TDC ramt af kæmpe sms-lussing i hele Skandinavien

TDC's millioner af kunder i Skandinavien har til formiddag været ramt af af et stort sms-nedbrud.

Artikel top billede

Foto: jhaymesisvip, CC BY 2.0 (Foto: Foto: jhaymesisvip, CC BY 2.0)

Telekæmpen TDC har til formiddag været ramt af et kæmpe nedbrud, der er gået ud over millionvis af mobilkunder i Danmark, Sverige og Norge.

Nedbruddet er på TDC's driftsinformation angivet til at være 'kritisk' og en akut opstået fejl, der har ramt alle landets 2,4 millioner mobilkunders sms-maskiner samt TDC-kunderne i vores skandinaviske broderlande.

"Vi ved ikke, om det rent faktisk er hele landet, der har været ramt af nedbruddet. Lige nu ved vi bare, at nedbruddet har været stort," forklarer TDC-pressemedarbejder Rasmus Avnskjold til Computerworld.

Han fortæller, at sms-tjenesterne kørte igen ved 11.30-tiden, hvilket altså betyder, at nedbruddet har varet en god times tid.

Ikke første gang

Endnu er det for tidligt at melde noget om årsagen til fejlen. 

Sådan så TDC's driftsinformation ud tirsdag formiddag. 

Formiddagens sms-nedbrud er langt fra det første store sms-kludder, der har ramt TDC i år.

I januar var den også gal med hele Nordens sms'er, mens der for nylig opstod en langvarig og mystisk fejl med TDC-kundernes sms'er til 3's omkring en millioner kunder.

Op til sommeren blev den danske telegigant ramt af en software-fejl, der efterfølgende sendte roamingtrafikken ned i et sort hul i en hel weekend.

Det kan du læse mere om her.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S