Finansminister hackede sig ind i statens systemer - bare for en sikkerheds skyld

Krisen i Grækenland fik nu tidligere finansminister til at forberede en 'plan b'. Derfor var han nødt til at hacke sig ind i statens skattesystemer.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Nye kapitler i historien om Grækenlands økonomiske problemer bliver skrevet uge for uge.

Og nu ser det ud til, at vi også får et ganske opsigtsvækkende kapitel, hvor Grækenlands it-systemer er omdrejningspunktet.

Det er den tidligere finansminister i landet, Yanis Varoufakis, der er hovedpersonen i en sag, hvor han skal have hacket sig ind i statens skattesystemer for at kunne forberede landet på et nyt betalingssystem i tilfælde af, at euro pludselig skulle erstattes med drakmer.

Det skriver den britiske avis The Telegraph.

Forberedelse i månedsvis

Yanis Varoufakis har ifølge avisen fortalt, hvordan han stod i spidsen for et team på fem personer, der i flere måneder arbejdede på en 'plan b' for Grækenland.

Han rekrutterede blandt andet en it-specialist fra Columbia University, og da man stødte på en stribe forhindringer i forhold til plan b, brød han ind i skattemyndighedernes it-systemer, der på daværende tidspunkt blev kontrolleret af EU/IMF.

Målet var at skaffe kontooplysninger og sagsnumre på hver enkelt skattebetaler i landet, skriver The Telegraph.

"Vi besluttede at hacke os ind i mit ministeriets eget softwareprogram," skal den nu tidligere finansminister have afsløret.

Hvad var målet?

I den græske presse er sagen blevet udlagt som om, at han som finansminister fra starten havde en plan om, at landet skulle forlade euroen.

Ifølge The Telegraph siger Yanis Varoufakis dog, at han altid var imod netop det scenarie.

Avisen skriver, at målet med hackingen i stedet var at gøre finansministeriet i stand til at foretage digitale pengeoverførsler 'med et enkelt tryk på en knap' via en form for parallelt banksystem i tilfælde af, at forhandlingerne med EU og IMF faldt endegyldigt til jorden.

Det fremgår ikke af artiklen fra The Telegraph, hvad hackingen i Grækenland helt præcist bestod af.

Finansministerens plan b, der skulle kunne sikre landet nødlikviditet, kom heller aldrig i brug, selvom de græske banker som bekendt holdt lukket i flere uger.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

Thomas Fossing

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S