Nej, du bliver ikke til Steve Jobs, fordi du opfører dig som et røvhul

Kommentar: Hvis man skal tro forfatterne bag en ny bog om Steve Jobs, har mange folk misforstået ét væsentligt aspekt af mandens liv.

Artikel top billede

Steve Jobs var halvt geni og halvt røvhul. Sådan lyder en populær udlægning af Steve Jobs personlighed.

Mange iværksætter har - som eksempelvis det amerikanske magasin Wired tidligere har fortalt - gennem årene forsøgt at kopiere Steve Jobs i håbet om at kunne få bare et gran af hans magiske touch.

Men mange folk har misforstået én væsentlig ting om Steve Jobs, hvis vi skal tro den nye bog "Becoming Steve Jobs", der er skrevet af de to journalister Brent Schlender og Rick Tetzeli.

Ifølge forfatterne fik Apple og Steve Jobs ikke succes, fordi han var et røvhul. Tværtimod.

Mens tidligere fortællinger kunne efterlade folk med det indtryk, at Steve Jobs fik succes, netop fordi han var et røvhul, tilbyder den nye bog et nyt perspektiv på Steve Jobs liv.

Nøglen til den store succes, som Steve Jobs og Apple opnåede, skal findes i den udvikling, som Jobs gennemgik.

Med tiden lærte han at tæmme sin uregerlige, forkælede og barnlige side. Kort sagt - han begyndte i mindre grad at opføre sig som et røvhul.

Det var en udvikling, der var nødvendig. I bogen får vi fortalt historien om, hvordan det netop var Steve Jobs "røvhuls-side", der betød, at han som 30-årig blev fyret fra Apple. Virksomheden, som han selv stiftede.

Steve Jobs to sider

Gennem sit liv kæmpede Steve Jobs med at få to sider af sin personlighed til at gå hånd i hånd.

På den ene side var han geniet, der skabte Apple, og på den anden side var han den stædige, forkælede og til tider ubehagelige dreng, der blev fyret fra Apple og som nægtede faderskabet til sin datter, Lisa.

Men Steve Jobs lærte af sine fejl. Han opbyggede et forhold til sin datter, og han blev blødere og rundere med alderen i takt med, at han mødte sin kone Laureen Powell Jobs. Sammen med hende stiftede han familie og begyndte at leve et relativt ordinært familieliv på en relativ ordinær villavej i den californiske universitetsby Palo Alto

Efter fyringen fra Apple stiftede han virksomheden Next og købte animationsstudiet Pixar, der endte med at udvikle den oscar-vindende succes-film Toy Story.

Hos Pixar kom Steve Jobs til at arbejde med en række kreative genier, som han beundrede dybt. De lærte ham værdien af små effektive teams bestående af loyale og kreative medarbejdere.

Oplevelserne hos Pixar fyldte ham ifølge bogen med en sjælden ydmyghed, fordi han pludselig mødte en hel gruppe af loyale og enormt kreative mennesker, der kunne udrette ting, som han ikke selv havde evnerne til.

Da Apple i 1996 købte Next og efterfølgende indsatte Steve Jobs som ny administrerende direktør, var det nogle af de værdier, som han tog med sig tilbage til Apple.

Her sammensatte han et nyt, stærkt 'dreamteam', og han blev bedre til at uddelegere ansvaret til sine betroede medarbejdere.

Han blev også en bedre forhandler, mindre opfarende og mindre stædig.

Steve Jobs dårlige sider forsvandt dog ikke som en dug for solen, og selv i de sidste år af sit liv så man glimt af "røvhullet Steve Jobs". Men han blev bedre til at kontrollere den side af sig selv.

Hvad kan vi lære af Jobs?

Hvad kan vi så lære af det?

Vi kan lære, at vi ikke kan hente inspiration i de fascinerende historier om den koloriske, maniske og højtråbende Steve Jobs. Den side af Steve Jobs var ikke hans styrke. Det var tværtimod hans svaghed. En svaghed, som han endda havde selvindsigt nok til at korrigere i løbet af sit liv.

Mange af de folk, der forsøger at kopiere Steve Jobs, glemmer, at genialitet er svær at kopiere, og - som Bill Gates er citeret for at sige i bogen - så er det måske derfor, at mange Steve Jobs-kloner ikke ender som genier men som røvhuller.

Steve Jobs fik succes, fordi han fandt balancen mellem en manisk, nærmest barnlig begejstring for sit arbejde og sin rå kompromisløse skabertrang.

Men måske vigtigste af alt fik han succes, fordi han var i stand til at udvikle sig og lære af egne fejl.

Læs også:
Fantastisk, utrolig, skræmmende og et kæmpe røvhul: Bogen om Steve Jobs

Avis afslører Apple-hemmelighed: Sådan lever Steve Jobs' DNA videre

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,