Danskerne tænker på sikkerhed, når de surfer

Mere end halvdelen af danskerne mener, at risikoen for at blive udsat for cyberkriminalitet er steget inden for det seneste år. Alligevel har kun få af os ændret vores kodeord i samme periode.

Artikel top billede

Læs også:
Nyt center skal bekæmpe de it-kriminelle

Nu skal der slås hårdt ned på net-kriminalitet

Europa vil øge indsatsen mod cyberkriminalitet

Danskere og svenskere surfer oftere på nettet end for eksempel briter og tyskere.

Og når danskerne surfer rundt på nettet, føler næsten tre ud af fire sig velinformerede om risikoen for ubudne gæster.

Samtidig mener over halvdelen, at risikoen for at blive udsat for netsvindel er taget til inden for det seneste år.

Det viser en undersøgelse, som Europa-Kommissionen har foretaget i EU's 27 medlemslande, og ifølge undersøgelsen, der  omfatter næsten 27.000 personer i alt, er danskerne generelt mindre bekymrede end den gennemsnitlige EU-borger.

Tillid til det offentlige

90 procent af de adspurgte danskere mener, at de er fortrolige med for eksempel brug af netbank eller netbutikker mod 69 procent af i alle EU-landene. 

Næsten ni ud af 10 danskere bruger netbank og shopper, når de er på nettet, og ifølge Europa-Kommissionens forskning er det primært i hjemmet og på jobbet, at de adspurgte er på nettet. 

Undersøgelsen viser desuden, at danskerne i langt højere grad stoler på offentlige myndigheder, end man generelt gør i EU.

Cirka en tredjedel svarer i undersøgelsen, at de er bekymrede for deres personoplysninger hos offentlige myndigheder.

Det tal udgør 66 procent af de næsten 27.000 adspurgte i alle landene, og i Storbritannien og Tyskland deler de den skepsis.

Ændrer sjældent kodeord herhjemme

Selvom vi i Danmark føler os oplyste om truslen fra cyberkriminelle, er vi ikke så gode som briterne til at skifte kodeord ofte.

Kun omkring 20 procent af de adspurgte danskere har således skiftet kodeord til deres Facebook-profil eller netbank. I Storbritannien ligger tallet på over 30 procent.

Undersøgelsen giver et generelt billede af, at de adspurgte ikke er ret flittige til at skifte kodeord, og kun godt en fjerdedel af alle de adspurgte bruger forskellige kodeord til forskellige tjenester.

Danskerne er til gengæld flittige til at installere et antivirusprogram.

Europa-Kommissionens undersøgelse viser, at tre ud af fire danskere har installeret et program til at bekæmpe virus, mens det tal kun udgør knap 50 procent i hele EU.

Du kan læse den danske undersøgelse her (PDF-fil).

Læs også:
Nyt center skal bekæmpe de it-kriminelle

Nu skal der slås hårdt ned på net-kriminalitet

Europa vil øge indsatsen mod cyberkriminalitet

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Geoinfo

    Digitale tvillinger: GIS skaber sammenhæng på tværs af systemer

    GIS forbinder modeller, sensordata og drift i en geografisk sammenhæng. Sådan skaber det værdi – og her er de centrale valg for IT.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job