Gør Apple din "gamle" iPhone sløv med vilje?

ComputerViews: Apples iPhone 4 har svært ved at trække iOS 7. Måske ved Apple det ikke, måske ønsker selskabet bare at være god ved dig med ny software - eller måske ønsker Apple, at du skal købe en ny iPhone?

Artikel top billede

ComputerViews: Alder er som bekendt et relativt begreb, for hvornår bliver noget gammelt?

Det afhænger for både mennesker og maskiner af, hvilken tilstand "motoren" er i - for et tal siger ikke ret meget andet end en tidsangivelse.

For iPhone 4, der blev sendt på markedet i sommeren 2010, indtraf alderdommen i efteråret 2013.

Det skete, da Apple udsendte sit iOS 7, der er designet og optimeret til den iPhone 5s, der også blev lanceret ved samme lejlighed.

I iPhone 5s finder man en A7-processor med 64-bit arkitektur og en ny M7 sensor-chip.

iPhone 4 fra 2010 indeholder en A4-chip, og denne telefon blev sendt på markedet sammen med version 4 af iOS.

Hardwaren i iPhone 4 er den samme, som den hele tiden har været, men den er gradvist kommet til at fremstå sløvere og sløvere, efterhånden som nye iOS-versioner er blevet frigivet.

Hvorfor?

Og det er ikke, fordi man skal have specielt ondt af iPhone 4, for da den kom på markedet sammen med iOS 4, var det iPhone 3G, der på samme vis begyndte at hakke noget i det, fordi den ikke kunne følge med den nye softwareopdatering.

Men hvorfor ødelægge ellers god hardware ved at frigive software, der er for krævende til dette "gamle" produkt?

Der findes formentlig to mulige svar på spørgsmålet, og afhængig af hvor meget du stoler på Apple, kan du selv vælge det, du tror mest på.

De mulige forklaringer

1) Apple ved ikke, at der er et problem

Måske Apple først og fremmest har fokuseret på at teste iOS 7 på den nyeste hardware - iPhone 5s og iPad Retina - og derfor ikke har opdaget, at eksempelvis iPhone 4 i visse situationer ikke helt kan trække softwaren?

Man kunne forestille sig, at selskabet tester softwaren på de forskellige iPhones og ud fra testen konkluderer, at iPhone 4 skal med på listen, fordi den kan køre det, mens man så ikke tager iPhone 3Gs med som en kompatibel enhed, fordi dens ARM-chip ikke er kraftig nok.

Men Apple ved godt, at iPhone 4 befinder sig på kanten af af det brugbare til iOS 7 - for iPhone 4 får med iOS 7 ikke lov til at få nye funktioner som AirDrop, panoramaformat og filtre i kameraet, som de nyere iPhones ellers får med denne version af styresystemet.

På samme vis er der også begrænsninger, når man installerer iOS 7 på en iPad 2.

Så Apple ved - naturligvis - at der er forskel på hardwaren i de forskellige iPhones og iPad.

2) Apple vil have dig til at købe en ny iPhone

Det leder os frem til en anden og knap så sympatisk forklaring på iPhone 4/iOS 7-problemerne.

Den går på, at Apple her bedriver snedigt købmandskab i den helt store skala.

Ved at lade millioner af ejere af iPhone 4 installere iOS 7 sikrer Apple, at kunderne ikke bliver ved med at være alt for tilfredse med deres nuværende iPhone.

I stedet vil brugerne få en oplevelse af, at deres iPhone 4 nok er ved at være lidt slidt og forældet - og så begynder overvejelserne om, hvorvidt det er ved at være tid til at købe en ny model.

Nu er der jo intet i vejen med købmandskab - og man kan ikke forvente andet end et kommercielt fokus fra et selskab som Apple - men spørgsmålet er naturligvis, hvornår man går fra de fair salgsteknikker til de mere amoralske strategier?

Hvad gør du med din iPhone 4?

Med udgangspunkt i Moores lov har hardware og software i de seneste fire-fem årtier udviklet sig side om side.

Hardwareproducenterne forsøger hele tiden at udvikle nye og kraftigere platforme, og softwareudviklerne udvikler stadig mere kompleks og krævende software, der kan udnytte hardwaren maksimalt.

