Der er sket en stigning på 25.000 stjålne identiteter i Danmark fra 2009 til 2012.
Det kan man læse i et netop offentliggjort forskningsprojekt, der hedder "Kriminalitet i en digitaliseret verden."
Det er skrevet af Peter Kruize og udgivet af det juridiske fakultet på Københavns Universitet.
Det er langt fra alle de personfølsomme oplysninger, der stjæles, som munder ud i et egentligt digitalt overgreb på identiteten. Selve omfanget af kompromitterede persondata ligger derfor hen i det uvisse, men i forskningsprojektet fremgår følgende tal:
"Denne undersøgelse viser, at 1,8 procent af de adspurgte respondenter har været udsat for identitetstyveri indenfor de sidste 12 måneder. Antallet af ofre for identitetstyveri er steget fra cirka 48.000 i 2009 til cirka 73.000 i 2012."
54 procent af respondenter mener, at deres oplysninger er blevet stjålet online, mens 46 procent tror, at det er sket offline.
Der er indsamlet data i perioden fra oktober 2012 til februar 2013, og 4.890 respondenter er adspurgt.
Ingen politisk vilje
Selv om identitetstyveri bliver brugt i flæng, er der faktisk slet ikke en juridisk definition af begrebet.
"Der er imidlertid ikke politisk flertal for en særskilt straffebestemmelse for identitetstyveri," kan man læse i projektet.
Trods den politiske tøven omkring lovgivningen er problemet en økonomisk realitet for ofre og banker.
Identiteter, der er stjålet, anvendes nemlig typisk til økonomisk kriminalitet, og Peter Kruize har beregnet tabet til 125 millioner kroner i Danmark.
Projektet er økonomisk støttet af Justitsministeriets Forskningspulje og Det Kriminalpræventive Råd.
Hele projektet kan findes på Justitsministeriets webside.
Læs også:
