Fem konkrete råd: Slip af med den forældede software

Vi har alt for mange applikationer, og mange af dem er forældede og bliver måske ikke engang brugt længere. Se her, hvordan du kan luge ud i dem.

Artikel top billede

1.100 CIO'er fra 16 forskellige lande har i en ny rapport fra Capgemini svaret på, hvordan det står til med mængden af applikationer i deres virksomheder.

Og det ser kort fortalt ikke for godt ud.

14 procent svarer, at der er langt flere applikationer, end forretningen har behov for - i 2011 var det 11 procent, der havde det svar.

34 procent vælger at svare, at der er flere applikationer, end forretningen har behov for - det var kun 23 procent i 2011.

Og kun 37 procent mener, at der lige præcis er et passende antal applikationer - et fald fra 52 procent i 2011.

Du kan læse mere om undersøgelsen her. I rapporten er der også en række anbefalinger til, hvordan man så kommer det voksende antal applikationer til livs.

"Applikations-landskabet skal altid være i bevægelse og reflektere de aktuelle behov og mål i organisation, mens de hele tiden udvikler sig," skriver Capgemini.

Fem konkrete anbefalinger

Rådgivningsfirmaet anbefaler, at man løbende laver analyser af applikations-situationen, og at man opbygger en gensidig forståelse med forretningen på området, så alle forstår, at et fokus på rationalisering vil føre til et sundere og mere afstemt applikations-landskab.

Konkret fremhæves fem indsatsområder:

1) Industrialisering og standardisering

Man bør ifølge Capgemini tage et samlet kig på applikationerne og på, hvordan man eksempelvis kan industrialisere og standardisere på området.

Det indebærer blandt andet, at man forbedrer dokumentation, genudvikler software, udrydder overlappende applikationer og forældre applikationer, og at man dropper tilpasningerne og i det hele taget forbedrer udviklingen og håndteringen af applikationer i virksomheden.

2) Overvej mere drastiske rationaliserings-scenarier

Hvis det første indsatsområde ikke er tilstrækkeligt, kan man overveje at gå mere drastisk til værks, eksempelvis ved simpelthen at lukke ned for gamle ERP-applikationer, som man har en formodning om, at ingen længere anvender.

Det er også oplagt at tvinge en udskiftning igennem, så man skifter legacy-applikationer ud med moderne, standardiserede SaaS-applikationer.

Tre andre anbefalinger

3) Udnyt den næste generation af løsninger

Behovet for at modernisere og udskifte applikationer drives blandt andet af trends som social, mobility, big data, skriver Capgemini, der mener, at netop denne generation af løsninger kan skabe fornyet liv på applikations-fronten.

Ikke mindst cloud-løsningerne er interessante i denne sammenhæng.

"Hvis man gør det på den rigtige måde, vil applikations-porteføljen være et overbevisende mix af nye løsninger med høj værdi og kritiske ændringer af det underliggende fundament."

4) Innovationen skal ind i applikationernes livscyklus

Capgemini anbefaler i rapporten, at man ikke kun fokuserer på, at holde applikationerne kørende, men også husker at tænke innovationen ind undervejs.

Eksempelvis kan man afholde workshops, hvor man taler om aktuelle trends og behov og muligheder for forbedringer i softwaren.

5) Systematisk brug af fakta og målinger

Den sidste anbefaling fra rådgivningsfirmaet går på, at man i højere grad bruger konkrete tal og målinger, så man kan opnå en fælles forståelse i virksomheden for, hvorfor og hvordan der skal rationaliseres.

Man skal grundlæggende have skabt et overblik over, hvilke applikationer man har, og hvordan de bruges, og så skal der skabes en direkte sammenhæng imellem applikationer og forretningsprocesser, lyder det blandt andet.

Læs også:

Software-kaos truer: Derfor hober applikationer sig op

Annonce

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Nordhavn

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks