Så let er det: Få iOS 7 på din iPhone før tid

Kan du ikke vente helt til efteråret, er der hjælp at hente her.

Artikel top billede

Ved den netop overståede Apple-præsentation kaldte Apple-chefen Tim Cook iOS 7 for den største iPhone-nyhed siden 2007, hvor iPhonen blev præsenteret første gang.

Men desværre bliver iOS 7 først frigivet til efteråret.

Det er dog muligt at få adgang til en betaudgave af styresystemet allerede nu.

Der er dog visse ting, som du skal være opmærksom på først.

Kan give problemer

For det første er der tale om en beta-udgave, og der er en risiko for, at din telefon crasher og i værste fald bliver ubrugelig bagefter. Du kan også forvente, at en eller flere af din favorit-apps endnu ikke virker med iOS 7. 

Her på redaktionen har vi allerede hørt om adskillige tilfælde, hvor folk har haft større eller mindre problemer efter at have installeret iOS 7 på deres telefon. I det værste tilfælde, vi har hørt om, blev vedkommende nødt til at downgrade fra iOS 7 til iOS 6, og det er ikke nogen let proces, skal vi hilse og sige.

Derfor vil vi i første omgang råde dig til ikke at installere denne første betaudgave af iOS 7 på din primære telefon.

Koster 99 dollar

Dernæst skal du være opmærksom på, at du skal have en Developer-konto, hvis du vil have adgang til betaen.

En Developer-konto koster 99 dollar om året - altså knap 550 kroner at oprette.

Til gengæld har du mulighed for at installere iOS 7 på op til 100 forskellige enheder.

Det vil sige, at du i princippet kan splejse om en Developer-konto med en række venner og dermed få prisen ned på et mere fornuftigt niveau.

I praksis er dette dog i strid med Apples regler, hvoraf det klart og tydeligt fremgår, at du med en privat udviklerkonto ikke må lade andre benytte din konto.

Det kræver det

Du opretter din udvikler-konto her: developer.apple.com/programs/ios/

Ønsker du ikke selv at oprette en udvikler-konto, har du måske en bekendt, der er udvikler og kan installere iOS 7 på din telefon for dig.

For at oprette en udviklerkonto som privatperson kræver det blot, at du har et aktivt Apple-id og et betalingskort.

Herefter kan du logge ind på din nyoprettede konto og downloade en fil med beta-udgaven af iOS 7. Du skal bruge iTunes til at installere det nye styresystem. 

Før du giver dig i kast med installationen, anbefales det som altid, at du tager backup af indholdet på din telefon samt sikrer dig, at der er rigeligt med batteritid tilbage på telefonen.

Læs også:

Vild uenighed om nyt iOS-design blandt Apple-folk 

De fleste app-udviklere tjener ingen penge

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CIO 2027

    Andre events | København

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    3. juni 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S