Mød en dansk landsby med 1 Gbit/s-bredbånd: Det betyder det for Tranum

Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

Hvor finder man nogle af Danmarks absolut hurtigste bredbåndsforbindelser?

Svaret er i landsbyen Tranum i Jammerbugt Kommune.

Tranum, der har 433 indbyggere, indgik nemlig i 2011 et opsigtsvækkende samarbejde med Bredbånd Nord. Det betød, at alle boliger i Tranum kunne få bredbånd med en hastighed på 1 Gbit/s i både download og upload.

Tranum blev dermed den første gigabit-landsby ikke bare i Danmark, men også i hele Europa.

"Der er 284 boliger i byen, og der er kun en syv-otte stykker, der ikke er på - og det er ældre mennesker, der ikke arbejder med internet," siger Per Lorenzen, formand for Tranum Landsbyråd, i dag til Computerworld.

Læs også: Derfor skal bredbånd være 25 til 30 procent hurtigere hvert eneste år

Fiber-forbindelserne leverer både internet, tv og telefoni til brugerne, ligesom der i Tranum nu også er blevet etableret et 'fjernarbejderhus', hvor indbyggerne i byen har udstyr til rådighed til fjernarbejde.

"Vi har 20 brugere - og det er mange i en lille by som vores. De bruger det som en slags hjemmearbejdsplads, så de ikke behøver at køre til Thisted eller Aalborg," forklarer Per Lorenzen.

"Der sidder blandt andet en læge, der arbejder på Aalborg Sygehus. Hun sidder i fjernarbejderhuset i Tranum og kan arbejde med røntgenbilleder i en opløsning, der er lige så høj, som når hun sidder ved siden af røntgenapparatet."

"Vi har ikke mindreværdskomplekser"

Gigabit-forbindelserne i Tranum skabte stor opmærksomhed, da de blev annonceret i 2011. Siden har landsbyen jævnligt haft besøg af både politikere og virksomheder, der ønsker at høre mere om erfaringerne, fortæller Per Lorenzen.

Samtidig arbejder Tranum selv aktivt med at udnytte de digitale muligheder som et fundament for den videre udvikling af landsbyen.

"Der er så mange ildsjæle i byen. Resultatet af det, vi startede med i 2011, er, at man har fået en bedre fællesskabsfølelse og endnu mere stolthed over at bo i byen. På den måde har det her været med til at styrke identiteten for byens borgere."

Læs også: Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd - selv om han har fiberrør i sin forhave

Hvad betyder det for Tranum, at I har de her digitale muligheder?

"For det første betyder det noget for et lokalsamfunds selvforståelse, at vi ikke er hægtet af på det teknologiske område. Det er en meget vigtig ting for os."

"Det har betydet noget for borgernes stolthed over at bo i Tranum. Vi vil gerne have ressourcestærke børnefamilier til at bo i vores område - og det har vi fået. Og vi har også andre, der har valgt Tranum til både på grund af fællesskabet og den måde, vi arbejder med digital udvikling på."

"Internettet er en del af det, men ikke det hele. Det er med til at skabe interessen. Vi har fået borgere fra Aalborg, borgere fra Skive og borgere fra Thisted til at flytte til vores område," lyder det fra Per Lorenzen.

"Vi har ikke mindreværdskomplekser. Vi føler, at vi kan noget - og måske endda mere - i forhold til de store byer," tilføjer han.

Hvad med resten af Danmark?

Det var Bredbånd Nord, der i sin tid finansierede fiber-udrulningen i Tranum, og indbyggerne betaler i dag så for abonnement til deres respektive løsninger.

Tranum fik dermed i 2011 nogle unikke muligheder for at få etableret fiber, fordi Bredbånd Nord havde en interesse i at hjælpe med finansieringen for at sikre et konkret eksempel på, hvad fiberinfrastruktur kan bruges til.

Per Lorenzen mener dog, at resten af Danmark også har god grund til at satse på bedre og hurtigere bredbånd. 

"Det skuffer os lidt, at Danmark først er ved at vågne op nu - fire-fem år efter, at vi prøvede at vise vejen. Politikerne har været utroligt langsomme med at få sat den digitale verden på landkortet," siger han.

Indbyggertallet i Tranum lå i 2006 på 443, og her næsten 10 år senere ligger det på 433.

Selvom det er et mindre fald, er det ganske beskedent i lyset af al snakken om fraflytning fra landsbyerne rundt omkring i Danmark.  

Læs også:

Danskernes bredbånds-hastigheder er vidt forskellige: Fra turbo-bredbånd til sneglefart