eller ligefrem penge.

Skab medejere af produktet

Han eksemplificerer korrekt brug af crowdsourcing med, at bidragsydere skal krediteres og hædres for deres bidrag/arbejde/ideer og føle, at de har et medejerskab på det endelige produkt.

Det koncept kendes eksempelvis fra open source-communities - eller noget så simpelt som pengeindsamlinger på landsdækkende tv-stationer, hvor firmanavne, privatpersoner og andre donorer kører henover skærmene i ét væk.

Samtidig skal virksomhederne stille værktøjer til rådighed, så masserne kan mobiliseres inden for udstukne rammer, så deres ideer og bidrag ikke stritter til højre og venstre uden reelle produktionsmuligheder.

"Store brands som Nike og Lego stiller designværktøjer til rådighed og benytter deres kunder til at udvikle produkter, og det skaber altså et stærkt loyalitetsforhold mellem virksomhederne og deres kunder," forklarer Mads Thimmer.

Derfor skal du dele dine hemmeligheder

Han fremhæver, at eksempelvis Lego med sit MindStorm-projekt lader brugerne designe løsninger, som de efterfølgende selv kan købe i butikken.

Ideer er nemmere end atomer

I crowdsourcingens kortvarige historie er der mange eksempler på, at folk får bygget produkter ud fra massernes ideer og input.

I Danmark har fagbladet Ingeniøren eksempelvis taget initiativ til at lade sine læsere hjælpe grundlæggeren af højttalerfabrikanten System Audio, Ole Witthøft, med at bygge "verdens bedste kompakte tovejshøjttaler".

Et projekt, der for nyligt vandt fagpressens Bordingpris for digitale medier.

Mads Thimmer fra Innovation Lab siger dog, at man som udgangspunkt ikke bør kaste sig over fysiske produkter som det første, hvis man er helt grøn inden for crowdsourcingens fagre verden.

"Det er nemt at lade sine brugere sætte ord sammen, men det er straks værre, når det kommer til at sætte atomer sammen i et fysisk produkt," lyder begrundelsen.

Slip hemmelighederne løs

Han er dog meget begejstret for, at brugerne kommer til orde, når det gælder om at hjælpe virksomhederne med at udvikle eksisterende produkter - også når det kommer til, at virksomheden skal dele ud af sine designhemmeligheder for at få igangsat brugerne.

"Sikkerheden i crowdsourcing er faktisk helt i top, fordi de kun deler delmængder ud til forskellige brugere. Det svarer lidt til at køre et hemmeligt stykke papir gennem en makulator, og så derefter give hver sin bruger hver sin strimmel papir. Det er jo først, når man har helheden, at papiret giver mening," forklarer han.

Hans gode råd til virksomheder, der overvejer crowdsourcing, er derfor meget simpelt:

"Du må ikke holde på hemmelighederne, og man kan kun komme i gang med crowdsourcing ved at prøve. Hvis nok mennesker synes, at noget er fedt, så kan man være sikker på, at et produkt er klart til produktion."

Læs også:
Sådan lapper kommunen gaderne med din mobil

Sådan bruger Microsoft dig til sin produktudvikling

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

    Henrik Sandmann

    Infosuite A/S

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS