Læs også:
Sådan lapper kommunen gaderne med din mobil
Sådan bruger Microsoft dig til sin produktudvikling
Mange bække små gør en stor å, hedder et godt, gammelt dansk ordsprog, der kan bruges til at beskrive en af tidens hotteste online-tendenser: crowdsourcing.
Begrebet crowdsourcing går ud på at outsource specifikke opgaver til en mere eller mindre veldefineret målgruppe, der derefter udfører opgaverne eller ligefrem tilfører dit projekt nye ideer og kolde kontanter.
Lidt firkantet sagt kan du med crowdsourcing bruge internettet som din fokusgruppe og udviklingsafdeling, når du skal have søsat nye produkter.
Ideen kendes bedst fra udviklingen af open source-software, men også en virksomhed som Microsoft benytter sig i stor stil af crowdsourcing i udviklingen af sit Windows-operativsystem.
Offentlige myndigheder surfer også med på crowdsourcing-bølgen, når borgerne eksempelvis hjælper kommunerne med at rapportere om problemer med veje og bygninger via apps, hvorefter borgerne får en besked fra kommunen om, at problemet bliver udbedret snarest muligt.
Det mentale medejerskab
Selvom der på mange måder mangler fasttømrede definitioner på crowdsourcing er det et koncept, der ifølge direktør for netværksorganisationen Innovation Lab, Mads Thimmer, kun lige er begyndt at titte frem som et brugbart udviklingsværktøj for mange virksomheder.
"I udviklingen af produkter eller ideer er det jo smartere at bruge 1.000 mand i én time fremfor at bruge én mand i 1.000 timer," siger Mads Thimmer, der kalder crowdsourcing for et eksempel i struktureret efterspørgsel.
"Med industrialiseringen har vi i dag en udbudsøkonomi med traditionel markedsføring, som er under forandring med digitaliseringens efterspørgselsøkonomi, hvor forbrugerne har en magt som aldrig før. Derfor er det naturligt at tage sine brugere med på råd, når der skal udvikles produkter, så kunderne har et mentalt medejerskab" forklarer Mads Thimmer.
Sådan kommer du i gang
Direktøren for Innovation Lab hævder, at alle virksomheder i princippet kan kaste sig ud i brugen af crowdsourcing med hele verden som sin potentielle fokusgruppe og sparringspartner.
"Det kræver som oftest en helt konkret problemstilling eller særlig anledning, før man kan lokke folk med i et crowdsourcing-projekt, og derefter skal man være villig til at give folk et reelt ansvar, opstille spilleregler og værktøjer, og så ellers forsøge at holde sig ude af den skabende proces," lyder rådene fra Mads Thimmer.
"Brugerne skal føle, at de bliver taget alvorligt. Hvis det er tilfældet, så vil der også altid være nogen, der hopper med på vognen," fortsætter han og understreger, at succeserne oftest kommer, når folk i forvejen har et tilhørsforhold til et produkt eller et brand.
Læs også:
Sådan lapper kommunen gaderne med din mobil
Sådan bruger Microsoft dig til sin produktudvikling
Sådan kommer du i gang
Læs også:
Sådan lapper kommunen gaderne med din mobil
Sådan bruger Microsoft dig til sin produktudvikling
Omvendt er der også masser af eksempler på, at ukendte folk som Alex Tew, manden bag hjemmesiden One Million Dollar Homepage, på grundlag af en god ide kan få sat fut under iværksætterkedlerne.
Folk arbejder ikke gratis
Udover mange muligheder for produktudvikling og -optimering byder crowdsoucing-projekter oftest også på et hav af faldgruber, som virksomhederne bør være opmærksomme på, påpeger Mads Thimmer.
"Crowdsourcing virker sjældent, når en virksomhed bare forventer, at folk vil arbejde gratis eller donere i blinde. Man skal derimod have mobiliseret masserne ved, at både virksomheden og masserne får noget ud af projektet."
Derfor er det heller ikke nok at stille et simpelt debatforum til udviklingen af firmaets næste Columbusæg til rådighed, hvis ikke folk kan se endemålet med at skrive deres forslag.
"Du skal hele tiden nurse og være til stede i feedbacken mellem brugerne og virksomheden," lyder rådet fra Mads Thimmer.
Han erkender, at det naturligvis er en balancegang både at være til stede i udviklingsprocessen med feedbacks og holde sig uden for den kreative proces, så brugerne virkelig kan komme til orde og donere deres viden eller ligefrem penge.
Skab medejere af produktet
Han eksemplificerer korrekt brug af crowdsourcing med, at bidragsydere skal krediteres og hædres for deres bidrag/arbejde/ideer og føle, at de har et medejerskab på det endelige produkt.
Det koncept kendes eksempelvis fra open source-communities - eller noget så simpelt som pengeindsamlinger på landsdækkende tv-stationer, hvor firmanavne, privatpersoner og andre donorer kører henover skærmene i ét væk.
Samtidig skal virksomhederne stille værktøjer til rådighed, så masserne kan mobiliseres inden for udstukne rammer, så deres ideer og bidrag ikke stritter til højre og venstre uden reelle produktionsmuligheder.
"Store brands som Nike og Lego stiller designværktøjer til rådighed og benytter deres kunder til at udvikle produkter, og det skaber altså et stærkt loyalitetsforhold mellem virksomhederne og deres kunder," forklarer Mads Thimmer.
Derfor skal du dele dine hemmeligheder
Han fremhæver, at eksempelvis Lego med sit MindStorm-projekt lader brugerne designe løsninger, som de efterfølgende selv kan købe i butikken.
Ideer er nemmere end atomer
I crowdsourcingens kortvarige historie er der mange eksempler på, at folk får bygget produkter ud fra massernes ideer og input.
I Danmark har fagbladet Ingeniøren eksempelvis taget initiativ til at lade sine læsere hjælpe grundlæggeren af højttalerfabrikanten System Audio, Ole Witthøft, med at bygge "verdens bedste kompakte tovejshøjttaler".
Et projekt, der for nyligt vandt fagpressens Bordingpris for digitale medier.
Mads Thimmer fra Innovation Lab siger dog, at man som udgangspunkt ikke bør kaste sig over fysiske produkter som det første, hvis man er helt grøn inden for crowdsourcingens fagre verden.
"Det er nemt at lade sine brugere sætte ord sammen, men det er straks værre, når det kommer til at sætte atomer sammen i et fysisk produkt," lyder begrundelsen.
Slip hemmelighederne løs
Han er dog meget begejstret for, at brugerne kommer til orde, når det gælder om at hjælpe virksomhederne med at udvikle eksisterende produkter - også når det kommer til, at virksomheden skal dele ud af sine designhemmeligheder for at få igangsat brugerne.
"Sikkerheden i crowdsourcing er faktisk helt i top, fordi de kun deler delmængder ud til forskellige brugere. Det svarer lidt til at køre et hemmeligt stykke papir gennem en makulator, og så derefter give hver sin bruger hver sin strimmel papir. Det er jo først, når man har helheden, at papiret giver mening," forklarer han.
Hans gode råd til virksomheder, der overvejer crowdsourcing, er derfor meget simpelt:
"Du må ikke holde på hemmelighederne, og man kan kun komme i gang med crowdsourcing ved at prøve. Hvis nok mennesker synes, at noget er fedt, så kan man være sikker på, at et produkt er klart til produktion."
