Coops it-chef: Jeg bestemmer selv, hvad jeg er bagud med

Interview: En it-direktør, der også deltager i beslutninger om hormonforstyrrende stoffer i tandpasta lyder måske lidt underligt, men det giver rigtig god mening. Her er forklaringen.

Artikel top billede

(Foto: Steen Brogaard / Steen Brogaard)

Interview: Den korte udlægning af, hvordan en god CIO ser ud, er en person, som forstår at skabe den bedst mulige it-understøttelse af forretningen, fortæller René Munk-Nissen, der er it-direktør i dagligvarekæden Coop.

"Dem, der bruger it mest forretningsorienteret, er også dem, der gør det bedst."

Og sådan har det faktisk altid været.

Men it-chefens ansvar og placering i organisationen har ændret sig i de senere år. Fra at være en person, der ved lejlighed bliver adspurgt om it-emner, til i stigende grad at være en fast del af forretningen.

"I mit job som it-direktør i Coop bliver jeg ikke bare spurgt om it-relaterede emner. Jeg er en del af koncernledelsen, og jeg skal derfor også tage stilling til helt andre emner som eksempelvis den debat, der netop har været omkring triclosan i tandpasta," fortæller han, om sin rolle som CIO i 2013.

Den gennemsigtige chef

Et af de væsentligste områder, som i dag præger CIO'ens hverdag, er synligheden af det arbejde, der udføres i it-afdelingen.

"It er indbygget i alle vores værdikæder og procedurer, og er derved blevet langt mere synlig, specielt hvis det ikke fungerer. Sådan var det ikke tidligere," siger han.

"Men hvis kunderne ikke serviceres med de ydelser, de efterspørger og med en høj hastighed, så søger de over til konkurrenten."

"Uden anden sammenligning i øvrigt, så er det med it, som det er med strøm. Alt går i står, hvis den ikke virker."

Den udvikling har betydet, at der efterspørges en helt bestemt type personligheder til at opfylde jobbet.

"Der skal være it-kompetencer, forretningsforståelse og så skal vedkommende kunne begå sig i toppen af en organisation."

Sådan skal den gode CIO være

Den visionære leder

Men det kræver også en villighed i resten af ledelsen.

"Hvis it-chefen blot indkaldes en gang i mellem af den øvrige ledelse, så vil it-beslutningerne blive reaktive og først blive taget, når det er for sent. It skal tænkes ind fra starten."

Desuden mener René Munk-Nissen, at en god CIO skal være visionær, udstikke en strategisk retning og samtidig kunne inspirerer en it-organisation til at yde.

"Man kan ikke forfremme den dygtigste tekniker til CIO. Desuden kan man heller ikke tage en leder uden en it-erfaring og gøre ham CIO. Begge dele skal være opfyldt."

Personen er vigtig, men Ikke forstået på den måde, at vedkommende skal have rundsave på albuerne, nærmest tvært i mod.

"Man skal træde i karakter og stå ved sine beslutninger, men rundsave er ikke nødvendigt, det er langt bedre, hvis man kan skabe nogle gode samarbejdsrelationer og kompromisforslag."

De mange krav og muligheder betyder, at der konstant skal prioriteres, hvilket også indebærer fravalg.

"Jeg bliver ofte spurgt om jeg er bagud på jobbet, og svaret er altid: Ja, det er jeg."

Men sådan er spillereglerne, forklarer han.

"Det handler om, at jeg selv har mulighed for at vælge, hvad jeg er bagud med og hvad, vi har fokus på. Når det lykkedes form mig, så synes jeg, det går godt. Det er jo ikke kun mig, men hele organisationen, der skal frem."

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

27 maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job