Så vilde er it-giganterne efter dine penge foran tv-skærmen

Netflix, Google og Amazon har været der længe, og nu rykker Yahoo og Microsoft også ind og vil kæmpe om dine tv-penge. Læs her, hvad it-giganterne byder på af unikt indhold.

Artikel top billede

Foto: Sem Rox.

Mens danskernes tv-kiggeri falder år for år, bevæger it-giganter som Netflix, Amazon og senest Microsoft og Yahoo sig ind i kampen om tv-seernes gunst.

Online-tv-leverandøren Netflix rykkede ind i Danmark for halvandet år siden og har oven i en særdeles succesrig markedsføringskampagne også haft succes med at lancere unikt indhold i form af sin egenproducerede 'House of Cards'-serie og senere 'Orange Is the New Black'.

De nye drenge i klassen

Konkurrenten HBO disker derimod blandt andet op med 'Game of Thrones', som også er egenproduceret, mens alt-mulig-it-markedet Amazon har kastet en god håndfuld egenproducerede serier som 'Alpha House' ud til de kunder, der er villige til at betale 425 kroner for et årsabonnement.

De nye drenge i klassen er så Microsoft og Yahoo, hvor sidstnævnte producerer to komedier til sit videodelingswebsite Yahoo Screen med premiere i 2016.

Allerede til juni lancerer Microsoft sin såkaldte Xbox Originals - en serie af udsendelser, som kun kan ses på Xbox 360 og andre Microsoft-enheder med film-ikonerne Steven Spielberg og Ridley Scott som nogle af hovedkræfterne bag projektet.

DR: Udviklingen glæder os
Hos danskernes store public service-kanal, DR, er der ikke umiddelbart store panderynker over it-giganternes satsninger på tv-markedet. 

"Jeg synes bare, det er superspændende med alle de mange tilbud. Det er jo ikke nødvendigvis sådan, at seerne vælger det gamle fra, men der er i stedet plads til 'både og'," siger DR's mediedirektør Gitte Rabøl til Computerworld.

Hun pointerer, at DR stadig sætter dagsordenen som en dansk medie-autoritet med sine dagsaktuelle nyheder for danskerne.

"Når vi sætter fokus på et emne som eksempelvis psykisk syge, er det noget, der virkelig bliver set og debatteret. Så kan folk åbenbart godt vente med at få deres underholdnings-fix på et andet tidspunkt," fortæller Gitte Rabøl. 

Vi har brug for fælles oplevelser

Samtidig anerkender hun også, at med flere og flere spillere fra it-verdenen i tv-branchen bliver tv-sening stadigt mere individuelt og derfor også mere fragmenteret. 

Det betyder i hendes optik bare, at der er behov for store fælles begivenheder som X-Factor-finalen, Melodi Grand Prix og fodboldlandskampe. 

"Vi kan se på vores tal, at vi har haft en stigning i antal seere i de seneste års påskeferier, hvor vi netop sendte de brede programmer. Så alt tyder på, at der både er plads til os og de nye kommercielle kanaler," lyder det fra DR's mediedirektør. 

Deltag i debatten: Hvad mener du? Har danske tv-stationer som DR, TV 2 og andre en chance, når it-giganter som Microsoft, Google og Amazon begynder at spille med musklerne og kan fremvise en stjerneparade af kendisser i sine egenproducerede tv-programmer?  

Læs også: 

Netflix klar med ny streaming-teknologi: Fire gange klarere end HD

Endelig på Netflix - men konsekvenserne kan blive alvorlige

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,