Derfor er de nye ERP-applikationer totalt anderledes

I en ny interviewserie giver leverandører og CIO'er deres bud på, hvad fremtidens ERP-løsninger skal kunne. Her fortæller Oracle, hvorfor vi er vidne til et paradigmeskift med en ny generation af ERP-applikationer.

Artikel top billede

ERP er stadig kernen i de fleste virksomheder, men måden virksomheder drives på i dag, er med til at ændre applikationerne.

En IDC-analyse konkluderede for nylig, at mange it-chefer vil prioritere opgradering og modernisering af ERP højt i de kommende 12-18 måneder.

"Jeg tror netop, at ERP prioriteres højt, fordi tiden er løbet fra de 'støvede systemer'," udtalte IDC-analytiker Anders Elbak fra IDC.

Samtidig har PA Consulting interviewet 40 virksomheder i en række europæiske lande, herunder Danmark, og de peger blandt andet på, at ERP-systemerne ikke altid er gode nok til at understøtte en verden med høje krav til agilitet og fleksibilitet.

Computerworld har derfor sat gang i en interview-serie, hvor vi både taler med CIO'er og leverandører om ERP-systemernes rolle i dag og i fremtiden.

I denne artikel handler det om Oracles bud på fremtidens ERP.

"Nogle af de konklusioner, der bliver fremhævet, kan vi absolut godt nikke genkendende til," siger Flemming Ræbild, der har det nordiske ansvar for Oracles ERP-løsning, Fusion Applications, og selskabets cloud-løsninger inden for ERP.

Dette er helt essentielt

Han forklarer, at behovet for stadig bedre forretningssoftware ikke mindst udspringer af den benhårde konkurrence, som de fleste virksomheder har som et grundvilkår i dag.

"Det er noget, der ikke stopper. Man skal hele tiden være ekstremt skarp for at klare sig i konkurrencen. Det betyder, at det er ekstremt vigtigt, at man er i stand til at tage hurtige og rigtige beslutninger."

"Det er det, der er det helt essentielle i ERP-systemernes funktion - at de skal være med til at danne et beslutningsgrundlag, der gør, at man kan være med til at træffe de rigtige beslutninger, og at man kan træffe dem hurtigt," siger Flemming Rebild til Computerworld.

Er ERP-innovationen gået i stå?

Den tidligere kronprins i Oracle Charles Phillips, der nu er administrerende direktør hos ERP-leverandøren Infor, sagde tidligere på ugen til Computerworld, at folk tørster efter den ERP-innovation, der "ikke har fundet sted i årevis."

Til det synspunkt siger Flemming Ræbild fra Oracle:

"Den opfattelse kan jeg godt nikke genkendende til. Vi har basalt set brugt syv-otte år på at udvikle Fusion Applications, og det er også et udtryk for, at det er systemer med en vis kompleksitet, hvis man ønsker at tilgodese alle behov og at gøre det så fleksibelt som muligt for virksomhederne."

"Vores strategi har været at bygge moderne applikationer, og det har taget noget tid - og det har vi også fået noget kritik for. Omvendt står vi også nu med et bud på nogle applikationer, som er supermoderne."

Det skal ERP kunne i dag

Men hvad vil det så sige, at ERP-applikationer er moderne?

"Fleksibiliteten er altafgørende. Det er utroligt vigtigt, at du er i stand til at agere, og at systemerne også er så tilpas fleksible, at du hele tiden kan kan ændre den måde, som du får fremskaffet dine data og dit beslutningsgrundlag på."

"Vi bliver nødt til at kigge på, hvordan vi kan lave nogle systemer, der er langt mere fleksible og agile og understøtter de enkelte forretnings-processser."

I hvor høj grad kræver det et komplet brud med det gamle ERP-system, hvis man skal ind i den her verden, hvor alt skal være så fleksibelt og agilt?

"En af de ting, som vi Oracle sætter utroligt højt, er at beskytte kundernes investeringer. Vi er nu kommet med vores Fusions Applications som vores bud på fremtidens applikationer. Det leverer vi både som en on premise-løsning og som en cloud-baseret løsning."

"Det er ikke alle virksomheder, der siger: Nu udskifter vi hele vores ERP-system: HR, Finans og så videre - det er nok ikke så realistisk. Så det handler om at planlægge, hvordan man gradvist kan udskifte systemerne og måske at sige, at nogle systemer vil man gerne have on premise, mens man gerne vil have andre cloud-baseret.

"HR-systemer er noget af det, der i høj grad leveres cloud-baseret på nuværende tidspunkt. Som vi ser det, bliver finanssystemer det næste, der bliver leveret som cloud-baserede løsninger," siger Flemming Ræbild.

Derfor er det et paradigmeskift

Hvad er konkret den store forskel på de nye ERP-applikationer og den gamle generation af jeres applikationer?

"Vi har brugt rigtig, rigtig mange ressourcer på at udvikle et system, der er udviklet til brugerne. Det er ikke bare lavet af nogle udviklere - med al respekt for dem - for vi har lavet tusindvis af usability-tests af de her applikationer."

"Vi har lavet det sådan, at det er rolle-baseret, således at det - alt efter om du sidder som chef for en funktion, er medarbejder eller måske sidder i en afdeling, der bare skal have noget information fra systemet - er bygget sådan op, at du har forskellige skærmbilleder. Hele interfacet har fået et ganske kraftigt løft."

"Det er lidt a la Facebook i designet, hvor vi førhen havde systemer, hvor du skulle kende en 10-12 genvejsknapper for at finde rundt i systemet. Det er blevet langt nemmere at navigere i systemet."

Et paradigmeskift

Flemming Ræbild forklarer, at det ikke er nogen tilfældighed, at det er brugervenligheden, han fremhæver, snarere end de mere hardcore teknologi-specifikationer.

"Vi er tilbage til det her med fleksibiliteten og agiliteten. Det er væsentligt for en virksomhed, at den information, der skal til for at træffe beslutninger på alle niveauer, bliver stillet til rådighed. Så kan det ikke nytte, at systemet er lavet for de få, mens dem, der måske kun skal bruge systemet en gang om ugen, men stadig har brug for det, ikke kan tilgå det uden at være superbrugere."

"Det er absolut et paradigmeskift - også i Oracle."

Oracle peger desuden på både de mobile løsninger og de sociale funktioner, som noget af det, virksomheden har et markant fokus på med de nye ERP-løsninger.

I en opgørelse fra analysefirmaet Gartner over det globale salg af ERP-software i 2012 lå SAP på 25 procent, mens Oracle som nummer to sad på 13 procent af omsætningen.

Infors omsætning udgjorde seks procent af markedet, og ifølge Gartner landede Microsoft på fem procent.

Læs også:

Frafalden Oracle-kronprins blæser til ERP-kamp

It-direktør i Novo Nordisk: Her er vores ERP-setup

Store forandringer for it-afdelingen: Sådan ser ERP ud i dag

It-chefer: Her er vores store udfordring med ERP-systemet

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos