Hvis du vil have landets hurtigste internet - flyt til Tranum

Dansk landsby overhaler Googles lynhurtige fiberforsøg.

Artikel top billede

Landsbyen Tranum ligger i den del af Vendsyssel, man kunne fristes til at benævne Udkantsdanmark. Men nå det kommer til internethastigheder, så er den lille by snart centrum for nogle af landets hurtigste internethastigheder.

Tranum i Jammerbugt Kommune har indgået et partnerskab med elselskabet Bredbånd Nord og indholdsselskabet Waoo! om at lave et Gigabit digitaliseringsprojektet, der målt på internethastigheder formentligt gør Tranum til Europas hurtigste landsby med internethastigheder på op til 1 Gigabit/s.

Projektet er døbt "Digitale Tranum" og vil få byen til at overhale Googles Gigabit-projekt i USA, fordi det jyske forsøg allerede inden udgangen af januar 2012 bliver realiseret. Googles Gigabit-projekt i Kansas City forventes færdig i 2014.

Nye muligheder

I løbet af 2012 vil der komme flere aktiviteter, som skal udnytte de teknologiske muligheder i fuldfede internetforbindelser. Der er også planlagt undervisning af byens borgere.

"For os handler det om at skabe bedre muligheder for vores borgere, skole, erhvervsliv - og tryghed for vores ældre. I sidste ende handler det om at sikre Tranums fremtid som en attraktiv landsby i en stadig mere globaliseret verden. Vi forsøger at fjerne de geografiske afstande gennem en fremtidssikret digital infrastruktur," siger initiativtageren til projektet formanden for Tranum Landsbyråd, Per Lorenzen.

De indlysende muligheder ligger i digital borgerservice og digital ældrepleje. Den lokale skole vil også prøve at bruge forbindelserne til at eksperimentere med nye former for digital undervisning.

"Den nye regering bakker op om den tidligere regerings ambitiøse mål for, at borgernes kommunikation med kommunen skal digitaliseres frem mod 2015. Målet er, at 50 procent af borgernes henvendelser til kommunen i 2015 skal foregå digitalt. Projektet i Tranum vil give os nogle værdifulde erfaringer med, hvilke muligheder vores borgere vil finde relevante. Desuden giver det os en stærk infrastruktur, og det har altid været med til at skabe udvikling og vækst. Der, hvor vi etablerer de nye digitale motorveje, gør det os mere attraktiv som kommune," siger borgmester Mogens Gade (V).

Målet for regeringen er, at alle danskere skal have adgang til 100 Mbit/s inden 2020.

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,