Ny topchef til Nokia - erfaren topchef overtager ledelsen af selskabet

Nokia har udnævnt ny topchef.

Artikel top billede

Efter en række måneder uden en reel topchef ved roret har finske Nokia udnævnt Rajeev Suri til ny administrerende direktør for selskabet.

Udnævnelsen kommer få dage efter, at Microsoft formelt har overtaget det finske selskab efter en købsaftale mellem Microsoft og Nokia faldt på plads sidste efterår.

Den formelle overtagelse har ladet vente på sig af forskellige juridiske og lovgivningsmæssige årsager.

Det kan du læse mere om her: Derfor vil Microsoft købe Nokia: Her er grunden

Netværkschef

Rajeev Suri kommer fra en stilling som øverste chef for Nokias netværks-division, NSN, der indtil sidste sommer var et joint venture med tyske Siemens.

Han har stået i spidsen for dette selskab siden 2009 og har blandt andet gennemført en meget omfattende restrukturering af selskabet.

Netop netværks-delen kommer til at udgøre en væsentlig del af det nye Nokias omsætning.

Det nye Nokia bliver opdelt i tre forretningsområder, nemlig netværkdivisionen, kort-forretningen Here samt en teknologi-division ('Technology'), der skal fokusere på patenter og udvikling af nye teknologier inden for eksempelvis radio, energi-besparelse og lignende.

Hans hovedopgave bliver nu at overbevise det pressede selskabs investorer om, at der venter en gylden fremtid forude.

Nokia var engang verdens uden sammenligning førende mobilselskab, men missede startskuddet, da Apple i 2007 pludselig satte smartphone-bølgen i gang med lanceringen af den første iPhone.

Siden har Nokia kæmpet for igen at få fodfæste på markedet.

Det kan du læse mere om her: Nokias fald fra tinderne: Sådan mistede giganten grebet.

Udbetaler formue

Samtidig med udnævnelsen af Rajeev Suri vil Nokia udbetale omkring 20 milliarder kroner i dividende til sine investorer.

Det sker som en slags plaster på såret, efter Nokia sidste år ikke udbetalte udbytte til investorerne for første gang i selskabets 149-årige historie.

Afløser Elop

Formelt afløser Rajeev Suri den tidligere topchef Stephen Elop, der trak sig for syv måneder siden, da aftalen med Microsoft faldt på plads: Tak for hjælpen - Elop scorer 140 millioner i fratrædelse

Stephen Elop er i dag topchef for Microsofts såkaldte Devices Group, der står for blandt andet mobiltelefoner, Xbox, Surface og lignende.

Med Microsofts overtagelse af Nokia skifter Nokia Devices and Services navn til Microsoft Mobile Oy.

Denne afdeling skal udvikle, producere og distribuere mobiltelefoner under Lumia- Asha og Nokia X.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

    Mikael Falk

    T-Systems

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S