Computerworld News Service: Lande som Estland og Litauen har været udsat for mange cyberangreb, og landenes kommissærer har påpeget, at de ikke mener, at de har fået støtte nok fra andre lande, fortæller Radomir Jansky, som er talsmand for Europa-Kommissionens direktorat for 'Justice, Freedom and Security'.
"Vi ser flere store angreb, og det må vi forholde os til," fastslog han på det arbejdsgruppemøde, der fandt sted i Amsterdam.
Flere internetudbydere og andre ansatte i industrien deltog desuden i konferencen, hvor der blandt andet blev diskuteret spam, e-mail-marketing og botnet.
I april og maj 2007 gik denial-of-service angreb ud over etiske skoler og bankers hjemmesider, ligesom også regeringshjemmesider blev angrebet. Dette skete i forbindelse med flytningen af et krigsminde til ære for soldaterne fra anden verdenskrig. Georgien oplevede flere cyberangreb i august 2008, da Rusland invaderede de georgiske regioner Sydossetien og Abkhazia.
Kommissionen er i gang med at opdatere rådets rammeaftale om angreb på informationssystemer, som blev sat i kraft i 2005, fortæller Radomir Jansky. EU-landene er ikke tvunget til at følge retningslinjerne i rammeaftalen, men det anbefales, at de gør det.
Ifølge Radomir Jansky vil opdateringen, som ikke endnu er offentliggjort, højst sandsynligt indeholde en anbefaling om, at de europæiske lande øger straffen for cyberkriminalitet, da de nuværende straffe tilsyneladende ikke virker afskrækkende.
Jansky tilføjer, at strafferammen i dag typisk er mellem et og tre år, men lande som Estland, Frankrig Tyskland og Storbritannien udgør undtagelser og dømmer hårdere.
Hjælp inden for otte timer
Den opdaterede rammeaftale vil måske også komme til at indeholde en anbefaling om, at landene skal blive bedre til at reagere hurtigt, når andre anmoder om hjælp til at undersøge cyberkriminalitet, og at hjælpen helst skal komme inden for otte timer. I dag findes der ingen tidsgrænse, oplyser Radomir Jansky.
Der er desuden behov for en fælles system, der kan sætte EU-landene i stand til at oplyse hinanden om cyberangreb, retssager og andre relevante emner. Denne form for data vil hjælpe til at skabe et mere komplet billede af udbredelsen af cyberkriminalitet, tilføjer han. Landene skal desuden blive enige om et acceptabelt format for rapporteringen af data.
"Vi har behov for mere data," siger Radomir Jansky.
Kommissionen offentliggjorde i marts en foreløbig udgave af en anden rammeaftale, der handler om seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi.
Denne rammeaftale søger at forholde sig til de nye udfordringer, der er opstået i forbindelse med internet-relateret misbrug af børn. Rammeaftalen vil sandsynligvis indeholde en anbefaling af, at det skal være ulovligt at kigge på børnepornografi, også selv om man ikke downloader billederne, ligesom det skal være ulovligt at manipulere børn seksuelt (det, der også kaldes 'grooming').
Derudover vil rammeaftalen nok også anbefale, at det skal være lovligt at bruge forskellige undercover-metoder i efterforskningen.
Rådet arbejder stadig med de enkelte detaljer, men rammeaftalen vil sandsynligvis blive offentliggjort i slutningen af året, fortæller Radomir Jansky.
Oversat af Marie Dyekjær Eriksen
