Kendt it-boss skrotter topjob: Tager på drømmerejse

Stort fiberselskab skal have ny direktør, efter at firmaets boss har meddelt, at han flytter til USA. Læs her, hvilken direktør selskabet ønsker sig.

Artikel top billede

Fiberselskabernes markedsførings- og produkthus Waoo skal have ny direktør.

Selskabets nuværende direktør, Anders Christjansen, skal ifølge bestyrelsesformand Kim Frimer til Californien, USA for at realisere en rejsedrøm med sin mexicanske kone.

"Ja, jeg synes jo, det er ret træls, men det er Anders' livslange drøm at komme til USA, og den må han jo følge, " siger Kim Frimer til Computerworld.

Bestyrelsesformanden understreger, at trods en faldende omsætning og et næsten tredoblet underskud på bundlinjen til et nuværende minus på 134 millioner kroner i forhold til sidste år er der ikke tale om en 'gensidig aftale', som er den meget pæne betegnelse for en fyring.

"Waoo er jo et cost-center, så de tal har intet at gøre med, at Anders Christjansen forlader os nu," pointerer Kim Frimer.

Ny direktør med tele-forståelse

Med et goodbye og good luck til Anders Christjansen, der i sommers tog forskud på de amerikanske glæder, er Waoo begyndt at kigge sig om efter en ny direktør.

"Jeg forventer, at den nye direktør er på plads inden for et halvt år," lyder det fra Kim Frimer, som ikke ønsker at kommentere på, om den nye boss skal findes via headhunting eller en traditionel ansøgningsrunde.

"Vi har dog ikke travlt, og Anders Christjansen bliver hos os, til den nye direktør er fundet," fortsætter bestyrelsesformanden.

Han fortæller, at Waoo dog er på udkig efter en tele-mand, som kan forstærke Waoos brand og salgsfokus.

"Det kunne i princippet være en TDC-person, men lige nu er der mange muligheder i spil. Hvis det skal være en direktør uden for fiber- og telebranchen, så skal det være en meget overbevisende person, fordi det altså kræver sit at sætte sig ind i forretningen og teknologien," lyder det fra Kim Frimer.

Rokade i direktionen

Ud over at der skal findes en ny direktør for Waoo, er der også flere interne rokader på direktionsgangene i selskabet.

Waoos nuværende CFO, Jørgen Stensgaard, træder ind i direktionen, mens markedsdirektør Ole Herstal, har fået tilbudt stillingen som kommerciel direktør med mulighed for partnerskab hos reklamebureauet Envision.

"Ole Herstal har en baggrund fra reklameverdenen, og det nye job er en stor karrieremulighed for ham. Ole Herstal har været med til at skabe Waoo!'s landsdækkende brand med skuespilleren Søren Østergaard i front, og han vil fortsætte samarbejdet med Waoo, nu blot på den anden side af skrivebordet," hedder det i en pressemeddelelse fra Waoo.

Ifølge Kim Frimer sagde Anders Christjansen op før sommerferien.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S