Undersøgelse: Disse danske firmaer vil investere mere i it

Danske virksomheder er generelt i godt investeringshumør, når det gælder it, og lysten er vokset jævnt de seneste fem kvartaler. Men de store virksomheder hænger noget i bremsen, og det vækker bekymring.

Artikel top billede

Det ligger helt fast, at opsvinget i lysten til it-investeringer har bidt sig fast. Totalt set har der været fremgang på den front i de seneste fem kvartaler.

Det viser Q2-udgaven af Computerworlds it-barometer for 2013, der er skabt i samarbejde med Capgemini.

Men billedet er ikke entydigt. For de store virksomheders vedkommende har der nu i to kvartaler vist sig en decideret afmatning i lysten til at investere i it, og det på trods af meldinger i dagspressen om, at krisen skulle have sluppet taget i de store danske virksomheder.

"Det er sådan set bekymrende, for det er trods alt de store virksomheder, der tegner sig for den største del af it-investeringerne i Danmark målt i absolutte kroner og øre," siger Carsten Rasmussen, som er teknologidirektør hos Capgemini.

Små og mellemstore holder fast

Han hæfter sig dog samtidig ved, at de små og mellemstore virksomheder med mindre end 500 ansatte viser en fortsat markant forøget investeringsvilje.

"Det skyldes givetvis to forhold. Dels bliver it i stigende grad et modent område, og dermed bør forskellene mellem de forskellige typer virksomheder udjævne sig, efterhånden som it bliver en helt almindelig investering for alle typer af virksomheder. Dels appellerer en række af de nye teknologiområder netop til den type virksomheder, og hvor der ikke er markante barrierer på grund af størrelsen. Det gælder for eksempel brug af mobile enheder, sociale medier og løsninger i skyen," siger Carsten Rasmussen.

Mobilitet er stadig den store overskrift i mange virksomheder, men topniveauet er nok ved at blive nået.Trods alt mener næsten halvdelen af virksomhederne, at de vil øge investeringerne i tablets, og hver tredje venter øgede investeringer i Mobile Device Management.

Modernisering af applikationer rykker

Modernisering af applikationer kryber stille og roligt op ad listen. Nu mener fire ud af ti virksomheder, at der må sættes mere ind her i fremtiden. Det gælder især store virksomheder.

Blandt dem er andelen af positive 51 procent, og det er et af de områder, hvor de store virksomheder faktisk viser en øget investeringstendens.

Big data rykker

De nye og relativt umodne investeringsområder har fortsat fremgang. Det gælder big data, der er vokset fra 13 til 16 procent af virksomhederne - med markant øget interesse blandt de helt store virksomheder - og det gælder sociale medier, der er vokset fra 25 til 28 procent.

Software-as-a-Service i fremgang

Et af de mere modne områder er Software-as-a-Service. Her er der en fremgang fra 26 til 28 procent af virksomhederne, der forventer at øge investeringerne på dette område. 

"Her viser de små og mellemstore virksomheder fremgang i sådan en grad, at væksten i investeringslysten på det område nu er nogenlunde på samme niveau blandt alle størrelser af virksomheder," siger Carsten Rasmussen.

Sådan bliver it-barometeret til

It-barometeret er baseret på interviews med 360 danske it-chefer i juni 2013. 

Interviewene er fordelt mellem store virksomheder (mere end 500 ansatte), mellemstore virksomheder (fra 100 til 500 ansatte) og små virksomheder (under 100 ansatte). 

Svarene repræsenterer alle brancher i både den private og den offentlige sektor. Analysen gentages hvert kvartal.

Læs også:
Vores it-investeringer slog alle rekorder sidste år

Læses lige nu

    Annonce

    KMD A/S

    Project Manager

    Nordjylland

    KMD A/S

    Senior Software Architect

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Senior Projektleder til sundhedssektoren

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Vil du skabe sammenhæng mellem IT-systemer, data og processer i PET?

    Københavnsområdet

    Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S