Findes det som en cloud-løsning, er det det, du som udgangspunkt skal satse på.
Nogenlunde sådan lyder budskabet i den cloud-first strategi, som myndighederne i Storbritannien fremover skal arbejde efter.
"I praksis betyder dette, at offentlige organisationer, når de overvejer at anskaffe nye eller eksisterende services, skal have overvejet og evalueret potentielle cloud-løsninger, før de overvejer andre muligheder," lyder det konkret på hjemmesiden G-Cloud, som blandt andre den britiske justitsminister står bag.
Vi skrev om G-Cloud allerede sidste år i forbindelse med, at der blev lanceret et katalog med 257 leverandører og i alt 1.700 cloud-services, der kan anvendes i den offentlige sektor i Storbritannien.
Dette katalog er nu oppe på 368 virksomheder, skriver engelske V3.
Samtidig meddeles det fra myndighedernes side, at man nu har taget en cloud-first-strategien i brug.
"Mange regerings-afdelinger benytter allerede G-Cloud, men it-omkostningerne er fortsat for høje. En af de måder, vi kan reducere dem på, er ved at accelerere brugen af cloud på tværs af den offentlige sektor for at maksimere fordelene," udtaler Francis Maude fra fra det britiske kabinet.
"Cloud-first politikken vil rodfæste de kompetencer, som en moderne borgerservice har brug for for at kunne imødekomme de behov, en digital regering i de 21. århundrede har og hjælpe os i det globale kapløb," lyder bduskabet desuden ifølge V3.
Hvad med i Danmark?
Der eksisterer ikke et decideret cloud-katalog i Danmark, men der sker dog også fremskridt i herhjemme.
I 2012 kom der et afgørende gennembrud, da Datatilsynet i juli sagde OK til IT-Universitetets ønske om at anvende Office 365 til 3.000 it-brugere - en afgørelse som andre offentlige institutioner vil kunne læne sig op ad.
Også flere kommuner har allerede taget cloud-løsninger i brug.
Et eksempel er Svendborg Kommune, der dropper Lotus Notes-mail fra IBM til fordel for Microsofts Office 365 med Exchange, Sharepoint og Lync op på den måde opnår betydelige besparelser.
Derfor giver cloud god mening
Ifølge EU kan man ved at satse på cloud i det offentlige og private skabe en nettovækst på 2,5 millioner nye job i EU og løfte det europæiske BNP med mere end 1.200 milliarder kroner (omkring en procent) årligt frem til 2020.
"Cloud computing ændrer spillereglerne for vores økonomi. Uden handling på EU-plan sidder vi forskanset bag vores nationale bastioner og går glip af økonomiske gevinster i milliardklassen," har næstformand i EU-Kommissionen, Neelie Kroes, udtalt.
EU peger selv på, at 80 procent af de organisationer, der indfører brug af cloud computing, opnår besparelser på mindst 10-20 procent.
Den nu hedengangne IT- og Telestyrelsen konkluderede på et tidspunkt også, at kommunerne alene på e-mail kan spare en halv milliard kroner om året ved at benytte Googles cloud-løsning.
Samtidig har der dog - i hvert fald indtil nu - været mange bekymringer omkring privacy og datalovning, når det kommer til det offentliges brug af cloudtjenester.
