Det er ikke kun store virksomheder, der bruger søgemaskineoptimering for at fremstå attraktive på Google.
Det bliver også brugt af almindelige jobsøgende, der ønsker at fremstå bedre, når potentielle arbejdsgivere "googler" deres navne, fortæller to eksperter i søgemaskineoptimering og såkaldt reputation management, som Computerworld har talt med.
Henrik Bondtofte, den ene af de to eksperter og forfatter til en e-bog om søgemaskineoptimering, mener, at det har enorm betydning at have "en god første side" på Google, når du søger job.
"Det har rigtig, rigtig stor betydning. Jeg er selv arbejdsgiver, og når jeg skal ansætte folk, laver jeg en googlesøgning på dem som det første. Og jeg erkender, at jeg måske er lidt miljøskadet, men jeg ved, at der er mange andre arbejdsgivere, der også gør det," siger han til Computerworld.
En påstand der bakkes op af flere forskellige amerikanske undersøgelser.
Eksempelvis viser en nyere undersøgelse fra det amerikanske universitet Carnegie Mellon University, at mellem 10 procent og en tredjedel af alle arbejdsgivere allerede tidligt i ansættelsesprocessen tjekker ansøgere på Facebook.
Den amerikanske jobportal CareerBuilder lavede tidligere på året en undersøgelse blandt 2775 rekrutteringansvarlige, der viste, at 48 procent af dem brugte søgemaskiner til at researche på ansøgere, mens 44 og 27 procent brugte henholdsvis Facebook og Twitter.
Skubber til søgeresultater
Derfor giver det mening for jobsøgende at søgeoptimere deres navn. Det man også kalder for "reputation management."
Det foregår typisk på den måde, at eksperterne ved hjælp af en række forskellige metoder skubber negative søgeresultater tilbage, mens positiv omtale bliver skubbet frem.
Ifølge Henrik Bondtofte er det i dag primært virksomheder, der betaler for at få udført søgemaskineoptimering. Men han får med jævne mellemrum henvendelser fra privatpersoner, der søger råd og vejledning til, hvordan de selv kan søgemaskineoptimere på deres eget navn, ligesom han også har haft enkelte betalende privatkunder, som han har udført søgemaskineoptimering for.
"Det bliver dog hurtigt en bekostelig affære, der let kan løbe op i et par hundredetusinde kroner. Derfor sker det sjældent, at privatpersoner vælger at få foretaget en søgemaskineoptimering, og når det sker, er det som regel folk i direktør-stillinger, som har været involveret i en konkurs," fortæller Henrik Bondtoft.
Sammen oplevelse har en anden søgemaskineekspert, Nicolas Zangenberg. Han er indehaver af virksomheden Conscribo, som beskæftiger sig med reputation management og employer branding, og han oplever ligeledes, at det typisk er "karrieremennesker", der går efter lederstillinger, som vælger at få foretaget en søgemaskineoptimering af deres navn.
Ser det som en investering
De henvender sig til ham, hvis der pludselig dukker negative historier om blandt de første søgeresultater, når folk "googler" deres navn.
"De ser det som en investering i deres karriere. Ofte vælger de at få lavet en søgemaskineoptimering, hvis de har fået negativ omtale, fordi de har leveret dårlige resultater tidligere i deres karriere. Det kan eksempelvis også være en bankmand, der bliver svinet til med navns nævnelse på nettet, fordi vedkommende har rådgivet en person til at foretage en dårlig investering," fortæller Nicolas Zangenberg.
Et af de mest kendte eksempler på privatpersoner, der har gjort brug af søgemaskineoptimering, er den danske it-svindler Stein Bagger, der før afsløringen af svindlen i IT Factory forsøgte at skjule en række søgeresultater, hvor han blev beskyldt for at være involveret i en sag om momsbedrageri.
I dette tilfælde gik firmaet, der stod for søgemaskineoptimeringen, kun med til at udføre opgaven, fordi Stein Bagger angiveligt aldrig blev sigtet i sagen. Og både Nicolas Zangenberg og Henrik Bondtoft understreger også, at de afviser kunder, der ønsker at dække over kriminalitet.
Læs også:Tre gode tip: Sådan sletter du digitale fodspor på sociale medier
Fire luskede trick: Fjern din beskidte fortid fra nettet