Det er der intet nyt eller forkert i.

Det nye er, at vi med blandt andet iPhonen og iPad'en har fået en situation, hvor der cirka én gang om året lanceres komplet nye versioner af styresystemet, som så frigives til den hardware, der ellers blev lanceret sammen med en tidligere version af styresystemet.

Det er Apple, der bestemmer, hvor kompatibilitets-grænsen skal gå, og i dette tilfælde har selskabet valgt, at iOS 7 skal kunne køre på iPhone 4 og nyere versioner af iPhonen.

Gør Apple dig bare en tjeneste?

Måske man som iPhone 4-ejer bare skal sætte pris på, at man får lov at prøvesmage iOS 7?

Det er faktisk en fin service, at man helt gratis får et nyt styresystem til iPhonen en gang om året.

Eller måske man skal være utilfreds med, at Apple ikke i stedet lod grænsen gå ved eksempelvis iPhone 4S, når nu iPhone 4 alligevel ikke ikke helt kan trække softwaren?

At dømme ud fra læsertallene på vores guide til, hvordan man løser de værste hastighedsproblemer med iOS 7 på iPhone 4, er der mange brugere af denne kombination, der ikke synes, at det spiller specielt optimalt.

Vi har set det før

Vi har i øvrigt oplevet lignende scenarier hos andre hardware/software-producenter.

Hvem husker ikke, hvordan Windows-versionen Vista var alt for tung at danse med på ellers fornuftig pc-hardware? Det lærte Microsoft af, og Windows 7 er, til trods for at den version kom på markedet senere end Vista, faktisk mindre hardware-krævende.

I Android-land forsøger Google med det nye 4.4 KitKat også at udvikle en version, der kan køre fornuftigt på ældre enheder - blandt andet for at komme problemet med version-fragmentering til livs.

Hvad gør du?

Du kan, hvis du er utilfreds med iOS 7 på iPhone 4, førsøge at nedgradere til iOS 6 igen - find eksempelvis en guide til det her.

Du kan også vælge at acceptere, at det bare er sådan, at udviklingen er; at iPhone-hardwaren efter en tre års tid bare trænger til at blive fornyet.  

Du kan også læse vores guide til iOS 7-optimering på iPhone 4 (og til dels også iPad 2) her.

Læs også:

Fire lette trin: Få hastigheden tilbage i din iPhone eller iPad

Moores lov færdig: Derfor kan det snart være slut

Apples iPhone 5s er målt og vejet: Her er dommen

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Aarhus C

    Executive roundtable: Cyberrobusthed i praksis

    Cyberangreb rammer driften. NIS2 og DORA kræver dokumenteret gendannelse under pres. Få konkret metode til at teste, måle og bevise robusthed på tværs af cloud, SaaS og leverandører. Deltag i lukket roundtable med Commvault og Hitachi.

    Digital transformation | København Ø

    Sådan etablerer du digital suverænitet

    Digital suverænitet afgør kontrol over data, systemer og afhængigheder i Danmark. Computerworld samler Dansk Erhverv og IBM-eksperter om konkrete arkitekturvalg, governance og platforme, der sikrer reel kontrol. Få overblik og handlekraft.

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: AI kan udnytte dine VPN‑svagheder og lække dine data på sekunder

    AI-agenter arbejder konstant og i maskinhastighed. Klassiske VPN-modeller mister overblik, kontrol og sporbarhed. Hør hvordan adgang, handlinger og automatisering sikres i en AI-drevet virkelighed. Tilmeld dig nu

    Se alle vores events inden for it

    Unik System Design A/S

    QA Engineer

    Sydjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Netværksteknikere til design, drift og vedligehold ved Cyberdivisionen

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporterelever til lokal IT på Garderkasernen i Høvelte

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Test Consultant

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Kia Harding Martinussen som ServiceNow Expert. Hun kommer fra en stilling som Principal Consultant hos Devoteam A/S. Nyt job
    Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Henrik Vittrup Zoega

    Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

    Mads Linné Kaasgaard

    Renewtech ApS