ComputerViews: I Danmarkshistoriens ubetinget største erhvervsskandale mangler fortsat 200 millioner kroner.
Det er et facit, som både politi og kurator i boet efter IT Factory må sande.
Men hvordan kan det overhovedet lade sig gøre?
For den tidligere direktør Stein Bagger og hans medskyldige Mikael Ljungman fik begge lange fængselsdomme i straffesager.
En nylig afgørelse i Østre Landsret imod Mikael Ljungman kaster måske lidt lys over mystikken.
For spørgsmålet er, om forklaringen simpelthen er den, at både politi og kurator har været en anelse for naive og/eller ville vælge den hurtige, nemme og på kort sigt smarteste vej?
Værdiløse aftaler med løgnere
Flere gange har det været fremme, hvorvidt det var klogt at føre en lynretssag imod Stein Bagger.
For tilståelsen er blandt andet blevet til ved, at serie-løgneren selv har siddet og fundet de papirer frem, som skulle dokumentere hans ugerninger.
Politifolk har udtalt, at langt fra alle mails på Stein Baggers computer er blevet læst, ligesom en retssag om nogle smykker i kølvandet på sagen tog en lettere grotesk drejning.
For retten i Lyngby valgte at konfiskere smykker fra Stein Baggers ekskone, selvom de var givet i 2005. Og på trods af, at Stein Bagger kun havde tilstået svindel fra januar 2006 og frem.
Faktum er, at der i IT Factory-sagen, der er kaldt danmarkshistoriens største, fortsat mangler 200 millioner kroner.
Desuden er et voldeligt overfald på en investor også uopklaret.
Laver Ljungman samme nummer?
Nu nærmer det sig hastigt fem år fra det tidspunkt, hvor IT Factory kollapsede.
For cirka et år siden kunne kurator Boris Frederiksen så melde ud, at han havde indgået en frivillig tilbagebetalingsaftale med Mikael Ljungman.
Men ak.
Forleden kunne Børsen så beskrive en sag fra Østre Landsret, hvor Mikael Ljungman får en dom imod sig.
Ljungman har alligevel ikke villet samarbejde og har ikke villet betale en krone, oplyser kurator til Computerworld.
Med dommen kan han erklæres konkurs på trods af, at han afsoner i Sverige.
Det giver nogle muligheder, fordi kurator nu kan åbne nogle døre på vegne af ham.
Imidlertid må vi vente og se, om dette træk får de mange forsvundne millioner kroner frem i lyset. Man kan have sine bange anelser.
Konklusion må være...
Under alle omstændigheder bør det fylde en del i evalueringen af sagen hos politi og kurator, om man egentlig har valgt den rigtige strategi.
Ville man på længere sigt have fået et bedre resultat ved at vælge en mere hård kurs fra start?
Burde man eksempelvis efterforske sagen helt i bund og - selv om det tager flere år - hvad angår Stein Baggers rolle gå glip af en hurtig domfældelse?
Og burde kurator havde brugt andre redskaber, som eksempelvis at udlove en dusør til folk, der kan pege på, hvor pengene er gemt for at presse til usikkerheden om, at et led vil kunne vakle?
Nu har man velsagtens spildt et års tid på at vente på Ljungmans tilbagebetalingsvilje - men uden held.
Samtidig kan man spørge om den hurtige domfældelse af Stein Bagger - i forhold til folks retsfølelse - var bedre end den hovedpine, der nu snart fem år efter må plage politiet:
Nemlig, at de "onde" ser ud til at være sluppet afsted med 200 millioner kroner.
