Seks facts om brugerne af Computerworld - kan du genkende dig selv?

Vi har gravet i statistikkerne for at se hvordan Computerworld læseren ser ud: Styresystem, mobiltelefon, browser og alt det andet - er du lige som alle de andre? Tjek det her.

Artikel top billede

Obama holder - vist nok - stadig fast i sin Blackberry. Computerworlds læsere foretrækker andre systemer.

Det går rigtigt hurtigt inden for it: Jobkategorier opstår og forsvinder på få år - og gårsdagens konge er allerede glemt sammen med Nokia, Betamax og alle de andre, der troede, at de gode tid aldrig sluttede.  

Derfor er det ofte ekstra underholdende at se tilbage og se hvad der egentligt er sket på bare et år - og specielt hvad der er sket for Computerworld-læserne.

Og der sker en del - blandt andet flytter læserne sig fra desktop-computere til....ikke telefoner, men en anden enhed som vokser sig stor på bekostningen af desktoppen. 

Samme hurtige udvikling har vi også set blandt browsere, hvor den dominerende browser endeligt blev slået i april 2014 - og en gammel kending har stået stille i hele 2014.

Det er interessante tal, som på helt lokalt plan i vores logfiler viser lidt om, hvad der skete i 2014 inden for it.

Derfor har vi samlet seks fakta om Computerworld-læsernes brug af siden - kan du genkende dig selv?

1. Som Computerworld-læserne blev du meget gladere i 2014

I maj og juni 2014 lavede vi på Computerworld en læserundersøgelse som viste at læserne var trætte af poppede overskrifter og artikler opdelt over flere sider.

Det arbejdede vi benhårdt på over sommeren på at ændre - og kunne i september 2014 lancere en ny og mere sober linje kombineret med flere længere artikler i et nyt format.

En læserundersøgelse i november-december viste med al ønskelig tydelighed at vi var på rette spor:

Læsertilfredsheden sprang i vejret blandt alle typer af læsere - også når der blev sammenlignet med andre danske erhvervs- og it-medier.

Den kvittering er vi på redaktionen rigtigt glade for - og vi lover at blive endnu bedre i løbet af 2015.

2. Tre mest læste artikler?

Computerworlds artikler bliver læst af over 210.000 unikke brugere hver måned.

Men hvert år er der nogle artikler som stikker særligt ud. I 2014 var interessen fokuseret på telefoner og tablets - og så den kommende version 10 af Windows.

Dermed er de mest læste artikler på Computerworld i 2014:

a) Test af 6 mini-tablets: Sådan vælger du den rigtige

b) Stor guide: Her er de bedste smartphones på markedet

c) Galleri af Windows fra Windows 1 til 10

Den mest læste artikel nogensinde, med over 500.000 læsere, er i øvrigt fra 2013 og er en test af Netflix, HBO, YouBio og ViaPlay. Læs den her.

3. Den mobile revolution: Bruger du desktop, mobil eller tablet?

Alle taler om mobile - uanset om det er forretningssystemer eller den seneste iPhone.

Det samme gælder på Computerworld hvor blot 68 procent af de besøgende i 2014 kom fra en desktop-computer.

Til gengæld kom 19 procent procent fra en mobiltelefon og 13 procent fra en tablet.

Måske lidt overraskende var andelen af besøg fra mobiltelefoner er stabilt over året, mens tablets voksede og stjal trafik fra desktoppen.

Statistikken viser i øvrigt, at tablet-computere primært bruges om morgenen og aftenen, mens mobiltelefoner fordeler sig jævnt over hele dagen.

Blandt de mobile enheder, som besøgte Computerworld, er Apple i øvrigt kongen. 34 procent af den mobile trafik kom fra iPhone og 31 procent kom fra en iPad. Resten er stort set Android.

Dog finder vi, noget længere ned af listen, Microsofts mobile produkter med fire-fem  procent af den samlede mobile trafik.

Det er en vækst fra de foregående år. Men der er et stykke vej endnu.

4. Mest populære browsere (incl mobile enheder)

Chrome har længe været i haserne på Internet Explorer på Computerworld.

Men i april 2014 overhalede Chrome endeligt Explorer.

Fordelingen over året er derfor at Chrome bruges af 32 procent af brugerne, mens Internet Explorer bruges af 28 procent.

Ser man på udviklingen over hele året er Explorers rutchetur dog endnu ikke slut og andelen ryger nok under 25 procent inden længe.

Ikke langt derefter finder du i øvrigt Safari, som bruges af 23 procent af brugerne - helt sikkert godt hjulpet af Apples mobile enheder, som anvender Safari.

Gode gamle Firefox ligger i øvrigt stablet på Firefox 10,5 procent over næsten hele året. Og hvis du leder efter Opera, så bruger blot 0,6 procent af Computerworlds læsere den.

5. Operativsystem - det er stadig Windows-land

Der er ikke noget som kan hidse folk op i kommentarfeltet, som når vi sammenligner styresystemer.

Men Computerworlds læsere er primært Windows-brugere. Hele 59 procent bruger en version af Windows, mens blot 8,1 procent anvender en Mac.

Linux mangler fortsat sit folkelige gennembrud og ligger på Linux 1,6 procent af brugernes computere - men det er dog en del mere end de blot 0,06 procent af brugerne, som har set lyset i ChromeOS.

6. Skærmopløsning - hvor er 4K?

Der er 10.523 forskellige opløsninger som har besøgt Computerworld.

Det siger lidt om hvor svært det er som udvikler at målrette noget som helst til en bestemt skærmopløsning.

2014 varslede dog undergangen for den kendte og elskede opløsning på 1.024 x 768 pixels som mange af os nærmest er vokset op med - næsten halvdelen af brugere med den opløsning fik (omsider) nyt grej i 2014.

Den mest poplære opløsning blandt brugere over hele året er dog 1.920 x 1.080 - også kendt som FullHD.

Og 4K er helt sikkert på vej, men i 2014 udgjorde 4K-skærme med opløsninger som 3.840 og 4096 pixels i bredden til sammen i alt blot 0,02 procent af Computerworlds besøg.

Skal vi ikke bare sige, at det er et marked med et vist vækstpotentiale...

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra 7N A/S

    7N: Specialisterne bag Europas digitale forsvarsparathed

    Når Danmark og Europa skal ruste sig til en ny sikkerhedspolitisk virkelighed, handler det ikke længere kun om materiel og mandskab.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Birthe Kamstrup som Data & AI Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at optimere datadrevne beslutningsprocesser til glæde for Norriq's kunder. Hun kommer fra en stilling som Teamlead/Senior Insight Specialist hos CompanYoung. Hun er uddannet i sociologi og har en bachelor i erhvervsøkonomi på Aarhus universitet. Nyt job

    Birthe Kamstrup

    Norriq Danmark A/S