Læs også:
Kritik: Disse danske outsourcing-firmaer tager overpris.
Derfor svinger danske outsourcing-priser så meget.
Test dig selv: Så lidt bør du betale for din it-outsourcing.
Læs selskabernes svar på tiltale: Danske it-firmaer efter kritik: Derfor er vores priser fair.
"Vi vurderer, at den offentlige sektor betaler omkring én milliard kroner for meget i ren overbetaling."
Det konkluderer Henrik Zangenberg, som er direktør for it-rådgivningsvirksomheden Zangenberg & Company, udfra en endnu ikke offentliggjort benchmarkundersøgelse.
Han har allerede påpeget for høje priser i særlige tilfælde hos fire store leverandører, hvilket du kan læse mere om her.
Men nu falder kritikken altså på det offentlige.
"I mange tilfælde vælger det offentlige at udbyde it-projekter med en indbygget driftsoption, og det kan vi se helt konsekvent giver anledning til nogle alt for høje driftspriser," siger han.
Det tredoblte af markedsprisen
I datamateriale er der set eksempler på offentlige kunder, der har betalt det tredobbelte af, hvad markedsprisen egentlig burde være, fortæller Henrik Zangenberg.
Han vurderer samtidig, at det offentlige it-outsourcingmarked er på fire til fem milliarder kroner.
Henrik Zangenberg har en fortid hos blandt andre IBM og analysehuset Gartner, og er medstifter af Zangenberg & Company.
Firmaet er en klassisk rådgivningsvirksomhed med speciale i it-strategiske problemstillinger, der rådgiver større private og offentlige organisationer om blandt andet it-aftaler.
Alt for høje driftspriser
Zangenberg & Company anslår, at over 50 procent af de store offentlige udviklingsprojekter har en indbygget driftsoption, som bliver aktiveret. Det betyder at den leverandør, der udvikler it-systemet samtidig også har 'option' på at drifte det efterfølgende.
Rent prismæssigt synes det dog at være en meget dårlig model.
"Vi kan se, at det helt konsekvent giver anledning til nogle alt for høje driftspriser. Det gør det blandt andet fordi leverandørerne på det tidspunkt, hvor de skal afgive tilbud på driften, ikke kender selve driftsmiljøet. De ved ikke, hvor mange servere der skal være, eller hvor store de skal være, for de har jo ikke bygget løsningen endnu," siger han og tilføjer:
"Min vurdering er derfor, at der kan være en tendens til af rent risikominimering, at dimensionere en infrastruktur, der er for stor," siger Henrik Zangenbeg.
Simpelthen en dårlig model
Henrik Zangenberg påpeger, at fordi tilbuddet typisk afgives et til to år før driftsoptionen aktiveres, så skal man også medregne, at markedsprisen er faldet på det tidspunkt, hvor driften rent faktisk går i gang.
Så hvis prisen ikke løbende er justeret ned, så er den meget sikkert for høj.
"Det er helt usandsynligt, at man skulle have en aftale, der er tre år eller ældre, der er markedskonform, hvis prisen ikke har været justeret ned," siger han.
Helt overordnet er det altså en dårlig model for det offentlige.
"Generelt må vi sige, at det er en dårlig idé at købe drift som en option til en udviklingsaftale. Der bør være et punkt, hvor man fastlægger driftsprisen, og får den udbudt," siger Henrik Zangenberg.
Computerworld har forelagt anklagen for Digitaliseringsstyrelsen.
