Jeg var en pirat-hykler - for inderst inde vidste jeg godt, at det var forkert

Kommentar: Engang var jeg en pirat-hykler, der stjal indhold med arme og ben og ihærdigt forsvarede, at det var ok. I dag er jeg blevet klogere, men ser historien gentage sig på Popcorn Time.

Artikel top billede

Jeg har en indrømmelse. Da jeg var teenager, brød jeg loven, og jeg brød den ofte.

Napster var lige kommet. Det var fremtiden. Gratis musik i endeløse baner. Udvalget var gigantisk, og det var kun et klik væk.

Det var næsten for godt til at være sandt. Og ja, det var rent faktisk for godt til at være sandt. For det var naturligvis kun gratis, fordi vi stjal det.

Akkurat som det er tilfældet på moderne pirat-tjenester som Popcorn Time.

Jeg var en pirat-hykler

Dengang var jeg en lille nærig pirat-hykler. For inderst inde vidste jeg godt, at det var forkert, men alligevel havde jeg masser af undskyldninger for mig selv, og jeg havde kun hån til overs for Lars Ulrichs kamp for musikernes rettigheder og for AntiPiratGruppen, der lovede, at de ville sagsøge os alle langt ind i helvede.

For de havde jo ikke forstået, hvordan den nye digitale verden hang sammen:

Nettet var nyt, og her var alt frit. Alt var gratis, og musikerne skulle jo nok få deres penge igen. For selvom jeg hentede musik gratis på nettet, så lovede jeg højt og helligt, at jeg jo stadigvæk ville købe musikken og komme til koncerterne.

Well, måske ikke lige nu, men når jeg fik råd.

Indtil da skulle rettighedshaverne bare være glade for, at vi gad lytte til deres musik.

"Det er jeres egen skyld"

Jeg hørte mig selv og andre sige ting som: "Det er jo rettighedshavernes egen skyld. Det er bare, fordi de ikke forstår internettet" og "Hvis bare udvalget var bedre, så ville jeg jo gerne betale".

På moderne dansk har vi et ord for denne type argumenter: Victim blaming.

Ingen af argumenterne var gangbare dengang. Og de er slet ikke gangbare i dag, hvor en ny generation af pirater forlyster sig med gratis film på Popcorn Time.

For modsat i starten af 90'erne, er udvalget af lovligt digitalt indhold på nettet blevet historisk stort.

Vi har Netflix, HBO, Viaplay, Spotify og mange andre tilbud. Men alligevel hører vi de samme undskyldninger. "Jamen, hvis bare udvalget var lidt bedre, og hvis bare prisen var lidt lavere".

Ikke en rigtig forbrydelse

Det skyldes måske, at mange folk ikke betragter det som en rigtig forbrydelse. Det er lidt som at gå over for rødt. Det er måske forkert, men ingen tager jo sådan for alvor skade af det.

Den holdning er let at indtage, når det ikke er ens eget arbejde, der forsvinder, og når det ikke er ens egen løncheck, der skrumper.

I dag overraskes jeg, når jeg indimellem ser danske og udenlandske journalister bekymringsfrit omtale pirat-tjenesterne, som var de at sammenligne med fuldt lovlige tjenester.

Ironien er ikke til at overse. For paradoksalt nok er der få faggrupper, der selv går så meget op i ophavsret som vi journalister.

Lad os for en stund forestille os, at det var os journalister og vores arbejdergivere i den danske mediebranche, der pludselig systematisk fik indhold stjålet på fildelingstjenester.

Der skal ikke meget fantasi til forestille sig ramaskriget i medierne, og de ophedede diskussioner i Presselogen på TV2 News.

Information wants to be free

Når piraten løber tør for undskylninger, forfalder han eller hun ofte til lettere højpandede ideologiske argumenter.

"Information wants to be free," siger de. Bevares. Der er uden tvivl nogen, der oprigtigt mener det, og de skal være mere end velkomne til at dele deres eget indhold frit.

Men når jeg hører den type argumenter, hører jeg, som oftest ikke andet end en bekvem undskyldning for at stjæle andre folks arbejde.

Så kære bruger Popcorn Time-bruger. Du er næppe en frihedskæmper. Du er formodentligt bare en nærig pirat-hykler.

Akkurat som jeg selv var engang.

Læses lige nu

    Event: Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    27. maj 2026 | Gratis deltagelse

    IT-Forsyningen I/S

    Leder af serverteam

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Managing Architect

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

    Rasmus Stage Sørensen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

    Laura Bøjer

    Netip A/S

    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil