Forslag efter sokkegate: Vi skal overvåge overvågerne

Efter et famøst blogindlæg om farven på it-folks sokker har vi spurgt it-politikerne på Christiansborg, hvad de ser som de vigtigste områder på it-fronten. Her er Enhedslistens svar.

Artikel top billede

Enhedslistens it-ordfører Stine Brix vil hellere diskutere overvågning end farverne på it-folks sokker.

Enhedslistens it-ordfører Stine Brix fyrer tommelfingeren i vejret over Computerworld-læsernes forslag til, hvordan it-politikerne på Christiansborg bør prioritere deres tid og virke.

"Det er udmærkede forslag," lyder det fra Enhedslistens it-ordfører efter Computerworld-afstemningen - og ikke mindst den debat, der er kommet i kølvandet på et famøst blog-indlæg fra Trine Bramsen (S) om farven på it-folks sokker i deres fiktive sandaler.

Partiet ude på Christiansborgs venstrefløj vil eksempelvis hellere diskutere, at vores internet skal være frit, mens privatlivets fred skal sikres.

Lad os undgå Stasis våde drøm

Først og fremmest hæfter Stine Brix sig ved, at efter at whistlebloweren Edward Snowdens afsløringer har fjernet enhver tvivl om, at vi lever i et overvågningssamfund, skal vi have gjort noget for at sætte en stopper for Big Brother og hans venner.

"I en dansk sammenhæng er det især internet- og telelogning, som efter min mening udgør en trussel mod privatlivets fred," fortæller Stine Brix og fortsætter:

"Vi har konsekvent arbejdet imod logning og censur af hjemmesider. Men sikring af privatliv er også på spil, når vi indretter it-systemer i sundhedsvæsenet og i diskussionen om fremtidens cpr-nummer. For os er det centralt, at man som borger selv har kontrol over, hvilke oplysninger myndigheder har adgang til."

"Moderne kommunikationsteknologier muliggør en hidtil uset grad af overvågning, så hvis vi ikke ønsker at praktisere Stasis vildeste drøm, skal efterretningstjenester, stater og private virksomheders overvågning af den enkelte borger reguleres," udtaler it-ordføreren fra Enhedslisten.

Djøf'erne kommer

Stine Brix fremhæver også, at hun meget gerne vil diskutere, hvordan digitaliseringen tager udgangspunkt i borgernes behov fremfor i besparelser og administrationslettelser.

"Forslaget om e-valg er et godt eksempel på en bureaukratisk tilgang til it, hvor nogle djøf'ere har udtænkt, at it kan rationalisere en optællingsproces, men hvor hensynet til gennemskueligheden i valghandlingen og borgernes tillid til valget er skubbet i baggrunden," lyder det fra Stine Brix.

Hun nævner samtidig, at hun ser samme tendenser i den offentlige digitaliseringsstrategi, som løber frem mod 2015.

Også flere Computerworld-debattørers forslag til at stramme op omkring offentlige myndigheders it-kompetencer vækker genklang hos Enhedslistens it-ordfører, der kalder anbefalingen for 'tiltrængt'.

"Jeg ser desværre forbløffende ofte anmodninger om at øge bevillingerne til projekter, som går over budget og over tidsplan. Det er ikke en forsvarlig måde at bruge vores fælles penge på," lyder det fra Stine Brix.

Utraditionelle samarbejder på Borgen

For at få gennemført sine ideer arbejder Stine Brix målrettet på at få samlet et flertal - også selv om det flertal nok kan få mangen en dansker til at spærre øjnene op.

"På it-området er vores samarbejde ofte utraditionelt. For eksempel lykkedes det at samle et flertal med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre om at fjerne brugen af dns-blokeringer i forhold til hjemmesider med salg af ulovlig medicin," forklarer Stine Brix.

"I forhold til regeringens forslag om e-valg var det i samarbejde med Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative, at vi fik stoppet loven," fortsætter hun.

Når det ikke kan lade sig gøre at få samlet et flertal, er it-politikerens arbejdsmetoder i stedet at gå til medierne, indkalde til samråd og stille spørgsmål.

Annonce

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

Digital transformation | København

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network