HP sætter topchef fra bestillingen - omsætning styrtdykker

Omsætningen styrtdykker i verdens største it-firma, der lader hammeren falde.

Artikel top billede

Det er hårde tider for HP.

Selskabets omsætning er faldet med otte procent i dets tredje regnskabskvartal.

Der er tilbagegang i samtlige selskabets divisioner undtagen softwaredivisionen i forhold til samme periode i fjor.

Som direkte konsekvens af tilbagegangen stopper HP's øverste chef for enterprise-divisionen, Dave Donatelli, med omgående virkning.

Han bliver i stedet placeret i en mere tilbagetrukket rolle, hvor han får til opgave at 'identificere opstarts-virksomheder med potentiel værdifuld teknologi,' lyder det i en meddelelse fra HP.

Enterprise-divisionen står bag HP's x86- og Itanium-servere, selskabets netværks-produkter samt dets storage-produkter og udgør dermed en hjørnesten for det store selskab.

Det understreges af, at HP's næstkommanderende, COO Bill Veghte, nu overtager den direkte ledelse af divisionen.

Nedtur vil fortsætte

HP's administrerende direktør, Meg Whitman, forventer, at der kommer til at gå en rum tid, før HP igen er på benene.

HP har i forvejen været plaget af faldende salg i mange af selskabets divisioner i flere kvartaler i træk.

Meg Whitman har tidligere antydet, at HP's kommende års-resultat kunne blive bedre end det foregående års.

Nu siger hun imidlertid, at det er 'usandsynligt,' at HP vil være i stand til at vende faldet i omsætningen 'så hurtigt,' selv om visse divisioner muligvis vil kunne præsentere et bedre årsresultat end året før.

Meg Whitman lægger ikke skjul på, at en del af grunden til faldet i omsætningen skal findes i dårlig ledelse i enterprise-divisionen.

Ligeledes har HP's marketing- og salgs-arbejde været ude af trit med markedet, siger hun.

Her er det største fald

Pc-markedet på vej ned

En anden grund er HP's fejlagtige forventninger til pc-markedet, der i den seneste tid er dykket markant og langt mere, end HP havde forventet.

Du kan læse mere om pc-markedets markante nedtur her.

HP-divisionen The Personal System Group fik den største tilbagegang med et omsætningsfald på 11 procent i forhold til samme periode i fjor.

Værst ramt i divisionen var salget af notebook-computere, der nu står som divisionens svageste produktgruppe med et fald på 14 procent i antal solgte eksemplarer.

Salget til private kunder faldt med hele 22 procent, mens salget til virksomheder blot faldt tre procent, hedder det.

Enterprise-divisionen blev ramt af et omsætningsfald på ni procent. Værst ramt blev her salget af Business Critical System (BCS), der gik hele 26 procent tilbage. Denne afdeling dækker blandt andet over salg af Itanium-baserede servere.

HP fyrede i selskabets tredje regnskabskvartal 3.800 ansatte.

Læs også:

Pc-salget i Europa styrtdykker: Kendt mærke får gevaldige tæsk

Her er taberne på det danske pc-marked

Derfor betaler HP kun 4,8 procent i dansk skat

HP skærer til: Så mange har forladt firmaet

Din pc skal ned i pris - og have flere hestekræfter

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    25. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S