Kritik: CSC slap alt for billigt fra Polsag-skandale

Den aftale, Rigspolitiet har indgået med CSC, er "rystende."

Artikel top billede

Læs også: Underleverandør trækkes ind i Polsag-skandale

Blækket er knap blevet tør på den aftale om forlig som Rigspolitiet har indgået med it-levererandøren CSC, inden kritikken hagler ned.

"Jeg synes, det er rystende at læse om regeringens aftale med CSC," fortæller it-ordfører Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

Han mener, at "det stråler langt væk at man fra starten havde lavet en for dårlig kontrakt med CSC," når man ender med kun at få 40 millioner kroner tilbage.

"Jeg synes, beløbet er meget lavt, når man tænker på, at projektet har kostet op imod en halv milliard kroner, hvor politiet nu står tilbage med nul og niks," siger han.

Modsat Rigspolitiet så mener ordføreren ikke, man har opnået en tilfredsstillende økonomisk aftale.

Polsag kostede op imod en halv milliard kroner, men endte efter bunker af problemer, at blive skrottet.

Læs mere om skandalen her.

Den reelle værdi

"Den reelle værdi af aftalen er ikke 136 millioner kroner, som Rigspolitiet siger, men derimod kun 40 millioner kroner, som er det beløb, man får tilbagebetalt."

"De sidste 96 millioner kroner er bortfald af betalingsforpligtelser, som nu falder bort, men jeg går bestemt ikke ud fra, at Justitsministeriet har lavet en så tåbelig kontrakt, at man havde forpligtet sig til at blive ved med at betale for et system, som aldrig ville komme til at virke," fortæller Dennis Flydtkjær.

Det må være en selvfølge, at man ikke skal blive ved med at betale for en vare, som man aldrig har modtaget, så det giver ingen mening at inddrage de 96 millioner kroner som en positiv del af forliget, forklarer han.

"Eller jo det giver mening, hvis man har lavet en dårlig kontrakt," siger han.

Klokket i det

For den må nemlig være hel gal med aftalen, vurderer ordføreren.

"At Rigspolitiet ser det som en god aftale, at man blot slipper for fremtidige betalinger for et system, som aldrig blev leveret viser jo med al tydelighed, at Justitsministeriet har klokket i det, da man indgik kontrakten med CSC," siger Dennis Flydtkjær.

"Jeg er sikker på, at man i Justitsministeriet godt ved, at de har en meget dårlig kontrakt, siden man har valgt at lave et forlig i stedet for at tage en retssag," siger han.

Når man bryster sig af at have et godt forlig, når man stort set blot slipper for fremtidige betalinger, så kan man kun opfatte det som en tilståelsessag om, at man sløset godt og grundigt med skatteborgernes penge, forklarer han.

Sådan reagerer politiet

Hos de involverede parter ønsker man ikke at kaste yderligere lys over forliget og kommentere på Dansk Folkepartis kritik.

CSC har ikke umiddelbart yderligere kommentarer og hos Justitsministeriet henviser man til Rigspolitiet, "der har indgået forliget med CSC". 

Her er talelysten nu heller ikke stor. 

"Vi har ingen kommentar til artiklen," udtaler kommunikationsrådgiver Carsten Andersen fra Rigspolitiet.

Læses lige nu

    Event: Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    27 maj 2026 | Gratis deltagelse

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Udviklingskonsulent til Planlægning, Strategi og Organisation i Cyberdivisionen

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    SOS International

    Cisco Call Manager Specialist

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
    Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Mark Michaelsen

    Aarhus Kommune

    Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job