Dansk CSC-regnskab: Næsten en milliard i underskud

Det danske regnskab for CSC afslører et dundrende underskud.

Artikel top billede

(Foto: Morten Nevado)

Læs også: 
CSC's nye topchef: Jeg er en problemknuser


Ny topchef i CSC Danmark: Her er min plan

Minus 968.200.000 kroner.

Sådan lyder årets resultat for CSC i Danmark i et netop aflagt regnskab for 2011/2012.

"Årets resultat må betegnes som utilfredsstillende," står der i ledelsesberetningen.

Heri fremgår det også, at det store underskud skyldes en stribe forskellige forhold i datterselskaber.

Alene Polsag-skandalen har med medført et tab på 107 millioner kroner før skat.

"Negativt resultat før skat i datterselskabet CSC Consultning Group A/S på 178,0 millioner kroner eksklusiv omkostninger til restruktering, der primært kan henføres til den afviklede TDC kontrakt", står der i regnskabet.

Konflikt og fyringer

I rækken af underskudsforhold nævnes også arbejdsmarkedskonflikten, som CSC har været igennem. Den "har medført omkostninger til underleverandører, konfliktmæglere m.v."

Ligesom der  til "restruktering af arbejdsstyrken" er afsat 239,4 millioner kroner, hvor det i øvrigt fremgår, at tilpasningerne har påvirket 488 ansatte i de tre nordiske lande.

Derudover har CSC lavet "værdireguleringer på anlægsaktiver og kontraktomkostninger" for 118 millioner kroner.

"Negative justeringer på fast pris udviklingsaftaler for fremmed regning med 284 mio. kr. indregnet efter produktionsmetoden," står der i regnskabet for CSC Computer Sciences A/S.

Underskud på underskud

Af regnskabet fremgår det videre, at CSC Norge AS og CSC Sverige AB er blevet indlemmet i det danske regnskab for CSC Computer Sciences, der altså også tæller de danske datterselskaber.

Selskabet havde sidste år et underskud på 363,8 millioner kroner. I år er egenkapitalen på 200 millioner kroner.

Andet CSC-regnskab også blodrødt

Hos CSC vil man hellere se på tallene hos et andet CSC-selskab, nemlig CSC Danmark A/S, der også netop har aflagt regnskab.

Imidlertid er tallene meget lig tallene hos CSC Computer Sciences A/S.

Således fremgår af dette årsregnskab at omsætninger på 1,6 milliarder kroner, hvilket er en tilbagegang på små 10 procent i forhold til året før.

Samtidig viser årets resultat et underskud på 894 millioner kroner. Ydermere har CSC Datalab og CSC Consultning Group begge tabt deres egenkapital.

Antallet af ansatte er faldet til 1224 fra 1332, fremgår det af dette regnskab.

CSC forklarer at årsrapporten fra CSC Danmark A/S for 2011/12 er "præget af udgifterne til omstruktureringer, og tab af nogle få, men vigtige kontrakter." 

Underskuddet skyldes således først og fremmest udgifter til flere engangsposter, som er meget lig dem beskrevet i regnskabet for CSC Computer Sciences A/S.

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo