EDB Gruppen køber selskab af Aston-stifter

Herning-selskabet EDB Gruppen sætter sig tungere på det skandinaviske marked for software til kundehåndtering (CRM) ved at købe et af selskabets værste konkurrenter, Cubizz CRM, der kontrolleres af Aston-medstifteren Torben Aagaard.

EDB Gruppen køber konkurrenten Cubizz CRM, som kontrolleres af Aston-medstifteren Torben Aagaard.

Købet skal styrke EDB Gruppens position på det danske og skandinaviske marked for kundehåndteringssystemer (CRM).

Her var Cubizz CRM indtil april selskabets værste konkurrent som forhandler og rådgiver om CRM-systemer fra Siebel, der er verdens største leverandør af software til kundehåndtering.

- EDB Gruppens køb af Siebel-aktiviteterne i Cubizz sker for leve op til en voksende efterspørgsel efter CRM-kompetencer. Derfor benytter vi anledningen til at styrke vores position inden for Siebel, siger administrerende direktør Jens Frølund fra EDB Gruppen.

Med i købet følger Cubizz' kundeportefølje og 10 Siebel-konsulenter.

Ingen af selskaberne ønsker at oplyse, hvor mange penge handlen er værd, men Torben Aagaard tøver ikke med at kalde det en "virkelig god handel".

- Det var en strategisk beslutning. Medarbejderne har arbejdet sammen i fire-fem år med gode resultater. Hvis forretningen skal udvides på det skandinaviske marked, så har EDB Gruppen de muskler, der skal til, hvilket vi ikke har, siger Torben Aagaard, administrerende direktør for Cubizz.

Cubizz satser på Microsoft CRM

EDB Gruppen overtager dog ikke hele Cubizz' CRM-forretning, da det kun sælger dets Siebel-kunder og medarbejdere fra.

- Vi satser i stedet fremover udelukkende på Microsoft CRM. Tidligere satsede vi lidt på to heste, da vi både tilbød Siebel og Microsoft, oplyser direktøren.

Han købte i august 2002 CRM-forretningen, Aston Erelations, ud af Aston og førte aktiviteterne over i selskabet Cubizz CRM. Siden har Aston skiftet navn til Aston Business Solutions og satser udelukkende på produkter fra Microsoft, hvilket Cubizz nu også gør, men bare på CRM-området.

- Jeg er sikker på, at det er den rigtige strategi, hvis vi fortsat vil være med fremme i toppen af det danske CRM-marked, siger direktøren.

EDB Gruppen forventer ikke, at købet får nogen indflydelse på selskabets samlede resultat for 2004.

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

25. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub