Gamle applikationer er en plage: Men hvordan kommer du af med dem?

Uddaterede applikationer får lov til at leve videre, fordi ingen i organisationen aner, om der stadig er nogen, der bruger løsningerne. Og hvad sker der mon, hvis man sletter applikationerne?

Artikel top billede

Vi er rigtig dygtige til at udvikle nye applikationer og rulle dem ud i virksomhedens it-miljø.

Desværre forsømmer vi for ofte at tage hånd om de applikationer, der skal sendes på pension.

Sådan beskriver Per Andersen, director for application consulting hos Capgemini, en problemstilling, stadig flere virksomheder mærker konsekvenserne af.

Der er nemlig et vedblivende behov for at optimere applikationerne og få styr på lifecycle management-delen.

"I dag er det tydeligt, at der mangler erfaringer og værktøjer og fokus i forhold til, hvordan man faser applikationer ud," siger han til Computerworld.

Gartner vurderer, at markedet for application lifecycle management vil vokse med omkring 3,9 procent om året i de kommende år.

IDC har ligeledes vurderet, at det globale marked for application performance management software vil vokse med 12,7 procent om året fra 2011 til 2016.

Denne del skal der mere fokus på

Per Andersen fra Capgemini forklarer, hvor kæden nogle gange hopper af.   

"En cyklus er noget med, at man indfører noget, der så har et liv. På et eller andet tidspunkt når man til end of life, og så skal det erstattes af noget andet. Den sidste del er noget, rigtig mange virksomheder bakser med i dag." 

Han nævner, at en virksomhed typisk kan have et sted mellem 100 og 1.000 applikationer.

Det er slet ikke utænkeligt, at en virksomhed kan have 500 applikationer, uden at have overblikket over, hvor stor en del af dem, der stadig anvendes, og hvor stor en del af dem, der kan slukkes.

"Hele den del er usikkert land."

Derfor kan du ikke ignorere det

Hvorfor er det et problem?

"Det er der to grunde til: Den ene er, at man uanset hvad har udgifter til applikationerne. Man har simpelthen ikke råd til at have applikationer kørende, som ikke længere skaber værdi for forretningen." 

"Man er nødt til at kortlægge, hvilke applikationer, man har, og hvordan de skaber værdi for forretningen, for at kunne lave en økonomiberegning omkring det."

"Den anden del er, at man i årenes har lavet alle mulige bindinger mellem applikationerne," forklarer Per Andersen.

Han beskriver problemstillingen således:

- Du har applikation A og B. Applikation B bliver ikke rigtig brugt længere, men det ved du ikke. Applikation A har du egentlig en god plan for at skifte ud, men der er integration til applikation B.

"De modige skifter bare og ser så, om der er nogen, der bruger B. Men det er temmelig risikabelt."

"Derfor har vi efterhånden et applikationslandskab, der har en hel masse bindinger, og det er typisk hos de ældre applikationer, hvor du har hard-kodede bindinger på, og hvor dokumentation er væk - hvis den i det hele taget har været der. Du bliver låst fast."

Sådan skal du styre applikationerne

Man bliver bange for at røre ved en af murstenene, fordi hele huset risikerer at falde sammen.

Sådan beskriver Per Andersen problemstillingen med de mere eller mindre synlige bindinger imellem virksomhedens applikationer.

"Derfor er det vigtigt at arbejde hen imod et mere simpelt applikationslandskab og få fjernet de mursten, som rent faktisk ikke vælter huset."

Capgemini lavede i 2011 en undersøgelse blandt 100 it-ledere i USA og en række europæiske lande, der viste, at kun fire procent mente, at samtlige it-systemer i virksomheden var kritiske for virksomheden.

40 procent mente, at omkring halvdelen af systemerne var vitale for forretningen. 17 procent mente, at mindre end 10 procent af applikationerne i porteføljen var mission-kritiske.

En af forklaringerne på, at der findes så mange ikke mission-kritiske applikationer, er at der ofte laves løsninger, der egentlig kun skal tilgodese et midlertidigt behov, men som alligevel lever videre efter endt brug. 

"Man glemmer at få sat en udløbsdato på applikationen, og så glemmer folk, at den er der."

Her er grund-reglerne

Derfor bør midlertidige applikationer have en slags kill-date koblet på sig.

Applikationer, der har en længere levetid, bør vurderes eksempelvis en gang om året, så man tjekker, hvor mange der bruger den, og hvilken værdi, den giver for forretningen.

Det er imidleritid ikke bare sådan, at man kan rydde op i applikationslandskabet og derefter læne sig tilbager og slappe af.

"Tendensen i markedet er, at man får flere og flere applikationer. Kompleksiteten i det her landskab vil blive øget, så det er en problemstilling, der bliver mere og mere vigtig at få styr på," mener Per Andersen fra Capgemini.

Det gælder ikke mindst den del, der handler om udfasningen af applikationer.

"Det er ikke noget, man har haft så meget fokus på, fordi vi har været i en fase, hvor man har opbygget de her ting. Nu bliver it modent, og så skal vi til løbende at vedligeholde og udfase. Vi skal have opbygget noget mere erfaring og nogle flere metoder til, hvordan man gør det," forklarer Per Andersen.

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-supporterelever til Lokal IT på Antvorskov Kaserne

    Region Sjælland

    KMD A/S

    Senior Service Delivery Manager (SDM)

    Københavnsområdet

    TV2

    Android App Developer til TV 2

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

    Katrine Køpke Rasmussen

    Norriq Danmark A/S

    Circle Of Bytes ApS har pr. 1. maj 2025 ansat Jeanette Kristiansen som Account Manager. Hun skal især beskæftige sig med at opbygge og styrke relationer til kunder og samarbejdspartnere, samt sikre det rette match mellem kunder og konsulenter. Nyt job

    Jeanette Kristiansen

    Circle Of Bytes ApS

    Alcadon ApS har pr. 1. januar 2026 ansat Per Claus Henriksen som Datacenter-specialist. Per skal især beskæftige sig med opbygning og udvikling af Alcadons datacenterforretning. Per har tidligere beskæftiget sig med forskellige facetter af datacenterbranchen. Både via PR-bureau og som ansat i datacentre. Nyt job

    Per Claus Henriksen

    Alcadon ApS