Microsoft banker priserne i bund: Bølge af rasende billige Windows-devices på vej

Microsoft Partner Konference 2014: Windows-computere skal ned i pris, og det skal gå stærkt, lyder det fra Microsoft. Inden længe vil vi kunne købe fuldt udstyrede Windows-computere til helt ned til 1.000 kroner.

Artikel top billede

COO Kevin Turner viftede fra scenen med den kommende fuldt udstyrede Windows-bærbare HP Stream, som er på vej ud i de amerikanske butikker til 199 dollar - cirka 1.000 kroner.

Washington D.C.: Mens Apple fortsat satser på høje priser, går Microsoft den helt anden vej: Selskabet ser store muligheder i den helt billige ende af hardware-markedet, hvor tablet-computere, smartphones og pc'er er så billige som muligt.

I samarbejde med Microsoft er en række hardware-producenter derfor nu på vej med fuldt Windows-udstyrede tablet, smartphones og pc'er i den absolut lave ende.

Sådan lyder det fra Microsoft på selskabets store partnerkonference, der i disse dage løber af stablen i Washington D.C. med deltagelse af op mod 16.000 partnere fra hele verden.

"Vi vil ind i den lave ende af markedet, og vi blæser til kamp for at vinde denne del af markedet," lød det fra Microsofts daglige chef, COO Kevin Turner.

Han viftede fra scenen med den kommende fuldt udstyrede Windows-bærbare HP Stream, som er på vej ud i de amerikanske butikker til 199 dollar - cirka 1.000 kroner.

"Og der er masser af nye devices i den lave ende på vej," lød det fra topchefen.

Skal ud til masserne

For Microsoft gælder det, at den lave ende af det mobile marked i dag er domineret af især det store væld af Android-baserede smartphones og tablet-computere, der i de seneste år er strømmet ud fra især asiatiske producenter.

Det billede skal ændres, mener Microsoft, der ser et drømme-scenarie, hvor almindelige mennesker har en Windows-baseret enhed fremfor en Android-baseret enhed.

Det kræver konkurrence-dygtige priser at få fat i de store masser, der i høj grad går op i pris-sedlen, når de med nogle års mellemrum køber ny telefon eller pc.

"Med de lave priser vil vi understøtte ekspansionen af Windows-baserede enheder. Der er rigtigt mange på vej," lød det fra Kevin Turner.

Det vælter ind

Den nye prisbillige bølge af Windows-enheder blev sat i gang i foråret, da Microsoft pludselig stoppede med at tage betaling for Windows til enheder under ni tommer. Det kan du læse mere om her.

Normalt betaler hardware-producenterne Microsoft for at lægge Windows på deres enheder 'fødslen,' men denne praksis stoppede altså i foråret.

Det kan du læse mere om her: Disse to Windows-versioner bliver gratis.

Reaktionen kom med det samme. Ifølge Microsoft væltede det straks ind med henvendelser fra hardwareproducenterne.

Alene den første uge efter annonceringen om, at Windows ville blive gratis til de små enheder, gav Microsoft grønt til lys til, at der kunne lægges - gratis - Windows på 31 nye enheds-typer.

"Vi er ikke i tvivl om, at Windows skal ned i pris," siger Tony Prophet, der er chef for Windows' marketingafdeling.

Han har stået i spidsen for at trimme Windows til de prisbillige enheder, der ofte ikke har så mange hestekræfter.

Det betyder, at alle kommende generationer af Windows vil kunne køre problemfrit på alle enheder med ned til 16 gb storage og 1 gb ram.

"Vores reference-arkitektur betyder, at rigtigt mange enheder kan være med her. Der kommer fart vores 'time to market,' siger han.

Sammen med den øvrige pakke - Microsoft har især forventninger til mobil-styringsværktøjet Enterprise Mobile Suite samt ideen om, at Windows kan køre på tværs af alle enheder forbundet via cloud - vil det give muligheder, som ingen af konkurrenterne kan matche, mener Microsoft.

"Vi kommer til at se muskler inden for sikkerhed, håndterbarhed og performance, som ingen af de øvrige kan matche. Og dette er bare begyndelsen på den bølge af virkelig prisbillige WIndows-enheder," siger Tony Prophet.

Han sidder i øjeblikket med udviklingen af Windows 9, som han ikke vil fortælle meget om.

Dog fortæller han, at Windows 9 får nyt skrivebord, der kommer til at minde en del om Apples med en bevægelig arbejdsmenu med ikoner i bunden af skærmen.

Desuden vil det blive muligt at have både desktop-apps og klassiske mobilapps åbne ved siden af hinanden, ligesom Microsoft efter massiv feddback genindfører mus og genvejstasterne.

Læs mere fra Microsofts store partnerkonference:

Microsoft-partnernes store udfordring: At finde en ny forretningsmodel

Otte store problemer i Microsoft: Er der kæmpe fyringsrunde på vej?

Her øjner Microsoft kæmpe-indtjening: Dette område bliver en guldgrube

Microsoft: Sådan tegner fremtiden sig for os og vores partnere

Microsoft banket ned fra verdens tinder: Her er topchefens råd til ansatte og partnere

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Online

    Kod smartere med GitHub Copilot

    Få styr på GitHub Copilot og skriv bedre kode hurtigere. Se hvordan Copilot løser opgaver, sparrer på fejl og løfter komplekse workflows. Oplev live demo og lær hvordan du kommer i gang med licenser og opsætning.

    Sikkerhed | København

    Cyber Threats

    Få teknisk indsigt og konkrete løsninger til at modstå moderne cyberangreb. Lær af fejl, stop angreb i tide og byg systemer med ægte resiliens. Fokus på lavniveau-detektion, netværksovervågning og hurtig gendannelse. Deltag i Cyber Threats fra...

    It-løsninger | København V

    Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS