Coloplasts CIO: Jeg er glad for min manglende it-viden

Interview: Coloplasts CIO kendte en masse til økonomi, men knap så meget til teknologi, da han tiltrådte som it-chef i 2010, og det har faktisk været til hans fordel. Se her hvordan.

Artikel top billede

Årets CIO 2013: Et jobskifte fra finansafdelingen til it-afdelingen i 2010.

Det er den korte karrierebeskrivelse for Anders Skovgaard, som i dag er CIO i medico-virksomheden Coloplast.

Firmaet har hovedsæde i Humlebæk i Nordsjælland, hvor virksomheden har ligget siden 1957 og i den periode opbygget en børsnoteret forretning, der omsætter for cirka 11 milliarder kroner.

Pengene tjenes i mere end 100 lande og af cirka 8.000 ansatte. 

Siden 2006 har firmaet arbejdet benhårdt på at optimere it-processerne i virksomheden, og den proces har Anders Skovgaard siden 2010 stået som garant for. Det arbejde har nu betydet, at han er nomineret til Årets CIO i 2013. 

Egentlig er Anders Skovgaard cand.merc. med finansiering og regnskab som fokusområde. Eller med andre ord har han ikke brugt sin studietid i computerrummet med fingrene nede i bits og bytes.

Hans udgangspunkt i Coloplast var da også i en finansiel afdeling.

"I 2010 spurgte ledelsen, om jeg ville stå i spidsen for it, og efter en dialog omkring den forandringsagenda, der lå i forhold til it's rolle, valgte jeg at sige ja. En af hovedmissionerne var at gøre it mere forretningsorienteret for derved at få et parløb med resten af organisationen," fortæller Anders Skovgaard, da Computerworld møder ham i Humlebæk i forbindelse med nomineringen til Årets CIO.

En anden dagsorden var at øge engagementet blandt medarbejderne i it-afdelingen, der på det tidspunkt lå som et af de laveste i Coloplast. Og sidst, men ikke mindst, lød planen også på at reducere omkostningsbasen.

"Sådan lød opgaverne, som jeg sagde ja tak til tilbage i 2010, og den forandring har vi arbejdet på siden," siger it-chefen.

Placering af ansvar og roller

Coloplast har valgt at arbejde ud fra en række vinkler for eksempelvis at få defineret roller og ansvar, og for at få simplificeret og synliggjort organisationen så både it-ansatte og kollegaer bedre kan forstå, hvordan man driver it-projekter.

"Noget af det, jeg har haft rigtig meget fokus på, er ledelsesdelen, altså at drive en effektiv it-organisation," siger Anders Skovgaard.

"Tidligere blev it nok mere anset som en driftsenhed, der bare skulle spare så mange penge som muligt, mens den i dag er en ligeværdig del af forretningen. Min økonomiske baggrund har nok også betydet, at det er blevet mere naturligt at inddrage it i forretningen. Der har været en stor signalværdi i at vælge en person med min profil, ingen tvivl om det," fortsætter han.

"Det har handlet om at få ryddet op i organisationen for derved at sætte det rigtige hold. Desuden har det handlet om at kommunikere bedre, og derfor har vi blandt andet afsat tid, der er målrettet til it, i kommunikationsafdelingen."

Tidligere var retningen for it mere uklar, og derfor var Anders Skovgaards hovedopgave at binde it mere sammen med forretningen.

"Noget af det, vi er lykkedes med siden 2010, er at bygge en bro mellem disse to dele af virksomheden. Vi har reduceret medarbejderantallet og samtidig skabt en langt større tilfredshed blandt de it-ansatte. Desuden har den feedback, vi har fået af forretningen, været ganske fin," fortæller han om it-afdelingens forandring i de seneste små tre år.

Økonomibaggrund er ikke en hindring for it-chefen

Mange it-chefer kommer fra en baggrund i den tekniske verden og tilegner sig herefter de økonomiske kundskaber i form af efteruddannelse, men sådan er det ikke for Anders Skovgaard.

Hans kompetencer starter i den økonomiske verden, men det udgangspunkt ser han absolut ikke som en ulempe, tværtimod. 

Den manglende erfaring på det tekniske område anser han derfor heller ikke som en hæmsko.

"Slet ikke. Jeg ser mig som en leder af en organisation, der handler globalt. Det handler om at sætte en retning, og med hensyn til den mere praktiske it-drift handler det om at sætte det rigtige hold."

"Mandatet fra den øvrige ledelse og fra bestyrelsen har været helt klart, og det netværk jeg kom med, da jeg skiftede til it, har hjulpet mig enormt meget. Projektledelse og den økonomiske vinkel er mine stærke kompetencer, men efterhånden kommer it-forståelsen selvfølgelig også," fortæller it-chefen, der også finder tid til at løbe et maratonløb om året for at holde hovedet klart.

Simpelt er svært

Coloplast har produktionsfaciliteter til fremstilling af blandt andet stomi-, kontinens- og sårpleje-produkter i fem forskellige lande. Firmaets produkter sælges desuden i mere end 100 lande, og det giver et komplekst udgangspunkt for it.

Strategien har været at simplificere for at kunne tilbyde nogenlunde de samme tjenester kloden rundt.

"Da jeg blev spurgt af ledelsen, om jeg havde interesse i jobbet, var min første tanke, at det var en meget tung it-opgave. It-afdelingen er jo ikke altid det sted, man får den største ros. Snarere får man ris, når tingene ikke spiller."

"Men det, der gør it så spændende, er muligheden for at forandre tingene, det var en meget stor motivationsfaktor for mig. Man kan hele tiden gøre det bedre."

"Og it har været et langt mere spændende arbejdsområde, end jeg forestillede mig, da jeg startede. Samtidig er tempoet i it interessant. Da jeg startede var der næsten ingen, der snakkede om den mobile platform, som i dag er blevet hverdag."

En af de ting, der har været udfordrende i Coloplasts it-afdeling, har været at gøre it mere simpel.

"Tidligere kunne man godt opleve dele af virksomheden, der måske ikke var helt tilfredse med it, opbygge deres egen lille it-funktion. Det har vi fået ellimineret og samlet arbejdet i en fælles retning."

"Noget af det absolut sværeste er at gøre tingene simple samtidig med, at de virker. Der er en stor forandringsagenda i at indføre ny teknologi, hvor brugeren skal gøre noget andet, fordi vi mener, det er det bedste."

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Politiets Efterretningstjeneste

IT-løsningsarkitekt i PET

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-supporterelever til lokal IT på Garderkasernen i Høvelte

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Site Reliability Engineer til efterretningsanalytiske værktøjer i PET

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

Thomas Fossing

Netip A/S

Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Gutzon D. Børglum som Key Account Manager på netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med salg i IT-branchen - bla. med tidligere ansættelser som SE hos GlobalConnect og CSM hos Heimdal. Nyt job

Gutzon D. Børglum

Netip A/S